Dragør overhører råb om hjælp

25. november 2000 modtager borgmesteren i Dragør, Birgitte Rinhart (fra den tværpolitiske liste T), et brev fra administrerende overlæge, dr. med. Sigurd Mikkelsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Københavns Amt.

Overlægen har haft fire ansatte fra børnehaven Løvegården til undersøgelse, og han er overbevist om, at de fire er blevet syge af deres arbejde. Alle har været sygemeldte i flere måneder, og efter overlægens opfattelse lider de fire af en "kronisk stressreaktion forårsaget af kombinationen af flystøj og frustrerende pædagogiske vilkår".

Det er ikke hver dag, han sender sådan et brev, men nu appellerer overlægen til borgmesteren om at få flyttet institutionen. Ellers, forudser han, vil den også fremover være præget af "personalemæssig vantrivsel, sygemeldinger og personaleudskiftning pga. arbejdsforholdene".

Brevet er langt fra det første, borgmesteren har modtaget om problemerne på Løvegården, der ligger i landsbyen St. Magleby med Kastrup Lufthavn som nabo. En placering, som både Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har erklæret for uegnet til en børnehave.

I årevis har pædagogerne og forældrene forsøgt at råbe kommunen op, men de er blevet mødt med ligegyldighed, henholdende svar og lappeløsninger. Både forældre og den lokale BUPL-afdeling går nu efter at få Løvegården lukket. Imens er kommunen ved at bygge et ventilationsanlæg til 500.000 kroner, der højst kan bedre problemerne indendørs. Lufthavnen bliver, hvor den er, så den sundhedsskadelige støj og rystelserne i huset vil fortsætte.



Forældre ført bag lyset. Måske fordi overlægens brev ikke er det første, Birgitte Rinhart har modtaget om problemerne på Løvegården, bliver hun tilsyneladende ikke særligt rystet over henvendelsen. I hvert fald bliver forældrebestyrelsen ikke orienteret om brevets alvor på et møde en lille måneds tid senere med kommunens forvaltningschef. Heller ikke, selvom mødet faktisk handler om forældrenes bekymring for forholdene på Løvegården.

Forældrene opdager først brevet mandag i sidste uge. Det gør dem oprørte og får dem til at sende en mistillidserklæring til forvaltningschefen. Dagen efter får de et møde med borgmesteren.

»På det møde gav borgmesteren og forvaltningschefen udtryk for, at dette brev ikke tilføjer noget nyt eller relevant for sagen,« fortæller

forældrebestyrelsens formand, Kurt Christensen.

Han og næstformanden, Kenneth Gøtterup, har en omfattende korrespondance med kommunen liggende. Kenneth Gøtterup begyndte at skrive breve til kommunen, da han som forælder tilfældigvis fandt ud af, at der forelå en rapport om det dybt kritisable miljø på Løvegården. Det var i

foråret 2000. Siden har han stædigt forsøgt at få kommunen til at forholde sig til den skadelige flystøj, det sygdomsfremkaldende indeklima og de deraf stressede og syge pædagoger. Fordi det i sidste ende handler om hans dreng Victors trivsel.



Måtte true med ombudsmanden. »Vi er ikke interesserede i at lave ballade. Vi vil bare være sikre på, at vores børn ikke tager skade af at blive passet på Løvegården,« siger Kenneth Gøtterup.

Men forældrene føler, at de kæmper mod vindmøller. Kenneth Gøtterup har flere gange måttet rykke for at få svar på sine breve. Han måtte selv gå til embedslægen, før kommunen langt om længe selv gjorde det, og han har én gang truet med at gå til ombudsmanden for at få borgmesteren i tale.

Formanden for den lokale BUPL-afdeling, Lis Pedersen, er forundret over den måde, kommunen har tacklet sagen på.

»Det er en sag, som kommunen virkelig har trukket i langdrag. Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er reageret noget før,« siger hun.

Allerede inden institutionen blev flyttet til Løvegården i 1995, anmodede fagforeningen kommunen om at overholde miljøloven og pegede specifikt på problemer med ventilationen. Siden har institutionen haft en overvældende personaleudskiftning, der flere gange har været begrundet i sygdom.

»Før de fire nuværende langtidssygemeldte har der været to ansatte, der blev fyret efter 120-dages reglen. I dag kan vi se, at de to havde samme sygdomsbillede som dem, der er syge i dag,« fortæller Lis Pedersen.

Udover de fire langtidssygemeldte er yderligere to ansatte henvist til undersøgelser på Arbejdsmedicinsk Klinik.

Ifølge Børn&Unges oplysninger havde de to samt to andre også lagt sig syge fredag i sidste uge. Tilbage stod én pædagog og én medhjælper til at passe de 48 børn.

