Pressemeddelelse: Ny normeringsopgørelse afslører enorme forskelle i kommunerne

BUPL opfordrer lokalpolitikerne til at fortælle vælgerne, hvilken normering de vil garantere i netop deres kommune.

Onsdag den 15. november 2017

Der er stor forskel på, hvor meget tid pædagogerne har til det enkelte barn i landets kommuner. Det viser en ny normeringsopgørelse fra Danmarks Statistik, som BUPL har trukket op til kommunalvalget. Tallene tager udgangspunkt i normeringen fra 2016.

Mens de bedste kommuner har en normering på 3,0 i vuggestuen og 6,0 i børnehaven, så har de dårligste kommuner en normering, der ligger på omkring 5,0 i vuggestuen og omkring 8,5 i børnehaven. BUPL’s ønsker en minimumsnormering i alle kommuner, der hedder 3,0 i vuggestue og 6,0 i børnehaven.

”Et af vores hovedargumenter for en minimumsnormering er netop, at der er kommuner, som ligger alt, alt for dårligt. Nogen steder er det ganske umuligt at tilgodese alle børnenes forskellige behov. Det er pædagogernes ansvar er at give hver enkelt barn omsorg og nærvær, men også udfordre alle børn på forskellige måder, så de trives og får de bedste forudsætninger for at klare sig godt," siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

Hvis man går bag tallene, så er der tale om ret så markante forskelle. Man kan f.eks. tage udgangspunkt i en vuggestue-gruppe med 12 børn. Her har børnene i en kommune med normeringen 3,0 i gennemsnit fire pædagoger, mens børnene i en kommune med en normering på 4,0 kun har tre pædagoger.

Det er vigtigt at understrege, at tallene fra Danmarks Statistik ikke siger noget om hverdagsnormeringen, da det kun er ganske få timer om dagen, hvor pædagogerne er fuldtallige på stuen.

Normeringsopgørelsen har været længe undervejs. Det var den daværende Thorning-regering, der tilbage i efteråret 2012 besluttede at lave en officiel normeringsopgørelse som et led i Finansloven for 2013. Daværende børneminister Manu Sareen sagde:

”Den nye model betyder, at vi kan få en mere kvalificeret debat om vores daginstitutioner og dagpleje, fordi vi får et bedre overblik over hvilke og hvor mange hænder, der tager sig af vores børn”

Nu har Danmarks Statistik efter et langt forløb verificeret normeringen i 75 af landets kommuner. Der mangler altså stadig 23 kommuner, men allerede nu viser opgørelsen, at der er brug for handling, mener Elisa Bergmann.

"Regeringen har afvist landsdækkende minimumsnormeringer med henvisning til, at kommunerne selv skal have lov til at fastlægge deres niveau. Men en ny undersøgelse viser, at 8 ud af 10 byrådskandidater faktisk ønsker en fast standard. Og det er helt rimeligt. Vi er et lille land. Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret kan afgøre et barns livschancer."

"Men så længe Christiansborg ikke lytter, vil jeg da opfordre lokalpolitikerne til at fortælle vælgerne, hvilken normering de så vil garantere i netop deres kommune. Især nu hvor børnetallet stiger markant i den kommende valgperiode”, siger Elisa Bergmann.

De seneste børnetal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2017 er 359.545 børn i alderen 0-5 år i Danmark. Det tal stiger ifølge befolkningsfremskrivningsprognosen med 27.000 børn i den kommende valgperiode fra 2017-2021. En stigning på syv procent.

Da det er første gang, at Danmarks Statistik laver en normeringsopgørelse, der er verificeret på kommunalt niveau, så vil BUPL følge de enkelte kommuner tæt. Så vi kan vurdere, om tallene hænger sammen med virkeligheden.

For yderligere oplysninger:

Elisa Bergmann, formand for BUPL, tlf.: 40 23 20 69

Michael Andersen, pressechef i BUPL, tlf.: 23 44 53 83

Se Danmarks Statistiks normeringstal i de enkelte kommuner.

8 ud af 10 byrådskandidater ønsker minimumsnormeringer.

Pædagogerne står alene med 17 børn.

| Senest opdateret 15-11-2017 |