Efter hårdt pres: Regeringen dropper forringelse for nedslidte pædagoger

Regeringens planer om at skrotte seniorpensionen blev kritiseret af både forskere, oppositionen og BUPL. I en ny 2030-plan trækker regeringen forringelserne tilbage.
Selvstændig virksomhed på efterløn
Flere end 600 pædagoger er i øjeblikket på den seniorpensionsydelse, som SVM-regeringen efter kritik har valgt at bevare i sin nye økonomiske 2030-plan.

Der var stor kritik fra både oppositionen, arbejdsmarkedsforskere og fagbevægelsen, da SVM-regeringen i foråret 2023 meldte ud, at man ønskede at skrotte den såkaldte seniorpension.

Og det hårde pres ser ud til at have haft effekt: Regeringen har netop præsenteret en stor økonomisk 2030-plan, og her er forringelserne af seniorpensionen taget af bordet.

’Regeringen ønsker at skabe ro om tilbagetrækningsområdet og har lyttet til de bekymringer, der har været rejst,’ fremgår det af den netop offentliggjorte 2030-plan.

BUPL: Afgørende, at regeringen har lyttet

Den udmelding giver stor tilfredshed hos BUPL. Flere end 600 pædagoger har i dag glæde af seniorpensionen, og 8 ud af 10 af dem, ville ikke kunne have fået den Arne-plus ordning, som regeringen ellers barslede med.

”Derfor har vi selvfølgelig protesteret imod at erstatte seniorpensionen med en Arne-plus ordning, og jeg er ovenud tilfreds med, at det er lykkedes at få regeringen til at ændre kurs,” siger Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med arbejdsmarked og seniorpension som politisk ansvarsområde.

Pædagoger har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og Lasse Bjerg Jørgensen påpeger, at mange må stoppe før folkepensionsalderen på grund af nedslidning.

"Seniorpensionen er en vigtig redningsplanke til dem. Derfor er jeg glad for, at regeringen har lyttet og bevarer den mulighed for en værdig tilbagetrækning,” siger han. 

Læs også: Regeringen vil forlænge nedslidte pædagogers smertehelvede i årevis

2030-plan kalder på lønløft til pædagoger

Men bevarelsen af seniorpension er ikke det eneste element i regeringens stort anlagte milliardplan, som berører pædagogerne.

Eksempelvis omtaler regeringen gentagne gange den voksende pædagogmangel som et problem, der truer kvaliteten i landets dagtilbud.

”Regeringen anerkender i 2030-planen, at der er brug for at uddanne flere pædagoger, og det er vigtigt, at den har blik for den faglighedskrise, som følger af den udbredte mangel på pædagoger. Derfor er det også afgørende, at der bliver sat turbo på det længe lovede økonomiske løft af pædagoguddannelsen. Og at vi får landet en trepartsaftale, der giver pædagogerne et klækkeligt lønløft, som gør det mere attraktivt at blive og være pædagog,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Milliarder til velfærd – måske: Her er den virkelige test af regeringen

Desuden tager regeringens nye udspil højde for den demografiske udvikling og den almindelige velstandsstigning i samfundet, Det er afgørende for, at velfærden kan hænge sammen, understreger Lasse Bjerg Jørgensen.

”Men den virkelige test er jo, om der rent faktisk kommer flere penge til den borgernære velfærd i kommunerne. Lige nu oplever vi massive besparelser på børn og unge ude, fordi de kommunale budgetter ikke hænger sammen,” siger han.

Lasse Bjerg Jørgensen peger på, at 4 ud af 10 vuggestuer har en utilstrækkelig kvalitet, blandt andet fordi der mangler uddannede pædagoger.

”Desuden har vi en galopperende trivselskrise blandt børn og unge. Derfor vil vi kæmpe for, at regeringen bruger en stor del af de fire milliarder, der er afsat som reserve i planen, på at sikre et godt børneliv,” siger han.

Ny 2030-plan: Sådan vil regeringen prioritere børn og pædagoger

Med sin 2030-plan viser regeringen, hvordan den økonomisk ønsker at prioritere områder som velfærd, klima, forsvar og erhvervsliv. Planen indeholder flere punkter, som kan få indflydelse på pædagogerne. Nogle af punkterne har regeringen dog allerede tidligere fremlagt.

Regeringen lægger i 2030-planen blandt op til at:

  • Afsætte 19 milliarder kroner i 2030 til at dække det demografiske træk, altså øgede udgifter til et voksende antal børn og ældre.
  • Prioritere 12,75 milliarder kroner i 2030 til yderligere investeringer i velfærden. Størstedelen af disse midler havde regeringen dog i forvejen afsat til prioriterede områder som erhvervsuddannelserne, psykiatrien og sundhedssektoren.
  • Afsætte en reserve på 4,25 milliarder kroner i 2030 til velfærd og grøn omstilling. Disse midler kan blandt andet gå til at styrke børneområdet, men det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan midlerne forventes at blive fordelt.
  • Styrke de professionsrettede velfærdsuddannelser, så kvaliteten forbedres, og så flere unge får lyst til at søge ind. Der er på forhånd politisk enighed om at prioritere 0,2 milliarder kroner til velfærdsuddannelserne fra 2025 stigende til 0,3 milliarder kroner om året i 2029 og frem. Midlerne skal blandt andet gå til en ny pædagoguddannelse.
  • Skrinlægge en bebudet tilbagetrækningsreform, som ville have medført væsentlige forringelser af seniorpensionen.

Kilde: Finansministeriet. Læs hele udspillet her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.