TEMA. Man synes, det er sejt at have videoerne

Retten er sat i Lyngby. 21-årige T er en ud af 1.004 unge, som politiet sigter for deling af børnepornografisk videomateriale i Umbrella-sagen. Han har skæg på hagen, kortærmet mønstret skjorte, bæltetaske på skrå over brystet og sorte sneakers på.

»Hvor skal jeg sidde?« spørger han sin forsvarer Steffen Thorborg.

T er ikke vant til at komme i en retssal, men her er han, bare en af de godt 300 Umbrella-sager, som retten i Lyngby skal tage sig af. Med T’s sag er man nået to tredjedele gennem bunken af sager. Han har sendt to videoer med børnepornografisk indhold til en ven.



Alvorlige konsekvenser. Umbrella-sagen fik sit navn den 15. januar 2018, hvor Rigspolitiet meddelte offentligheden, at over 1.000 unge ville blive sigtet for at have delt børnepornografisk materiale på Facebooks Messenger. Deling af pornografiske film og billeder med medvirkende under 18 år er ifølge straffelovens paragraf 235 ulovligt.



Politiet var kommet på sporet af den ulovlige videodeling, fordi Facebook selv havde anmeldt den ulovlige aktivitet til de amerikanske myndigheder, der kontaktede Europol, som igen kontaktede Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3.



Det lykkedes virkelig politiet at få sat den ulovlige billeddeling på dagsordenen, vurderer politikommissær Flemming Kjærside, leder af Politiets afsnit for cyberrelaterede seksualforbrydelser. Det er det afsnit, der har været tovholder på hele Umbrella-sagen.



»Det at dele billeder af hinanden er noget, som man bare gør i en meget stor udstrækning. Det er blevet en del af kulturen. Det kan være lidt svært at adskille, hvornår det er for sjov, og hvornår der er noget alvorligt bag, så man bliver nødt til at tænke sig lidt om, før man ukritisk deler. Det er en svær øvelse at få nogle til at forstå, at det kan have alvorlige konsekvenser,« siger Flemming Kjærside.



Umbrella-sagen er skelsættende, vurderer Camilla Mehlsen, ekspert i medieadfærd og forfatter til bogen ’Hvordan bliver vi digitalt dannede?’ skrevet sammen med filosoffen Vincent Hendricks.



»Med Umbrella-sagen har vi fået blik for, at der er opstået en uhensigtsmæssig digital kultur blandt unge. Det er en kæmpe øjenåbner, og det har været med til at sætte den digitale dannelse på dagsordenen. Umbrella-sagen er en brat opvågning for både gymnasierne, rektorer, lærere og elever – og ikke mindst forældre,« siger Camilla Mehlsen.



Sendt til hele årgangen. Umbrella-sagen begynder i marts 2015, hvor en 15-årig skolepige besøger en ven. De ender med at have samleje, og de bliver overrasket af fire af drengens venner, som filmer blandt andet samlejet.



I marts 2016 fortæller pigen i dagbladet Information, hvad der så skete:

’En uges tid senere kunne man finde videoerne fra den samme aften på nettet, uden at hun vidste det. Hun fandt ud af det, da en bekendt skrev til hende.

»Jeg vågnede til en besked, hvor der stod: Hej S, jeg har en video af dig, og hvis du ikke sender et nøgenbillede, sender jeg den videre til alle mine venner,« fortæller hun.

Hun sagde nej.

»Han sagde, at det også var lige meget, fordi han allerede havde sendt den til alle fra årgangen,« fortæller hun.’



I TV2 kalder psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen sagen for ’en af de værste seksuelle krænkelser optaget på kamera, man har set i Danmark’.



Videoerne bliver ifølge Børn&Unges oplysninger kendt blandt en stor del af Gentoftes ungdom. Den ene video er sendt til mindst 5.000 mennesker, fremgår det af en Højesteretsdom i Umbrella-sagen. Mange har vidst, at der var tale om en lokal pige. De har kendt hendes navn og vidst, hvilken skole hun gik på.



