BUPL-PMF; Kortene på bordet

Fuglene kvidrer, og vejret udenfor melder om snarlig sommer, da otte medarbejdere på Sfo Krudttønden i Jerslev på Vestsjælland sætter sig til rette om bordet for at diskutere et mere alvorligt emne. Nemlig den mulige fusion mellem BUPL og PMF dette efterår. Medarbejderne består af seks pædagoger, en støttepædagog og en kommende PGUer. Gruppen har udvalgt de fire lyserøde fasekort, som handler om facts, følelser, risici og muligheder. For at holde styr på hvilke plusser og minusser, der kommer på bordet under diskussionen, bliver der skrevet op på en tavle undervejs. Diskussionen er dårligt startet, før der allerede er skrevet "Jo flere, jo stærkere" på plussiden. Men ikke mange sekunder efter at det er skrevet, fyldes rummet med skepsis. Tillidsmand William Nielsen er ordstyrer og læser det første kort op, som lyder: "Få jeres viden på bordet. Fortæl, hvad I mener om planerne om sammenlægningen. Hvorfor dette projekt?"

Souschef Eva Sloth Hansen er hurtigt på banen.

»Vi ved ikke ret meget. Vi ved, at det er styret oppefra BUPL og PMFs ledelser. Vi ved, at de vil have os til at diskutere fusionen, men det er utrolig svært at forholde sig til facts, vi ikke kender,« siger hun.

William Nielsen er ikke helt enig i, at der ingen facts er og forsøger at give eksempler. Men det bliver kort, for Jeannie Nielsen Hoe bryder ind og bakker op om Evas holdning.

»De (ledelserne, red.) har slået det op som om, de ikke selv har diskuteret det ordentlig igennem forinden.«

Det bobler lidt rundt om bordet, men talerækken bliver, selvom det til tider er svært, stramt overholdt af William Nielsen.

»Vi skal pludselig til at være både ledere, assistenter, klubfolk og medhjælpere i samme fagforening. Kan vi det?« spørger han selv.

Et kort øjeblik bliver der stille, mens de andre tænker efter. Leder af Krudttønden Anette Aggergaard er hurtigst med et svar på spørgsmålet.

»Hvis BUPL vil beholde lederne, tror jeg, det er nødvendigt, at de får deres egen sektion,« siger hun. Og det er der mange af de andre, der nikker samstemmende til.



Skal favne bredt. William Nielsen forsøger at få gruppen til at besvare spørgsmålene på kortene enkeltvis. Men gruppen har svært ved ikke at blande forskellige spørgsmål, følelser, facts og objektivitet sammen i et, når de taler. Og de er enige om, at det er ting, der er svære at skille ad, selvom kortene lægger op til dette. Men det får ikke diskussionen til at gå i stå. Tværtimod.

»Et samlet forbund skal kunne favne bredt. Og jeg synes i forvejen, at det er svært nok for BUPL at vejlede os. Hvis PMFs folk kommer med i sammenlægningen, bliver de jo nok sparet væk på et eller andet tidspunkt, og så er vi bare endnu flere medlemmer,« siger Eva Sloth Hansen.

René Nielsen præsenterer et andet aspekt.

»Ja, men kan de samarbejde godt? Det ved vi jo ikke. Tænk hvis det bryder ud i intern krig mellem gamle PMF- og BUPL-folk, efter at vi er slået sammen?«

William Nielsen stopper talerækken og læser igen op: "Hvad betyder det for det enkelte medlem?"

»Jeg er faktisk bange for, at fagbladet bliver dårligere,« siger Anne-Dorthe Tams.

Hun bliver dog hurtigt rendt over ende af andre i gruppen, som mener, at Job & Børn, PMFs fagblad, faktisk er et udmærket blad.

Leder Anette Aggergaard har dog andre bekymringer for det enkelte medlem.

»Jeg er bange for, at det faglige niveau forringes. Jeg har mødt rigtig mange dygtige medhjælpere, men de har ikke gennemgået den samme personlige såvel som faglige udvikling via en treårig uddannelse, som jeg. De har ikke den samme tradition for udvikling i faget, som assistenterne har,« siger hun.

Hurtigt efter kommer lønspørgsmålet på bordet, for Anette Aggergaard er, ligesom mange af de andre, bekymret for, at en eventuel fusion vil betyde en ligestilling mellem pædagoger og medhjælpere på mange områder. Blandt andet at der skal ansættes medhjælpere i pædagogstillinger, hvis der mangler pædagoger. At lønningerne dermed bliver udlignet, og at det bliver ligegyldigt, om man er uddannet eller ej.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi skal have lige løn, og med PMFs forhandlertalent bliver det helt naturligt, at vi hurtigt kommer til at ligge lige på lønnen,« siger Eva Sloth Hansen og fortsætter:

»Men jeg kan godt tænke positivt. PMF har større gennemslagskraft, og de er gode til at få ting igennem. Så hvis det vil tegne os udadtil, er det et klart plus, for der er BUPL ikke så god«.



