Presset ungdom: De skal hele tiden shine
Hver anden pige er ked af det hver uge. Og fire ud af ti piger har symptomer på mistrivsel hver dag. Det viser en ny alarmende undersøgelse, ’Skolebørnsundersøgelsen 2022’, der dykker ned i livet hos børn i 5., 7. og 9. klasse (se udvalgte resultater fra undersøgelsen længere nede).
Samtidig afdækker TV2-dokumentaren ’Presset ungdom’ de store udfordringer, mange unge har i dag, hvor de kæmper for at holde facaden, mens livet på de indre linjer er alt andet end det glansbillede, de forsøger at vise frem.
Se 'Skolebørnsundersøgelsen 2022' her
Der er ikke en simpel forklaring på den stigende mistrivsel blandt unge, som professor Noemi Katznelson, forsknings- og centerleder ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, tidligere har fortalt til Børn&Unge:
”Det er en masse forskellige faktorer, der spiller sammen, som både giver muligheder og kan være udfordrende. Men mængden af omstillingerne er bare accelereret. Der er flere destabiliserende faktorer i deres liv end tidligere. De unge har mange flere skift, meget mere turbulens i deres liv. Og der er langt flere ting, der skal holdes styr på, end hvis man kigger nogle generationer tilbage.”
Læs hele interviewet med Noemi Katznelson her
De skal shine og være glade
Når man arbejder med unge mennesker hver dag, ser man umiddelbart ikke den pressede ungdom, fortæller Christina Kronborg Nielsen, der har været elevcoach på Nørresundby Gymnasium i Aalborg i 10 år. Udadtil er indtrykket af de unge ikke skiftet meget i løbet af de år. Hvis man bare kigger på de unge på gymnasiet, så vil man mest lægge mærke til glansbilledet, fortæller hun.
”De unge skal hele tiden være i overskud, når de bevæger sig ud. De skal hele tiden være på, de skal shine, være glade og dygtige i alt, hvad de rører ved. Mistrivslen ligger i baggrunden. Hvis de har noget, de døjer med, så bliver det puttet et andet sted hen. Det er ikke noget, man skilter med,” siger Christina Kronborg Nielsen, der er uddannet musikterapeut. Men hun er blevet fanget af pædagogikken og arbejdet med de unge – og er derfor medlem af BUPL.
” Vi har heller ikke elever, der ser beskidte eller usoignerede ud. De går hellere hjem, hvis de har en dårlig dag, og så kommer de friske og frejdige tilbage dagen efter. Vi har ikke tid til, at tingene ikke spiller, for vi skal shine i samfundet. Det lever de til fulde op til.”
Læs også: Det er altid min egen skyld
Jeg har ikke tid til kærestesorger
Hun arbejder 21 timer om ugen, men der ville være opgaver til mere end det.
”Derfor er problematikkerne hos mig blevet tungere, og jeg er blevet mere rå til at sige ’det skal nok gå over.’ Hvis det kun handler om en forbigående kærestesorg, så lukker jeg den ned efter en samtale. Det har jeg ikke tid til,” siger hun.
Misbrug, diagnoser, unge med anden etnisk baggrund, som er fjernet fra biologisk familie, og vold er nogle af de ting, der fylder hos de unge, hun coacher.
”De unges følelser, deres modløshed og opgivenhed er eskaleret. De udfordringer, de har, om det er skizofreni, ADHD, misbrug, om de kommer fra svigt, så er modløsheden steget. De har sværere ved at få hold om en drøm om, at ’hvis jeg gør sådan her, så skal det nok blive godt på et tidspunkt.’ Den møder jeg ikke ret tit mere. Det er lidt trist,” siger hun.
Læs også: De unge føler sig utilstrækkelige
Hver femte mangler et socialt fritidsliv
Ifølge ’Skolebørnsundersøgelsen 2022’ er hver femte elev i 9. klasse ikke sammen med venner i fritiden. Christina Kronborg Nielsen kan godt nikke genkende til, at mange unge står uden et socialt liv i fritiden.
”Det er meget enten-eller. Enten har man et ungdomsliv, men hvis man ikke er blevet inkluderet i en gruppe, så har de ikke noget ungdomsliv, og så trækker de sig socialt. Hvis de først får følelsen af at være ekskluderet, eller de bliver ekskluderet fra fritidsaktiviteterne, og hvis ikke de kan leve op til adfærdsformen i de grupper, de færdes i, så isolerer de sig hellere,” siger hun.
Læs Børn&Unges tema om ensomhed
Fællesskaberne er svære at finde
Maiken Ekstrand Krogdahl er en af dem, der hjælper unge til et liv med fællesskaber. Hun er koordinator for ung til ung-grupperne sexualisterne og digitalisterne for Klubberne i Roskilde og Ungdomsringen.
”Vi starter hvert år forfra med en ny gruppe, der bliver uddannet til at komme ud og holde oplæg. Der kommer en del, der er nysgerrige, og dem, der bliver hængende i sexualisterne, til de er 20-22 år, er dem, der nogle gange har lidt svært ved andre fællesskaber,” fortæller Maiken Ekstrand Krogdahl.
”Det viser lige præcis, at fællesskaberne er svære at finde for de unge. Når man finder et fællesskab, der fungerer, så holder man fast. De vil gerne være med til at gøre en forskel, men det er rigtig meget fællesskabet, der trækker,” siger hun.
For de unge er blevet dårligere til selv at finde ud af at indgå i fællesskaber i løbet af de 23 år, Maiken Ekstrand Krogdahl har arbejdet i klub.
”De har sværere og sværere ved selv at finde og blive i de relationer, hvor de er mere end en eller to, hvis ikke der er nogen til at sætte rammerne for fællesskabet. Generelt ser vi, at de ting, der fungerer, er der, hvor fællesskabet fungerer. Det er ikke altid så vigtigt, hvad indholdet er, men hvis der er nogen, der kan facilitere et godt fællesskab, så er det der, de bliver, for det er det, de har svært ved selv at holde fast i og skabe,” siger hun.
Hun har også det, hun kalder en lommeteori om, hvorfor fællesskaberne er blevet sværere.
”Vi har nogle børn, som fra helt små har været vant til, at deres forældre har lavet legeaftaler for dem. De har ikke selv lært at lave aftalerne, og så er det svært at lave aftaler, når de bliver ældre,” siger hun.
Det gør ondt at være teenager
Det er klart, at mange mistrives, mener Maiken Ekstrand Krogdahl, men de unges ordvalg i dag kan også være med til at forstærke problemerne.
”Det gør naller at være teenager. Det er der bare ikke ret mange, der snakker med dem om. De unge har rigtig meget viden om angst og stress, og når det gør naller, så peger de derhen. Det er med til at gøre mistrivslen værre, at man peger det hen på noget, man har svært ved at gøre noget ved, fordi det er stress. I stedet for at tage den snak om, hvad det er, der gør nas ved at være teenager,” siger Maiken Ekstrand Krogdahl.