Sejt at have videoerne. I løbet af efteråret 2015 når videoerne til Lyngby. T ser dem første gang i rygeskuret på Handelsgymnasiet i Lyngby. På det tidspunkt går han i 1. g. Han beder en pige, som han står og ryger sammen med, om at sende ham videoerne.



I retten skal han forklare, hvad han så på videoerne. ’Groteske ting,’ kalder han det.

Hans forklaring på, hvorfor han gerne ville have videoerne, lyder:

»Når man er i den alder, tænker ens hjerne ikke rigtig. Man synes, det er sejt at have videoerne.«

Han tænkte heller ikke over alderen på de medvirkende i videoerne.



Såvel Landsretten som Højesteret har dog fastslået, ’at når de to videofiler ses i sammenhæng, fremgår det klart, at de forurettede begge var unge mennesker under 18 år,’ som der står i en højesteretsdom.



Han deler ikke umiddelbart videoerne, men gemmer dem i Messenger, Facebooks chatfunktion. T kan ikke huske, præcis hvordan og hvornår videoen bliver delt. Men ifølge tiltalen bliver videoerne sendt den 23. december om aftenen, hvor T er taget over for at besøge en gammel folkeskolekammerat.



»Jeg kan forestille mig en aften, hvor jeg besøger ham, og jeg har øl med. Det er nok det, der er sket. Jeg kan ikke huske mere,« siger T i retten.

»Jeg må have vist videoen til min ven. Det var for grotesk at kigge på. Det er klamt,« siger T og tilføjer:

»Jeg viste det til ham, fordi det var sejt.«



Sisyfosopgave. Så snart politiet hører, at ulovlige videoer bliver delt, forsøger man at inddæmme sagen, fortæller politikommissær Flemming Kjærside.



»Men det er lidt en sisyfosopgave, når vi har den slags sager, for hvordan pokker får vi det stoppet? Der har vi satset meget på dialogen, på det præventive: ’Lad nu være. Tænk jer nu om’, fordi det har så store konsekvenser, både for dem, der bliver udstillet gang på gang, og for dem, der deler det. Det budskab kommer igennem rigtig mange steder, men der er nogen, der ikke helt har forstået det, tyder det på,« siger han.



Efter politiet i første omgang rullede 1.004 sigtelser ud, skulle man nemlig have troet, at delingen af videoen ville stoppe. Men i foråret kunne politiet så meddele, at yderligere 148 ville blive sigtet for ulovlig deling af Umbrella-videoerne. 12 af sagerne skal for retten i Lyngby.

»Nogle steder er det ikke trængt igennem, at det er ulovligt at dele videoerne. Jeg tror, nogle deler for at være lidt seje: ’Jeg har den også, se her’,« siger han.



Blandt de første 1.004, der er sigtet for den ulovlige videodeling, er 218 piger. Det overraskede politikommissæren, at der var så mange piger blandt dem, der har delt videoen.



»Men jeg har fået at vide, at jeg ikke skal være overrasket, for alle kan finde på sådan noget. Det er ikke kønsbestemt. Det er ikke en social gruppe. Det er gymnasiet, det er folkeskolen, det er håndværkeruddannelsen. Det er alle folks børn, som kan finde på det her,« siger Flemming Kjærside.



Videoer er social kapital. Det er ikke i sig selv overraskende, at videoer som dem fra Umbrella-sagen kan blive delt så mange gange. Det er utroligt nemt at dele billeder og videoer, og grænseoverskridende filer kan give status, forklarer Camilla Mehlsen, der er ekspert i digital dannelse.



»Nøgenbilleder og nøgenvideoer er blevet en ny social kapital. Der kan være noget sejt i at signalere over for de andre i gruppen, at man tør, og at man har noget, de andre ikke har,« siger Camilla Mehlsen og understreger, at det ikke kun er begrænset til nøgen hud, men grænseoverskridende billeder og videoer i det hele taget.