Dårligere medlemsservice. Tavlen er efterhånden ved at være fyldt godt op. Dog mest med minusser, da snakken om medlemsservice går i gang. Mette Sørensen, som skal i gang med en PGU-uddannelse, har også sit at sige om en mulig sammenlægning.

»Jeg er bange for, at størrelsen på forbundet vil ødelægge kontakten for det enkelte medlem. Der vil bliver længere fra kontoret (forbundet, red.) til manden på gulvet,« siger hun.

Eva Sloth Hansen er enig.

»Forbundet har i forvejen nok at lave. Og jeg tror, at de i første omgang vil have rigtig mange rejsesekretærer og servicemedarbejdere til os. Men når der er gået et års tid, så begynder de ligeså stille at skære dem væk,« siger hun.

Støttepædagog Lone Bendsen har ikke sagt så meget indtil nu, men som tidligere PMFer føler hun sig nødsaget til at sige noget.

»Hvis jeg stadig var PMFer, tror jeg hurtigt, jeg ville føle mig trådt ned. Jeg tror, jeg ville føle mig enormt lille i et samlet forbund. PMF har altid været stærk. Stærkere end BUPL i forhandlinger og den slags. Og det kunne nemt gå tabt ved en eventuel sammenlægning.«



Stadig uklare rammer. Nogle stykker i gruppen vender igen tilbage til spørgsmålet om de manglende facts og de uklare rammer.

»Der er uklare rammer, og det er meget diffust at diskutere. Ledelserne måtte gerne løfte lidt mere på låget: Hvorfor har de ikke fortalt, hvad de mener er fordele såvel som ulemper?« spørger Anette Aggergaard.

»Ja, hvordan vil de handle uden at gå ud og få fingrene i mulden - hos medlemmerne,« spørger Eva Sloth Hansen:

»Jamen, forretningsudvalgsmedlemmerne og hovedbestyrelsesmedlemmerne kan da ikke besøge alle institutioner i hele landet. Det er da umuligt,« siger William Nielsen.

Men Eva Sloth Hansen fortsætter.

»Jamen, så må de sætte nogle ordentlige rammer, så vi kan forstå, hvad det handler om. Jeg føler, at hvis jeg siger ja, så er det som at udskrive en blanko-check. Så kan de selv udfylde resten, som de vil.«

»Det er jo sjovt, at når man giver folk frie rammer og regler til at diskutere, så bliver folk så usikre. Det er altså demokratiets spilleregler det her,« siger William Nielsen henvendt til Eva Sloth Hansen og fortsætter:

»Jeg mener, at oplægget er reelt nok, men der er selvfølgelig en risiko forbundet med alt, Eva.«



Bad feelings. Det er tid til at slutte diskussionen af, men helt færdig er den ikke.

»Jeg kan se klare fordele ved at blive slået sammen. For eksempel en styrkelse af TR-systemet, så alle har en fællestillidsmand. Også i de små kommuner. Men jeg har det til gengæld svært med organisationstilhørsforholdet. Dengang vi var i FOA i nogle få år, følte jeg mig for eksempel fagligt rodløs,« siger William Nielsen.

Der er ikke så mange af de andre, der giver input til hovedorganisationsspørgsmålet. Lige nu går diskussionen mere på, hvordan det skal være, og hvordan det kan være, hvis fusionen bliver til virkelighed.

»Fagskellet skal være stærkt. Men det kan blive godt at gå ud med en fælles baggrund, fælles fagforening og fælles diskussioner og mål, når vi skal på barrikaderne,« siger Eva Sloth Hansen.

»Der må da også komme et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, når man kan holde personalemøder sammen,« siger Jeannie Nielsen Hoe.

De andre er især enige med Jeannie. Men erfaringer, følelser og frygt kan der ikke ændres på hos nogle i gruppen, da diskussionen synger på sidste vers.

»PMF har bekriget BUPL i nogle sager. Jeg har den tillid til PMF, at de ikke vil gøre det, hvis vi står sammen, men jeg kan ikke lade være at kigge i bakspejlet og have frygten og erfaringerne med mig,« siger Anette Aggergaard.

Og Eva Sloth Hansen har kun ét at sige, da hun til slut skal udtrykke sine følelser omkring fusionen: "Bad feelings".



SFO KRUDTTØNDENS BUD PÅ FORDELE OG ULEMPER VED EN FUSION

Plus:

- Jo flere, jo stærkere

- Mindre administrationsudgifter

- Større gennemslagskraft

- Bedre til at forhandle

- Kollegaer har samme fagforening

- Bedre arbejdsmiljø

- Bedre gensidig pædagogisk fortolkning på arbejdspladsen

- Ingen kommer "i klemme" i forhold til, at de ingen TRere har



Minus:

- Fastansættelse af u-uddannede i normerede stillinger

- Intern krig i forbundet mellem "gamle" PMF-BUPL-folk

- Højere kontingent

- For stor organisation med dårlig medlemsberøringsflade samt service

- Udviskede fagskel

- Dårligere pædagoglønninger (altså at lønningerne bliver ens uanset uddannelse eller ej)

- Lang og dyr sammenlægning (inklusiv fusionsdebat-omkostningerne)