Men det er ikke nyt for børnene, at der ikke er voksne nok. Der har i årevis være problemer med at skaffe personale til Løvegården, og børnene har flere gange været henvist til alt for få voksne.

Rygterne om pædagogernes gener såsom hovedpine, allergi, udslet, tinnitus, støjoverfølsomhed og den deraf følgende stress er for længst nået ud til kommunens andre institutioner.



Aldrig åbne vinduer. Rikke Rasmussen, der har været vikar på institutionen siden maj, har dagligt hovedpine.

»Vi har allesammen hovedpine på grund af indeklimaet, men vi har aldrig åbne vinduer, mens børnene er der. Så bliver støjen fra flyene så høj, at vi ikke kan tale sammen. Det er også meget generende på legepladsen. Vi kan simpelt hen ikke tale med børnene, når flyene letter. Man kan mærke trykbølgen i brystet, og indenfor kan vi høre lamperne klirre, når de store fly letter.«

Rikke Rasmussen fortæller, at alle ansatte er irritable og hurtige til at fare op over for børnene. Det er også, hvad forældrene har oplevet.

»Som forældre har vi oplevet, at nogle pædagoger er meget følsomme over for støj, og vi er selvfølgelig bange for, at det går ud over vores børn,« fortæller Kenneth Gøtterup.

Formanden for forældrebestyrelsen, Kurt Christensen, er nervøs for sin dreng Christian, der har talevanskeligheder. Christian har ikke vist nogle fremskridt i de tre år, han har været på Løvegården, og Kurt Christensen ved, at flystøj kan give børn indlæringsproblemer. Det har flere års international forskning vist, blandt andet i en undersøgelse foretaget på 327 børn ved Mÿnchen Lufthavn i 1996.



Kommunen advaret i 1994. At flystøj kan være skadeligt for børn, var kommunalpolitikerne allerede advaret om, inden de besluttede at flytte børnehaven Egely til Løvegården i 1995. Flytningen skete for at skaffe flere børnehavepladser i kommunen, og den smukke gård forekom umiddelbart som en god løsning - hvis ikke det var fordi, den lå 500 meter fra en startbane i lufthavnen.

Allerede dengang reagerede forældrene mod planerne. I et brev til dem fra Miljøstyrelsen fra september 1994 hedder det, at placeringen "udfra en støjmæssig vurdering må anses for særdeles uegnet til placering af en børnehave." Senere godtog Miljøstyrelsen kommunens forklaring om, at det ikke var muligt at finde andre steder at placere børnehaven.

Også Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren udtalte sig om sagen. I et brev fra Sundhedsstyrelsen fra november 1994 hedder det, at det er "Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det er sundhedsmæssigt uhensigtsmæssigt at placere børnehaven i det planlagte område".

Alligevel blev børnene flyttet ud til lufthavnen få måneder senere.

At der også var problemer med indeklimaet, blev kommunen gjort grundigt opmærksom på af Arbejdstilsynet allerede i august 1995. På det tidspunkt konkluderer tilsynet, at ventilationen i stueetagen er "ineffektiv og helt utilstrækkelig", mens der slet ikke er tale om ventilation på førstesalen.

Først nu, mere end fem år senere, er man ved at bygge et ventilationsanlæg. På et tidspunkt, hvor både forældrene og pædagogernes fagforening ikke kan se andre løsninger end at lukke institutionen.

BUPL er gået så vidt som til at indrykke en annonce i Børn&Unge om de mange syge på Løvegården. Selvom der i annoncen understreges, at BUPL ikke har forbudt sine medlemmer at søge arbejde på Løvegården, så er meningen ikke til at tage fejl af.

»Det er et alvorligt, men nødvendigt skridt. Vi har aldrig stået i sådan en situation før, men den her sag er så graverende, fordi folk bliver syge af at arbejde derude,« siger Lis Pedersen.



Også en sag om ytringsfrihed

De tilbageværende fastansatte pædagoger på Løvegården tør ikke udtale sig til Børn&Unge om sagen, efter at en kontorchef fra kommunen har rådet dem fra det. Da der sidst var medieblæst om institutionen i 1994-95, fik medarbejderne også mundkurv på, fortæller flere kilder til Børn&Unge.



Vi ville gerne have spurgt borgmester Birgitte Rinhart (T) om, hvorfor der skal gå så lang tid, før der bliver gjort noget ved problemerne. Vi ville også gerne have spurgt hende, om hun kan garantere, at hverken børn eller ansatte tager skade af at være på Løvegården. Det var imidlertid ikke muligt. Trods talrige henvendelser ringede hun aldrig tilbage.