BUPL-PMF; Fagets fremtid ønsker samling

De studerende kan blive en vigtig og måske udslagsgivende faktor, når fusionens skæbne skal afgøres ved urafstemning. Pædagogstuderendes LandsSammenslutning vil kæmpe hårdt for et Ja. Pensionisterne forventes derimod at holde lav profil

3500 af 13.000 medlemmer i Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) havde i maj løst aktivt medlemsskab af BUPL. Lidt færre stod på samme tidspunkt tilmeldt som aktive hos Socialpædagogernes Landsforbund. Ergo er det over halvdelen af de pædagogstuderende, som ikke har benyttet sig af den mulighed, de allerede i deres studietid har for at opnå medlemsskab og alle dertil hørende rettigheder i et af de to moderforbund.

Den situation har PLS-formand Lene Lilja Madsen tænkt sig, at der skal gøres noget ved. Den aktuelle anledning er, at det i november ved en urafstemning afgøres, om fusionen mellem BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund skal blive til noget. I den afstemning kan alle aktive medlemmer af de to forbund deltage. Det vil for BUPLs vedkommende blandt andet sige studiemedlemmer samt i øvrigt også pensionister og efterlønsmodtagere.

»Vi har sat os det ambitiøse mål, at 5000 af vore medlemmer til den tid er meldt ind hos BUPL og kan deltage i afstemningen. Og vi vil anbefale dem allesammen at stemme ja, fordi vi for det første tror på, at fusionen mellem BUPL og PMF er et syvmileskridt hen imod det pædagogiske enhedsforbund, som vi i PLS går varmt ind for, og for det andet fordi vi tror på, at en stor fagforening kan gøre mere end mange små. Det lyder måske banalt, men størrelsen gør en forskel,« siger Lene Lilja Madsen.

Når kun halvdelen af PLS-medlemmerne har valgt at lade sig dobbeltorganisere, er det ifølge Lene Lilja Madsen fordi, mange tror, at det koster penge.

»Det vil vi se at få dem forklaret, at det ikke gør. Det aktive medlemsskab af et af moderforbundene er kun forbundet med fordele.«



De studerende - fagets fremtid. Den bekymring for fagligheden ved en fusion med pædagogmedhjælperne, som en del færdiguddannede pædagoger giver udtryk for, finder PLS-formanden ikke hos de pædagogstuderende.

»Før havde man tre pædagoguddannelser, men nu har vi i snart 10 år haft en fællesuddannelse, og det har præget folk. Man går ikke så stærkt op i forskellighederne. Jeg mindes således ikke at have været i en forsamling af pædagogstuderende uden at have hørt dem undre sig over, at der er to, ja i København sågar tre pædagogfagforeninger. Synet på den pædagogiske grunduddannelse er generelt også positiv. Man synes kort sagt, at lidt uddannelse er bedre end ingen.«

Hvordan tror du, de pædagogstuderende vil forholde sig ved urafstemningen om fusionen. Vil vi se dem følge den lokale BUPL-fagforening og f.eks. i Århus stemme imod?

»Ikke et ondt ord om Henning Truelsegaard (BUPL-formanden i Århus, red.), men jeg er sikker på, at det er os i PLS, der præger deres holdning til fusionen. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvor mange der vil følge vores opfordring til at stemme ja, men jeg er overbevist om, at det bliver langt de fleste.«

Slet ingen betænkeligheder ved på den offensive måde at forsøge at præge fusionsprojektets skæbne?

»Der er nok dem, der synes, at vi skulle blande os uden om, men jeg mener, at vi er i vores gode ret. Det her handler om fagets fremtid, og den er vi bærere af,« fastslår Lene Lilja Madsen, som samtidig afslører, at PLS efter sommerferien vil iværksætte en egentlig Ja-kampagne.

»Den bliver vi unges bud på, hvad der skal til for at skabe en stærk pædagogisk organisation og en stærk fagbevægelse.«



Pensionssektionen holder lav profil. Mens de studerendes organisation altså har en markeret holdning til fusionspørgsmålet, holder pensionister og efterlønsmodtagere - en i BUPL-sammenhæng næsten ligeså stor grupper som de studerende - lav profil.

Jens Erik Jørgensen, gennem en længere årrække "forbindelsesofficer" mellem Pensionistsektionen og BUPLs hovedbestyrelse, siger forud for sektionens landsmøde 6.-9. juni:

»Jeg regner med, at vi får en fordomsfri diskussion, men jeg og bestyrelsen lægger ikke op til, at Pensionistsektionen skal mene noget fælles om fusionen. Det ville efter vores mening ikke være passende. Tænk på, at det for nogle af sektionens medlemmer er 10-15 år siden, de var ude på det pædagogiske arbejdsmarked, og på alt, hvad der er sket i mellemtiden. Havde du spurgt mig for 15 år siden, ville jeg absolut have været imod en fusion med PMF, men fordi jeg som arbejdende børnehaveleder har oplevet den udvikling, der har fundet sted, er jeg ikke længere så sikker i min sag.«

Hvad synes du, pensionister skal vælge at gøre, når de får stemmesedlen i hånden?

»De er aktive medlemmer og har selvfølgelig ret til at stemme, men jeg kan sagtens forstå, hvis de vælger at overlade afgørelsen til de arbejdende pædagoger og de studerende, som er ved starten af deres karriere, og for hvem det her spørgsmål er af stor vigtighed.«



Når og hvis...

Det her er et tankeeksperiment. Vi antager, at forslaget om en fusion mellem BUPL og PMF når frem til urafstemning i november. Begge forbunds love statuerer, at forslaget er vedtaget, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for.

Hvor mange Ja-stemmer skal der til for BUPLs vedkommende, hvis man i øvrigt forudsætter en stemmedeltagelse på, lad os sige 72 procent?

Her et regnestykke på grundlag af medlemstallet pr. maj i år.

Aktive (eksklusive studerende, pensionister og efterlønsmodtagere): 50.072

Studerende: 3516

Pensionister og efterlønsmodtagere: 3201

Det samlede antal stemmeberettigede: 56.789.

Afgivne stemmer, hvis stemmeprocenten er 72: 40.888

2/3 af de afgivne stemmer: 27.258.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.