Bedre normeringer nytter: Flere pædagoger gavner faglighed og trivsel
Pædagoger får tidligere øje på, at børn har brug for ekstra støtte, de har bedre tid til sparring og til samarbejde med forældre. Sådan lyder et lille udpluk af de mange fordele, som bedre normeringer giver. Det viser en evaluering fra Køge Kommune, hvor ti institutioner tilsammen har 14 årsværk mere end kommunens gennemsnitlige institutioner.
Resultaterne kommer ikke bag på Pernille Sylvest (S), der er formand for børneudvalget i Køge Kommune, men hun glæder sig over, at det er dokumenteret, at ekstra pædagoger har stor betydning.
”Gennem de seneste år har BUPL og andre talt for, at det gør en forskel med flere pædagoger. Det får vi bekræftet. Evalueringen viser, at de ekstra hænder betyder, at pædagogerne kan bruge deres faglighed bedre,” siger hun.
Sociale normeringer løfter 10 institutioner
De ekstra ressourcer er såkaldte sociale normeringer, så dagtilbud med mange børn i udsatte positioner har fået midler til at ansætte ekstra personale. Børnene er fra nul til to år. Syv institutioner har modtaget puljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet, mens Køge Kommune valgte selv at finansiere opnormering i yderligere tre dagtilbud.
Det var den rigtige beslutning, siger Jørgen Krossing Eberhardt, som er faglig sekretær i BUPL Sydøst.
”Evalueringen bekræfter, at det gavner kvaliteten, når der er flere uddannede pædagoger på opgaven. Det har vi fået dokumentation for - nu også i Køge. Det bekræfter, at det var en god idé, at Køge Kommune gav penge til tre institutioner, der ikke havde fået bevilget puljemidler fra ministeriet,” siger han.
Børn blev opdelt i mindre grupper
Børnehuset Valhalla er en af de institutioner, som har haft flere midler. Her var der penge til at ansætte en ekstra pædagog. Det betød, at man i vuggestuen kunne strukturere sig anderledes, så børnene i stedet for de traditionelle stuer blev delt op i mindre grupper. Opdelingen tog blandt hensyn til børnenes relationer, og en voksen fik ansvaret for gruppen, der var sammen i hvert fald om formiddagen. Den nye opdeling havde en positiv effekt, vurderer Allan Baumann, som nu er områdeleder, men da projektet kørte var leder for Valhalla.
”Vi oplevede, at det var positivt for børnenes interne relationer og for deres relation til den voksne. Der var færre konflikter og færre sager om udsatte børn. De var mindre udsatte, og i det hele taget skabte det god trivsel,” fortæller Allan Baumann.
De små grupper har blandt andet den fordel, at børn og voksne kan være sammen om noget.
”Den voksne kan i højere grad holde øje med, hvad det enkelte barn er optaget af, når hun er sammen med tre-fire børn i stedet for måske 12,” siger Allan Baumann og tilføjer, at institutionen forsøger at køre videre med den nye struktur og udbrede den til børnehavedelen, også uden ekstra midler.
Gode normeringer er en god investering
Selvom ekstra pædagoger koster penge, er det alligevel en god investering, vurderer udvalgsformand Pernille Sylvest.
”Evalueringen viser blandt andet, at børnene udviser større rummelighed, de bliver bedre til at vente på tur, og også børnenes motorik bliver styrket, hvilket igen kan styrke deres selvværd. De bliver mere skoleparate og generelt bedre rustet til den verden, de lever i. Så investeringen kommer dem til gode på længere sigt,” siger hun.
Størstedelen af pengene til de bedre normeringer – 14,2 millioner kroner – kommer fra staten. Det er puljemidler, som skal bevilges endnu en gang, hvis institutionerne skal fortsætte med normeringerne i 2023.
Pernille Sylvest håber, at de bliver gjort varige.
”En ting er, at der kommer minimumsnormeringer, men børnene skal også have de normeringer, der er brug for. Når vi har indrettet samfundet sådan, at de fleste forældre går på arbejde hver dag, skal forholdene, vi byder børnene i institutionerne, være gode,” siger hun.
