TEMA. Forskere i hukommelse: Kolonien skaber minder for livet

Soveposer og lidt for sorte snobrød. Myggestik og cykelture gennem skov og krat. Hvem har ikke et indre billede eller to fra sommerkolonien i hukommelsens fotoalbum?

Minderne fra barndommens sommerland med kammeraterne flytter ind i vores livsfortælling. Når oplevelserne fra feriekolonien stadig kan dukke op i erindringen selv efter et langt levet liv, skyldes det, at kolonien er en art bouillonterning af de ingredienser, der skal til for at skabe et stærkt minde.



Sådan lyder forklaringen fra Dorthe Berntsen, professor ved Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i, hvordan minder manifesterer sig i menneskers identitet og kommer til at spille en rolle for vores selvforståelse.



Når oplevelser er usædvanlige og afviger fra hverdagen, husker vi dem ofte i længere tid. Hvis der så tilmed sker en følelsesmæssig involvering, fordi oplevelsen er spændende, sjov og måske grænseoverskridende, får de endnu bedre forudsætninger for at blive lagret dybt i hukommelsen, forklarer hun.



»Det er jo alt det, kolonien kan. Her bryder man ud af hverdagen, tager et andet sted hen, bliver stillet over for andre opgaver, ser sine kammerater og pædagoger i et nyt lys. Den usædvanlighed, som folder sig ud på så mange planer, er med til at gøre, at kolonien skaber minder,« forklarer Dorthe Berntsen.



Fra dagbogsstudier ved man, at de erindringer og oplevelser, der lagres som minder og skrives ind i livshistorien, er mere følelsesmæssigt intense og opleves som vigtige for ens identitet og selvforståelse, forklarer Rikke Amalie Agergaard Jensen, der forsker i minder, hukommelse og livshistorier ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.



»Livshistorien er vigtig for vores identitet og selvopfattelse, og for at man kan opleve og opretholde en positiv identitet, er det vigtigt, at man har nogle positive erindringer og kapitler, som man kan bruge i en livshistorisk kontekst,« siger hun



Formbare byggesten. Netop kolonien som arena for minder gør den særlig betydningsfuld i børns udvikling. For minder er byggesten i menneskers personlighedsdannelse og den livshistorie, de er ved at opbygge.



Forskere som Dorthe Berntsen interesserer sig for minder, fordi de byggesten, som minder udgør, også har betydning for, hvordan vi klarer os i livet. Oplevelser af nederlag kan opbygge barrierer af mentale hegn i sindet, mens succesoplevelser kan give os vinger, der kan løfte os op mentalt og give råstyrke til at klare de udfordringer, livet bringer.



»Minder indgår i vores livsfortælling og dukker ofte op i hverdagen af sig selv, når en association vækker dem. De kan få en kommenterende rolle, så de forstærker en oplevelse, man har nu og her, og får betydning for måden, man tackler den på,« forklarer hun.



Kolonien er ikke bare optur og eventyr. For nogle er det at være hjemmefra forbundet med svære følelser af savn eller en oplevelse af nederlag ved måske at skulle hentes hjem af forældrene. Hermed bliver både pædagoger og voksnes rolle som formidler af minderne særlig vigtig. For det mest afgørende for, hvordan mindet lagres i hjernebarken, er, hvordan oplevelserne bliver italesat. Og selv svære oplevelser kan blive til gode, opbyggelige minder i den livshistorie, vi hele tiden skriver om os selv. Det afgørende er den fortælling, minderne indgår i.



Hvis turen er hård, og et barn flere gange er ved at miste modet, kan man som voksen betone, at det var hårdt, men at barnet holdt ud og lærte at være særligt udholdende. På samme måde kan fortællingen om at være nødt til at blive hentet hjem på grund af hjemve, blive italesat positivt: Hvor var det sejt, at du holdt ud så længe.



»Erindringsnarrativer er afgørende for, hvordan man forstår sig selv. Derfor er det vigtigt at dvæle ved lyspunkterne og forstørre dem, så de kan opløfte. Det giver pædagogerne en stor og vigtig opgave i at være med til at forme og fortolke børns minder positivt,« forklarer Dorthe Berntsen.



Liv i minderne. Vil man give minderne de bedste forudsætninger for at sætte tydelige spor, skal man skabe aktiviteter, der involverer spænding, sammenhold, engagement, overraskelser, og som stimulerer nysgerrighed.



»Det er alt det, pædagoger i forvejen er enormt dygtige til, og som får endnu stærkere kraft på kolonien uden for de faste hverdagsrammer. Og så er det en god idé at tale om minderne efterfølgende. Man kan eventuelt lave en lille udstilling af ting, man har lavet på kolonien og vise billeder frem. Det giver gode forudsætninger for at fortolke og forlænge minderne,« siger Dorthe Berntsen.



Også forældrene har en vigtig opgave i at være med til at fortolke oplevelserne fra kolonien med børnene, så de lagrer sig som stærke, opbyggelige minder, mener Rikke Amalie Agergaard Jensen.

Hendes forskning har blandt andet vist, at måden, hvorpå forældre indgår i dialog med deres børn om erindringer, er afgørende for, hvordan de husker disse erindringer. Når forældre har en spørgende samtalestil, hvor de beder børnene om at uddybe i detaljer og forholder sig nysgerrigt, undersøgende og anerkendende til fortællingerne, udvikler børnene mere detaljerede og sammenhængende erindringer.



»Man har i øvrigt fundet en sammenhæng mellem den type forældrestil og bedre selvværd og følelsesmæssig stabilitet hos børnene. Omvendt udvikler børn mindre detaljerede og sammenhængende erindringer, når forældrene har en mindre spørgende samtalestil og for eksempel stiller de samme spørgsmål igen og igen, når de hurtigt skifter emne og spørger mindre detaljeret ind til børnenes oplevelser,« forklarer Rikke Amalie Agergaard Jensen.