Forsker observerede tilknytning i vuggestuen: ”Vi overser noget vigtigt”

Da forsker Maja Plum observerede børn og pædagoger i vuggestuer, fik hun en dag øje på et særligt mønster i sine noter fra et feltarbejde. Hun ville notere de små børns ytringer, men undrede sig over, at hun havde noteret meget lidt.

”Jeg kunne se, at det jeg havde noteret, var hver gang pædagogen responderede på et eller andet fra barnet. Jeg prøvede at efterfølge, hvad der bliver taget op af pædagogen og bliver til en respons. Hvad i alverden er det?”

Da Maja Plum gennemgik sine feltnoter igen, fik hun øje på, at pædagogernes reaktioner faktisk sjældent handlede om barnet. De handlede ofte om noget andet uden for barnet, som kunne forbindes til barnet. For eksempel vandkanden på bordet ved frokosten, der kan forbindes til barnets ’uh, uh’ med et ’Ja, er du tørstig?’

”Det siger alt om, at relationen mellem barn og pædagog i en daginstitution ikke foregår i en boble, men i en ramme, der er fuld af frokostritualer og vandkander ” siger hun.

Den indsigt fik Maja Plum på sporet noget vigtigt, som vi, ifølge hende, overser, når vi taler om tilknytning i daginstitutioner.

Ideal om mor-barn relation er helt urealistisk

Tilknytningsteorien er blevet voldsomt populær de senere år. Den psykologiske teori, som blev udviklet fra 1950’erne og frem først af psykologerne John Bowlby og Mary Ainsworth og senere Donald Winnicott og Daniel Stern, er blevet genoplivet og bliver debatteret både blandt pædagoger og forældre.

Men med tilknytningsteoriens genopblomstring, kommer vi nemt til at bruge nogle teoretiske briller, som grundlæggende har et ideal, der stammer fra hjemmet og mor-barn relationen, som teorierne i sin tid blev udviklet på baggrund af, påpeger Maja Plum.

Relationen mellem en mor og et barn er bare ret forskellig fra, hvad der sker i en institution. Dels er der en pædagog til mange børn, og dels er der tale om et institutionaliseret miljø, som er helt anderledes end hjemmet. 

”Det er helt urealistisk at vurdere pædagogers arbejde efter idealet mor-barn, når vi har ændret rammen så fundamentalt, som vi har, med daginstitutionerne,” siger forskeren.

Vil udvide Daniel Sterns begreb om affektiv afstemning 

I en ny videnskabelig artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Pedagogy, Culture & Society’, argumenterer Maja Plum for, at der er behov for teoretisk at udvide tilknytningsbegrebet, hvis det skal passe til virkeligheden i daginstitutionerne.

Hun dykker ned i Daniel Sterns begreb om ’affektiv afstemning’. Et begreb, som rummer helt centrale indsigter, også om det, der foregår i daginstitutioner mellem pædagoger og børn, ifølge forskeren.

Affektiv afstemning handler grundlæggende om, at omsorgsgiveren formår at aflæse barnets følelse og give den følelsesmæssige stemning tilbage. Den affektive afstemning sker gennem kropssprog, tonefald, ansigtsudtryk og både verbale og ikke-verbale udtryk, forklarer Maja Plum.

Det vigtige i Sterns begreb er, at det ikke handler om at kopiere barnets følelse. Omsorgsgiveren udviser genkendelse, men udvider også følelsen. 

”Det, du viser, er: Jeg ser dig følelsesmæssigt, jeg er der, hvor du er. Jeg kan læse din følelse og formidle tilbage,” siger Maja Plum.

”Det gør pædagoger hele tiden i relationen til børn i daginstitutioner,” siger hun.

Foreslår begrebet ’multisensitiv afstemning’

Men tilknytning i daginstitutionen handler ikke kun om, hvad pædagogerne og børnene gør i relationen. Afstemning mellem pædagog og barn handler lige så meget om, hvad institutionens ritualer, rutiner og de betydninger, der sidder i rummene, gør ved børn og pædagoger ifølge forskeren.

Derfor argumenter hun for, at vi i daginstitutionen må udvide begrebet fra at være en såkaldt ’monosensitiv’, altså en-til en-afstemning mellem pædagog og barn, til at være det, hun kalder en ’multi-sensitiv afstemning’.

Hendes pointe er, at alle daginstitutionens logikker - om sikkerhed, rutiner og alt muligt andet, hele tiden spiller ind i den afstemning, der foregår mellem pædagog og barn. 

”Når vi vurderer afstemningen mellem pædagoger og børn udelukkende som en monosensitiv afstemning, overser vi andre lige så vigtige aspekter, der hele tiden er på spil og så at sige bevæger relationen. Med begrebet ’multisensitiv afstemning’ forsøger jeg at nuancere begrebet, så det i højere grad tager hensyn til den virkelighed, hvor afstemningen foregår,” siger Maja Plum.

Kan kvalificere pædagogers faglige diskussioner

De senere år har også forskere inden for den kritiske psykologi peget på betydningen for børn af de omgivelser og især børnefællesskaber, der er i en daginstitution.

Maja Plum argumenterer for, at omgivelserne får betydning ikke kun som en kontekst, men helt ind i relationen, og dermed er intimt forbundet til tilknytningen mellem pædagog og barn.

”Det at blive opmærksom på som pædagog, hvad der bevæger mig - hvad bevæger børn, kan give en anden opmærksomhed på, hvad der er på spil i relationen,” siger Maja Plum.

Når afstemninger er multisensitive, er der altid flere fortolkninger på spil. Hvis pædagoger kan udvide blikket, også når de har personalemæssige snakke, kan det kvalificere pædagogers faglige diskussioner, mener forskeren.

”Jeg er stor fortaler for omsorg, og begrebet om affektiv afstemning fanger noget rigtigt vigtig. Men samtidig foregår der rigtig meget andet i en daginstitution, som vi sådan set også har bedt pædagoger varetage, for eksempel sikkerhedshensyn. Det er vigtigt for pædagoger at have blik for, at den flertydighed altid er på spil helt ned i vores afstemning,” siger hun.