Det kan også være mishandling af dyr eller den såkaldte Marokko-video, der viser drabet på en ung kvinde i Marokko.

»Der er opstået en kultur med grænseoverskridende adfærd,« siger hun.



Eller som der stå i Informations interview med pigen i Umbrella-videoerne:

’Hun tror ikke, at drengene, som delte videoerne af hende i første omgang, havde intention om at hævne sig. Hun forestiller sig, at de gjorde det, fordi de tænkte, det var sjovt. Hun tror heller ikke, at der er mange på hendes alder, som finder det grænseoverskridende, hvis de modtager en pornografisk video af jævnaldrende.



»Dem, som ser intime videoer, tænker nok ikke så meget over det. Jeg tror måske, det er ved at blive normalt. Jeg tror bare, man tænker: Nå okay, det er endnu en video af noget intimt, og så viser man det lige til vennerne, fordi det er den nye video, der er kommet. Og så tænker man bare, hvad mon det næste navn bliver,« siger hun.’



Man tror, det er i orden. Camilla Mehlsen vurderer, at mange unge bliver del af en såkaldt flertalsmisforståelse.

»Så tror man, at alle andre synes, det er i orden, at man deler et billede uden samtykke, for eksempel et nøgenbillede, derfor gør man det selv. Eller også siger man ikke fra. Der er opstået en flertalsmisforståelse med Umbrella-sagen. Når alle andre deler den, så er det vel okay at dele den, uden at vi egentlig ved, hvad flertallet synes er i orden,« siger hun.



Heldigvis kan det have en forebyggende effekt, hvis man bliver oplyst om, at der er en flertalsmisforståelse, siger Camilla Mehlsen.

»Hvis man ved, at flertallet ikke synes, det er i orden at drikke alt for meget alkohol, ryge alt for meget hash eller dele nøgenbilleder, så kan det have en forebyggende effekt. Så vi skal have oplysning om, at det er en dårlig norm, og at flertallet ikke ønsker den norm.«



Pædagogers rolle. Camilla Mehlsen vil have digital dannelse ind i undervisningen. Hun ser pædagoger spille en vigtig rolle.

»Digital dannelse skal også ind i fritidslivet, hvor pædagogerne kan tage snakkene med børnene. Men det kræver noget viden hos pædagogerne, og at de kan finde ud af at inddrage børn og unges viden om, hvad der sker digitalt,« siger hun.

For der findes en stor uvidenhed på det digitale område, understreger Camilla Mehlsen:

»Det er jo en helt ny kommunikationssituation, vi befinder os i. Når vores kommunikation er ansigtsløs, er der også nogle nye normer, vi skal lære. Det tager tid.«



Men hun er optimistisk på dannelsens vegne.

»For vi er begyndt at se nogle af skyggesiderne ved den digitale udvikling. Første skridt er at erkende problemerne, og så må vi af den vej sætte ind,« siger hun.

Hun håber, at Umbrella-sagen kan være med til at sætte en bedre udvikling i gang.

»Det har haft en høj pris for pigen, men hvis hendes sag kan være med til at ændre en dårlig norm, så har den heldigvis ført noget godt med sig.«



Han vil videre. I retten i Lyngby er T færdig med sin forklaring. Det hele har taget en times tid. Dommeren og de to domsmænd går ind i et andet lokale for at fælde en dom. Efter 41 minutter kommer de ind i retssalen igen.



T idømmes 10 dages betinget fængsel af en enig domsmandsret, som finder ham skyldig i deling af børnepornografisk materiale. Samtidig skal han betale en tort-erstatning på 2.500 kroner til pigen og 500 kroner til drengen, der optræder i videoen.

Efter en kort snak med sin forsvarer modtager T dommen.

»Han vil gerne videre med sit liv,« siger forsvarer Steffen Thorborg.



T vil begynde på en uddannelse til film- og tvproduktionstekniker om et års tid. Heldigvis for ham kommer hans straffeattest ikke til at skygge for den ambition. Men de næste 10 år står den betingede dom i hans offentlige straffeattest.