Et særligt samarbejde: Her er forældrene med i skole
På specialskolen Oust Mølleskolen i Randers er noget af det mest specielle, at elevernes forældre er med i skole en eller flere gange om ugen.
”Vi hverken kan eller vil uden forældrene. De er de vigtigste personer i børnenes liv,” siger Hejdi Birk, pædagog på skolen.
Forældrene er en bred gruppe – alt fra akademikere til folk uden uddannelse. Nogle har sociale problemer og problemer med psykisk sygdom, andre har ikke.
Når nye børn begynder på skolen, gør lærere og pædagoger meget ud af at opbygge en god relation til deres forældre for at skabe grundlaget for et godt samarbejde. De spørger fordomsfrit til forældrenes historie og lytter uden at kommentere, om de synes, at forældrene lever deres liv rigtigt eller forkert.
”Vi har ingen løftede pegefingre. Forældrene skal føle sig hjemme, ligesom børnene skal,” siger Hejdi Birk.
Det svære bliver lettere
Pædagogerne taler ofte med forældrene om svære emner. Det kan handle om at mangle penge til lejrturen, at deres barn slår sine søskende eller om at være eneforælder.
”Vi er ikke bange for at sige, hvad vi tænker. Nogle bliver sure eller kede af det, når vi har sagt noget, som de finder ubehageligt. Der kan godt gå en uge, hvor det er lidt svært, men så kommer de måske og siger, at vi har en pointe,” siger Hejdi Birk.
Pædagogerne sørger for at tale neutralt og sobert, samtidig med at budskabet er tydeligt.
”Vi pakker ikke budskabet ind. Vi pakker det ud og indleder samtalen med at forklare, hvad vi skal tale om,” siger Pernille Heibøll Sørensen.
Forældre med hver tirsdag
Skolen har to afdelinger. Den ene er heldagsskolen, hvor børnene har de samme fag som på andre skoler. Børnene har ikke nødvendigvis faglige problemer, men de er henvist af PPR, fordi almene folkeskoler har svært ved at rumme dem, hvilket kan bunde i sociale problemer eller diagnoser.
I heldagsskolen kommer børnene til undervisning alle hverdage, og lærere og pædagoger har ansvaret for undervisningen. Hver tirsdag formiddag er mor eller far med i skole. Forældrene sidder sammen med deres barn og hjælper.
”Vi kan observere, hvad der sker mellem barnet og forælderen, når et regnestykke for eksempel er svært. Hvordan kommunikerer de, og hvordan hjælper far eller mor? Det kan vi bruge til at hjælpe forældrene med at holde fast i beslutninger overfor barnet. Det kan styrke dem, når de skal arbejde videre derhjemme,” fortæller Pernille Heibøll.
En mor sagde: ’Jeg ved godt, at jeg ikke ser interesseret ud, men jeg har lært en masse af at lytte til de andre forældre.
Pernille Heibøll Sørensen, pædagog på specialskolen Oust Mølleskolen
Forældrehygge efter timerne
Efter timerne hygger børn, forældre, lærere og pædagoger sig, mens de spiser boller eller franskbrød.
Næste skridt er, at børnene går til undervisning, mens forældre og pædagoger bliver og tager forskellige emner op. Det kan handle om, hvordan det har været for dem at være på ferie eller til familiefest, hvor de ofte oplever, at netop deres barn skiller sig ud. Nogle er gode til at tale, mens andre har mindre lyst eller af andre grunde ikke bidrager så meget. Det er dog pædagogernes oplevelse, at alle forældre får noget ud af samtalerne.
”En mor sagde: ’Jeg ved godt, at jeg ikke ser interesseret ud, men jeg har lært en masse af at lytte til de andre forældre’,” fortæller Pernille Heibøll Sørensen.
I familieskolen har forældrene ansvaret
Den anden afdeling er familieskolen. Modsat heldagsskolen skal børnene ikke visiteres via PPR. Her henvender skolerne og i enkelte tilfælde forældrene sig selv direkte, hvis børn har udfordringer. Efter besøg og samtaler på familieskolen kan børnene begynde i løbet af 1-2 uger.
Børnene går på en anden folkeskole, men er sammen med en af deres forældre på familieskolen 1-4 dage om ugen. I skolen er der et program, som forældrene også deltager i.
Den pædagogiske tilgang er den samme som i heldagsskolen, men i familieskolen har forældrene ansvaret for børnene. Det betyder blandt andet, at lærere og pædagoger primært kommunikerer direkte med forældrene. Det kan enten være i enrum, eller når en situation opstår, forklarer Hejdi Birk.
”Hvis et barn kalder en forælder en idiot, kan vi spørge til forælderens tanker om det og få en snak ud fra det. Alternativt kan vi tage et emne som grænseoverskridende sprog op med hele forældregruppen. Vi sætter rammen for flerfamilieterapi, hvor formålet er, at forældrene skal sparre med hinanden,” siger hun.
Forældrebytte til lektiehjælp
Familierne får også gavn af hinanden, når eleverne indimellem ’bytter forældre’.
”Barnet får en skoleopgave og bliver sat sammen med et andet barns forældre, som skal hjælpe. Så får barnet hjælp på en anden måde, og måske fungerer det bedre. Det giver et godt grundlag for, at forældrene kan sparre med hinanden,” fortæller Hejdi Birk.
En forudsætning for et velfungerende samarbejde er, at pædagoger og lærere ved, hvilket grundlag de står på, forklarer Pernille Heibøll Sørensen.
”Hvis vi ikke har styr på, hvad vi mener, kommer vi til hver især at lave vores egne rammer ud fra vores individuelle normer. Men vi har en konstant dialog om, hvad vi kan forvente af forældre,” siger hun og tilføjer, at da børn og familier er forskellige, kan de ikke bare lave et sæt regler, som gælder for alle.
Læse hele reportagen fra Oust Mølleskolen i Børn&Unge nr 10/2023
