Syge parkeres i ressourceforløb: »Jeg er bare blevet dårligere«

11/06/2017

Pædagog og tidligere souschef Dorthe Stensgaard er diagnosticeret med belastningsreaktion, angst og depression. Hendes situation er blevet værre efter langstrakte ressourceforløb.

Der er sket et markant fald i tildelingerne af førtidspension til syge pædagoger efter førtidspensions-reformen i 2013. Her blev ressourceforløbene indført, som kritiseres for at parkere syge mennesker på et sidespor uden at hjælpe dem.

Af Marie Bille og Malene Mølgaard

År efter år efter år piskes alvorligt syge pædagoger rundt i manegen af kommuner, der jagter den mindste rest af evne til at arbejde gennem de såkaldte ressourceforløb,

Resultatet er sjældent, at de syge kommer tilbage i job.

Ofte sker det stik modsatte: De syge bliver mere syge, fattigere og dybt ulykkelige. Og de har langt sværere ved at få tildelt førtidspension i dag end før reformen af førtidspension i 2013. Det viser nye tal fra PBU, der udbetaler en supplerende pension og invalidesum ved førtidspension.

I 2012 havde PBU 228 udbetalinger. I 2016 var antallet faldet med ca. en tredjedel til 147. I de første ni måneder af 2017 har kun 95 modtaget ydelser fra PBU i forbindelse med, at de fik førtidspension.

Et mål med reformen var at hjælpe folk til at udvikle arbejdsevnen og komme i job gennem ressourceforløb. Men mange pædagoger oplever ikke, at forløbene hjælper dem. Tværtimod, lyder det fra BUPL.

»Intentionen med reformen var, at der skulle være færre førtidspensioner, og det er også lykkedes. Problemet er bare, at folk i stedet bliver parkeret i ressourceforløb på en meget lav ydelse. Vi ser ofte, at vores medlemmer bliver placeret i forløb, som ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget i BUPL. 

Får det værre
For flere syge pædagoger, som Børn&Unge har talt med, betyder ordningen i bedste fald ingen forskel for hverken helbred, trivsel eller arbejdsevne. I værste fald oplever de, at de langstrakte ressourceforløb forværrer deres situation.

Det gælder pædagog og tidligere souschef Dorte Stensgaard, der er diagnosticeret med belastningsreaktion, angst og depression. Hun har netop fået tildelt endnu et toårigt ressourceforløb af kommunen oven på de 7 år, hun allerede har ventet på en afklaring.

»Jeg får det værre og værre. Min kæreste siger, han har mistet meget af mig, fordi jeg forsvinder mere og mere. Hver gang, jeg er blevet presset ud i noget, er jeg aldrig kommet op igen til der, hvor jeg var før. Jeg er bare blevet dårligere,« fortæller hun.

Selv om klare og gentagne lægefaglige siger, at der ikke er mulighed for en bedring, fortsætter kommunen med at forsøge at udvikle Dorte Steensgaards arbejdsevne gennem tilbud og praktikker.

Stik mod anbefalinger
Praktiserende læger oplever, at kommunerne ikke tager hensyn til deres lægefaglige vurderinger. Det fortæller praktiserende læge i Slagelse og formand for attestudvalget i Lægeforeningen Tue Flindt Müller.

»Min egen erfaring, og det hører jeg også fra kollegaer, er en følelse af, at jobcentrene ikke læser vores lægeerklæringer ordentligt. Eller i hvert fald ikke tager hensyn til det, vi skriver i dem. Det kan dels være, fordi man ikke har tid til at læse dem, eller fordi man føler sig presset til at tage andre beslutninger end dem, vi anbefaler,« siger Tue Flindt Müller.

»Det giver mig og mine kollegaer en oplevelse af, at vi kommer med nogle anbefalinger, og så tager jobcentrene beslutninger, der går stik modsat«.

Økonomisk pres
Iben Nørup, postdoc ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde ved Aalborg Universitet forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Ifølge hende er det en generel tendens, at personer i ressourceforløb ikke føler sig hjulpet. Hun henviser til en stor evaluering af ressourceforløbene sidste år.

»Den viser, at kun en meget lille andel af dem, der er eller har været i ressourceforløb, oplever, at det hjælper dem,« siger hun.
Personer i ressourceforløb får en ydelse, der svarer til kontanthjælp, og som er langt lavere end sygedagpenge og førtidspension. Den stramme økonomi er i sig selv med til at presse mennesker, som i forvejen står i en svær situation, påpeger hun.

»De er på en lav indkomst meget længe, og det, ved vi fra forskningen, er ikke godt for helbredet. Slet ikke, hvis du ikke har mulighed for at komme ud af den økonomisk trængte situation.«

Rivravruskende galt
BUPL er gået sammen med 58 andre faglige organisationer om fælles krav til ændringer af loven i forbindelse med en evaluering af førtidspensionsreformen.

»Hvis man i sagsbehandlingen går imod de lægefaglige vurderinger, så er der noget rivravruskende galt med systemet. Det må betyde rigtigt meget for den evaluering, der er i gang,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Et centralt krav er fra BUPL er, at det skal være lettere at få tilkendt førtidspension, hvis arbejdsevnen kun rækker til ganske få timers arbejde om ugen.

»Vi skal løsne lovgivningen, så flere kan få en førtidspension. Hvis man kun kan arbejde fem timer, skal man ikke parkeres i et ressourceforløb,« siger han.

Hvad er ressourceforløb?

Ressourceforløb blev indført i januar 2013 i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob blandt andet for at nedsætte antallet af personer, der kommer på førtidspension. Ressourceforløb kan vare i 1-5 fem år, men det er muligt at få bevilget flere forløb efter hinanden, hvis det første forløb ikke har ført til bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer i ressourceforløb får en ressourceforløbsydelse, som er på niveau med kontanthjælp.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, sundhed.dk


Forsikring ved ressourceforløb
I kølvandet på førtidspensionsreformen har PBU i samråd med BUPL indført nye forsikringer til pædagoger i ressourceforløb eller jobafklaring. I 2016 modtog 250 pædagoger indbetaling til alderspensionen undervejs i sådanne forløb samt en halv invalidesum på 127.500 kr. skattefrit. Engangsbeløbet bliver ikke modregnet i ressourceforløbsydelsen.

Kilde: PBU – læs mere på pbu.dk
| Senest opdateret 06-11-2017 |