Undgå drukneulykker
Når folk drukner på film, er det ofte en dramatisk affære. De råber og skriger og basker med armene, så ingen er i tvivl om, hvad der sker.
Virkeligheden er dog en anden. Drukneulykker er som regel en stille affære – så stille, at cirka halvdelen af de børn under femten år, der drukner, gør det inden for mindre end 25 meters afstand til en voksen. I nogle tilfælde kigger den voksne endda på barnet uden at vide, hvad der er ved at ske.
Ofte er folk, der er ved at drukne, nemlig ikke i stand til at råbe på hjælp. Respirationssystemet sørger først og fremmest for, at vi kan trække vejret. Kun hvis vejrtrækningen er ordentlig, har kroppen overskud til at tale og råbe.
Når man drukner, vil munden ofte være over vandet i så kort tid, at man ikke kan nå både at ånde ud, trække vejret ind og kalde efter hjælp. Man bruger al sin energi på at nå at trække vejret, før munden igen er under vandoverfladen.
Folk, der drukner, er ikke i stand til at vinke efter hjælp eller svømme hen til en livredder eller til redningsudstyr, fordi kroppen kører på automatpilot. Kroppen vil automatisk bevæge armene ud til siden og presse mod vandoverfladen i forsøget på at holde sig oven vande.
At druknedøden ofte er en stille affære, er ikke ensbetydende med, at en person, der råber på hjælp og plasker med armene, ikke er i fare for at drukne. Ofte er denne adfærd skridtet inden, kroppens automatpilot sætter ind, og så længe folk evner at råbe om hjælp, evner de som regel også at tage fat i en redningskrans eller at svømme i retning af hjælp.
De vigtigste druknetegn:
- Store øjne: Man har vidt åbne øjne, er tom i blikket og ikke til at komme i kontakt med.
- Ingen lyd: Man har ikke overskud til at råbe efter hjælp og kan ikke svare, hvis man bliver kaldt på eller råbt til.
- Den usynlige stige: Man ser ud som om, man klatrer op ad en usynlig stige for at komme op ad vandet eller som om man står på tæer, hvor man lige præcis kan bunde.
TrygFondens 5 baderåd:
- Lær at svømme
- Gå aldrig alene i vandet
- Læs vinden og vandet
- Lær stranden at kende
- Slip ikke børnene af syne
Baderåd til institutioner:
- Kend stranden: Gå området, som I bader på, igennem, så I ved, om der er revler, store sten, brandmænd eller andre faktorer, som kan være årsager til ulykker.
- Kend børnene: Vær klar over, hvilke børn der kan svømme og hvor godt. Børn, der ikke kan svømme, kan komme i vanskeligheder, hvis vandet pludselig bliver bare 10-20 cm dybere, for eksempel ved et lille hul i havbunden.
- Afgræns området: Sørg for at afgrænse et område i vandet, som børnene må bade på, hvor I kan se alle børn fra stranden af.
- Vær i vandet: Vær med i vandet, når børnene bader, så du er lige i nærheden, hvis noget går galt. Hvis det er for koldt at være i vandet flere timer i træk, så invester i en gummibåd at sidde i. Vær gerne længst ude i vandet, så alle børn befinder sig mellem dig og kysten.
Myter om badning:
- Man må aldrig bade før en halv time efter, at man har spist: Hvis du er sund og rask, kan du sagtens bade, lige efter du har spist.
- Man må kun gå ud til navlen: Man kan ikke sætte regler for, hvor langt ud i vandet du må gå. Det afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andet dine svømmeevner, vejret og stranden. Ikke to strande er ens. Mens du godt kan gå ud til navlen på en strand, kan det være livsfarligt på en anden.
HUSK
Når børn leger i og med vand, larmer det. Hvis de bliver stille, så skynd dig at finde ud af hvorfor.
Kilder:
Kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning Erik Beck, trygfonden.dk og Slate.com
Læs mere om sikker badning
Hjemmesider:
Apps:
- Strandklar
- Strandvejr
- Blå flag
