Skolereformen er gået i stå: Det bliver stadig ikke bedre

08/08/2017

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have bevægelsen opprioriteret i skolen: »Vi kan se her efter tre år, at det slet ikke er godt nok. Der er ikke nok bevægelse, og det, der er, er lidt tilfældigt,« siger hun.

Halvdelen af børnene har ikke en skoledag med variation. Halvdelen får ikke 45 minutters bevægelse om dagen. For et år siden så det lige sådan ud. »Det er meget beklageligt,« siger undervisningsminister Merete Riisager.

Af Steffen Hagemann

Implementeringen af folkeskolereformen står i stampe, og mange af landets skolebørn kan se langt efter den sjove, afvekslende skoledag, som de blev lovet, da skolereformen blev indført.  

Kun 52 procent af pædagogerne er helt eller delvist enige i, at skoledagen har tilstrækkelig variation, viser undersøgelsen ’Pædagogen i skolen’ foretaget af BUPL i maj blandt 5.468 pædagoger, der arbejder i skolen. For et år siden var tallet præcis det samme – 52 procent.

De 45 minutters bevægelse, som eleverne også skal have, flytter sig en lille smule, men det er den forkerte vej. 44 procent af pædagogerne er helt eller delvist enige i, at børnene får de lovede 45 minutters bevægelse hver dag. For et år siden vurderede 47 procent af pædagogerne, at børnene fik 45 minutters daglig bevægelse. 

Minister: Det er meget beklageligt
Der er ikke nok variation i skolen, medgiver undervisningsminister Merete Riisager (LA):

»Det er rigtigt. Hvis man ser på åben skole, så er der også nogle muligheder, men de bliver heller ikke udnyttet. Det er meget beklageligt,« siger hun og peger på, at privatskolerne, som har en kortere skoledag, ser ud til at have bedre greb om at variere undervisningen og skabe en mere åben skole.

»Det går ikke. Det skal vi have forbedret i folkeskolen,« fastslår hun.

Også bevægelsen skal opprioriteres.

»Vi kan se her efter tre år, at det slet ikke er godt nok. Der er ikke nok bevægelse, og det, der er, er lidt tilfældigt,« siger Merete Riisager.

Børnene betaler prisen
82 procent af eleverne siger, at skoledagen lidt eller alt for lang, viser dataindsamlingen fra 2016. Det er næsten en fordobling på to år – de to år, som folkeskolereformen på det tidspunkt havde været i gang.

Men det er ikke overraskende, mener BUPL’s formand Elisa Bergmann.

»Det hænger meget sammen med det, der ikke spiller. Så længe der ikke er variation og bevægelse nok, og så længe vi ikke kan få de fritidspædagogiske elementer ind, men alt bliver mere af det samme, kan jeg sagtens forstå, at børnene siger, dagen er for lang. Det tror jeg også, pædagogerne synes,« siger hun.

Meningen var, at bevægelsen skulle tænkes ind i den varierede skoledag, og det skulle alle parter i skolen, også pædagoger og lærere, være med til at sikre, påpeger Elisa Bergmann.

»Men vi har desværre ikke formået at få det samarbejde op og køre. Nogle kommer til at betale prisen for det, og det er børnene,« siger hun.


Læs mere

I det næste nummer af Børn&Unge, der ligger i din postkasse den 15. august, kan du læse mere om, hvorfor skolereformen stadig ikke er kommet op i omdrejninger. Og du kan møde nogle pædagoger, der har skabt sig en pædagogisk platform i skolen.


| Senest opdateret 08-08-2017 |