Gode råd: Sådan viser I, hvad fritids- og ungdomspædagogik kan
Fritids- og ungdomspædagogik er blandt andet kendetegnet ved at tage udgangspunkt i børnenes og de unges interesser. Det kræver en ledelse og en pædagogik med plads til, at pædagogerne kan følge børn og unges initiativer.
Fritidspædagogikken kan noget særligt, men den er under pres.
Regeringen lægger i sit nye folkeskoleudspil op til at forkorte skoledagen. Men der er ingen garanti for, at SFO'erne bliver kompenseret, når børnene tilsvarende forlænger deres daglige ophold her.
Det er dybt problematisk, mener BUPL. I forvejen har næsten hver tredje SFO-leder oplevet dårligere normering som følge af kortere skoledage.
Fritidsområdet har stort fokus i øjeblikket, hvilket giver både muligheder og udfordringer. Det stiller krav til den måde, lederne italesætter det, fritidspædagogikken kan.
Her er nogle af spørgsmålene, du som leder kan bruge til at sætte retningen for fritids- og ungdomspædagogikken. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Jesper Larsen, forfatter og konsulent med speciale i fritidspædagogik.
Læs også: Kortere skoledag: Regeringen garanterer ikke kompensation til SFO’erne
Spørgsmål til intern refleksion
Lederen kan fremme interne samtaler om refleksion, som fører hen imod en fælles forståelse af værdier og pædagogisk ståsted, ved blandt andet at stille disse spørgsmål:
• Hvad forstår vi ved fritids- og ungdomspædagogik? Hvad er vores faglige grundlag?
• Hvorfor har vi de aktiviteter i vores klub/SFO, som vi har?
• Hvordan bidrager aktiviteterne til at tiltrække børn og unge?
Spørgsmål med udgangspunkt i børnenes og de unges perspektiver
• Hvilke perspektiver har de større børn og unge på deres ungdomsliv?
• Hvordan sætter perspektiverne sig igennem som problemer og ressourcer for de unge i forhold til samfundets forventninger?
Svarene kan kobles til spørgsmålet om, hvorfor SFO’en eller klubben har de aktiviteter, som den har.
Spørgsmål til dig selv om at påvirke omverdenen
Med afsæt i svarene på spørgsmålene overfor og jeres erfaringer fra hverdagen kan ledere overveje, hvordan de selv og sammen med andre bidrager med perspektiver til den offentlige debat og den demokratiske proces. Som leder kan du blandt andet spørge dig selv:
• Hvordan kommunikerer jeg strategisk om fritids- og ungdomspædagogik som løsning på børne- og ungdomspolitiske problemer?
• Hvordan placerer jeg de pædagogiske erfaringer i politiske kompromiser, der giver børn og unge mulighed for at tage ansvar for andre og for et demokratisk samfund?
• Hvem kan jeg samarbejde med om at sætte den pædagogiske dagsorden?
Overvejelser om ledelse
To spørgsmål, som du kan stille dig selv som leder af fritids- og ungdomspædagogik:
• Hvordan skaffer jeg tiden og rummet til at lede en løbende refleksion over institutionens faglige udvikling?
• Hvor finder jeg modet som leder til at lede udvikling af refleksion og faglig dømmekraft med afsæt i fritids- og ungdomspædagogik i egen ret? Og med en kraft- og respektfuld insisteren på intern tilslutning til det faglige ståsted, hvor der også er plads til faglig autonomi?
