FORSKNING. Elsker de fattige børn også tal og bogstaver?

Hvad undersøger I?

»Jeg har altid været interesseret i social ulighed. Mit ph.d.-projekt handlede om privilegerede familier i Nordsjælland, og allerede dengang ønskede jeg at sammenligne med familier i et mindre privilegeret område. Nu vil jeg prøve at lave den samme undersøgelse i et helt andet miljø. Jeg er ude i en daginstitution i Vestsjælland, som på mange måder ikke er særlig overskudsagtig. Jeg spørger: Slår den sociale ulighed igennem? Er forældrene mindre aktivt involverede? Fungerer dagtilbuddet anderledes? Forbereder man i samme grad på skolen, eller gør man noget andet?

I Nordsjælland var der en stærk lystdiskurs. En mor sagde fx: ’På et tidspunkt fik min dreng bare totalt lyst til at få små matematikstykker, mens han var på toilettet. Han råbte: 'Mor, giv mig lige et matematikstykke'. Det elsker han.’ Eller en far fortalte: ’Min datter elsker opgavebøger’. Det var bemærkelsesværdigt. I institutionen sagde pædagogerne: ’Vi leger det ind’. Der var en meget stærk forestilling om, at barnet blev interesseret i tal og bogstaver af naturlig lyst. Jeg er interesseret i at finde ud af, om den lystdiskurs også er stærk i et helt andet miljø.«





Hvorfor er det vigtigt?

»For at finde ud af, om uligheder reproduceres. Hvis børn i Nordsjælland i højere grad lærer at signalere, at de har lyst til ’det rigtige’, kan det gøre en forskel, når de skal have et job en dag. Det er en rigtig '21st century'-kompetence at være motiveret og begejstret. Samtidig har jeg også set noget lidt paradoksalt i Nordsjælland. Pæda­gogerne siger: ’Vi leger det ind’, men det gør de ikke nødvendigvis. Der er en meget glad diskurs, men indimellem introducerer de noget, som de insisterer på er sjovt, men nogle af børnene siger: ’Det gider jeg ikke’, eller ’det hader jeg’. Den forskel på ideal og praksis har jeg ikke set på samme måde i Vestsjælland. Der har jeg ikke hørt nogen sige, at ’de leger det ind’. Der siger pæda­gogerne, ’børnehavebørn skal have kendskab til tal og bogstaver – ikke kundskab’, og så har de en masse brætspil med tal og bogstaver. Det er grundlæggende interessant at se, om der er forskelle i den pædagogiske praksis og i de vilkår, børn vokser op under i et lækkert kvarter i Nordsjælland eller i Vestsjælland, hvor huspriserne er seks gange lavere. Hvordan er ens barndom så?«



Hvordan skal I undersøge det?

»Jeg og forskningsassistent Signe Johansen er på besøg i institutionen i Vestsjælland og foretager deltagerobservationer. Det har vi gjort siden januar. I en periode var vi der to-tre gange om ugen fra klokken 9 til 12, hvor pædagogerne laver noget særligt for de store børn, der skal begynde i skole. Vi er der ikke som en flue på væggen, men vi snakker med børn og pædagoger og giver en hånd med. På det seneste er vi begyndt at interviewe forældrene. Jeg har også tænkt mig at interviewe pædagogerne, men dem snakker jeg med hele tiden. Projektet tager et halvt år, så jeg når lige at opleve børnenes skolestart. Min drøm er at følge dem igen om 10 år og se, hvordan det er gået både med børnene her og børnene i Nordsjælland – hvordan er de så endt? Jeg har mødt dem ved skolens begyndelse, så det kunne være sjovt at møde dem igen. Det er vigtigt for at se, om der er sociale klasser i Danmark. Det, tænker jeg jo, at der er – ikke som grupper, der er nemme at identificere, men børn vokser op under forskellige vilkår, og det vil jeg gerne undersøge.«



Om forskeren

Dil Bach er lektor på institut for Pædagogik og Uddannelse - Pædagogisk Antropologi ved DPU, Aarhus Uni­versitet og tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning (CeDif), som BUPL medfinansierer. Hun har tidligere udført feltstudier blandt familier og daginstitutioner i Nordsjælland. I projektet ’Lyst og ulyst i børnehavetiden: et studie af forholdet mellem klasse, læring og lyst i hjem og daginstitution’ vender hun blikket mod mindre privilegerede familier i Vestsjælland for at se, hvordan læring og lyst bliver praktiseret i daginstitutionen og i familien. Forskningen er finansieret af CeDif og DPU, Aarhus Universitet.