Selvhjulpne børn giver færre sygedage
Færre løft, flere knager i børnehøjde og bedre rutiner ved puslebordet. Det er nogle af de konkrete ændringer, som en række pædagoger har været med til at indføre som led i et forskningsprojekt i 16 københavnske vuggestuer.
Og ændringerne har betydet færre ømme rygge og overbelastede muskler, viser resultaterne af forskningen, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag. En reduktion i sygefravær, som også kan aflæses i kroner og øre: For hver 100 kroner, institutionerne har investeret i bedre ergonomi, har de brugt 160 kroner mindre på udgifter til blandt andet sygefravær.
Tæt på kerneopgaven
”Indsatsen for at forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø i vuggestuer koster ikke meget at gennemføre, men giver en ret markant reduktion i sygefravær, som virkelig er noget, der bonner ud i institutionernes pengepung. Samtidig kan ergonomien kobles til pædagogernes kerneopgave, så det her er noget, der både giver god mening for medarbejderen og for vuggestuerne,” siger seniorforsker ved NFA og projektleder Charlotte Rasmussen.
De 16 vuggestuer i forskningsprojektet ’Kroppen i kerneopgaven’, som NFA har udført sammen med Arbejdsmiljø København, er blevet delt tilfældigt op, så halvdelen har haft øget fokus på ergonomi, mens den anden halvdel har fortsat som hidtil.
Pædagogers egne løsninger
Derfor kan forskerne, ved at sammenligne svarene i spørgeskemaer i de 16 institutioner, se forskelle i pædagogernes helbred og sygefravær, som kan kobles til de ændrede arbejdsrutiner.
”Vi ville gerne have pædagoger og medhjælpere til selv at pege på, hvad der er udfordrende for dem i løbet af en arbejdsdag, og hvilke løsninger de ser. På den måde kunne vi arbejde med ændringer i det fysiske arbejdsmiljø, som er koblet tæt til pædagogernes kerneopgave, og som de selv finder relevante. Dermed hænger løsningerne også meget bedre fast,” siger Charlotte Rasmussen og forklarer, at der især har været fokus på at gøre børn mere selvhjulpne og derigennem arbejdet mindre belastende for pædagogerne.
Krybberne ind på stuen
På personalemøder har medarbejderne i vuggestuerne kigget på, hvordan de kunne ændre forskellige situationer i løbet af arbejdsdagen. Det drejer sig eksempelvis om modtagelse af børn, hjælp i garderoben, putning og bleskift. Og i flere tilfælde lå der gode muligheder for at hjælpe børnene til at klare mere selv, fortæller Charlotte Rasmussen:
”Det kunne være i garderoben, hvor knagerne kunne sættes ned i højde, så børnene selv kunne nå at hænge tøj op og tage det ned. Det kunne også være omkring middagsluren, hvor pædagoger tog krybber og stiger med ind på stuen om formiddagen, mens børnene endnu var friske. Så øvede de med børnene, så de selv kunne kravle op i krybben, når det var blevet tid til deres lur,” fortæller Charlotte Rasmussen.
Tid og ressourcer
Hun understreger, at det tager tid og ressourcer at indføre nye rutiner, som gør børn mere selvhjulpne og dermed sparer pædagoger for smerter og skader, fordi bevægelserne ellers typisk gentages mange gange i løbet af en arbejdsdag. Men at det er en indsats, der betaler sig.
”Generelt er institutionerne jo pressede på økonomien. Derfor er det vigtigt for dem at vide, at de kan igangsætte initiativer, der både hjælper arbejdspladsen til at spare penge og hjælper medarbejderne til at få det bedre,” mener Charlotte Rasmussen.
Se erfaringer og gode råd fra projektet 'Kroppen i kerneopgaven'
