Millionkøbt børneforskning flopper: Viser ingen markante effekter

06/29/2017

»Det er svært at se på det her som andet end et eksperiment med pædagoger og børn,« siger BUPL-formand Elisa Bergmann, der håber, at den manglende effekt af forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud nu sender det endeligt i graven.

Udviklings- og forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud er blevet afprøvet på 13.000 vuggestue- og børnehavebørn, men uden at have nogen markante effekter på børnenes kompetencer, viser en netop offentliggjort evaluering. Programmet har kostet staten 25 millioner kroner. Pengene kunne have været bedre brugt, mener BUPL.

Af Signe Skelbæk og Trine Vinther Larsen

Udviklings- og forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud, der siden 2014 er blevet afprøvet i 14 danske kommuner på cirka 13.000 børnehave- og vuggestuebørn er nu blevet evalueret.

Og effekten af det storstilede forskningsprogram, der er støttet med 25 millioner kroner fra staten og gennemført af et partnerskab bestående af forskere fra Aahus Universitet og Syddansk Universitet samt konsulentfirmaet Rambøll er til at overse.

’Det overordnede billede af hovedeffekterne er, at vi finder små og spredte positive signifikante effekter’, lyder det i forskernes og Rambølls evalueringsrapport.

Og Børne- og Socialministeriet, der har støttet forskningsprogrammet med 25 millioner kroner, skriver i en pressemeddelelse om den nye evaluering, at ’Der er ingen markante effekter af programmet på børnenes kompetencer’.

Blomster til graven
BUPL var allerede kritiske ved forskningsprogrammets fødsel, og nu står BUPL-formand Elisa Bergmann klar til helt at begrave det.

»Vi kaster gladeligt blomster i graven, og jeg sender også gerne en bittersød hilsen til Rambøll, der har indkasseret mange millioner på det her. At programmet ikke har nogen effekt, det viser jo bare, at udviklingen på vores område ikke skal ske i et konsulentfirma,« siger hun.

BUPL har især kritiseret programmets forskningsform – et såkaldt randomized controlled trial-studie, der går ud på at finde ud af, om en helt bestemt intervention virker. Manualen har været designet på forhånd af forskere i samarbejde med Rambøll, og pædagogerne har skullet følge den stringent og foretage noget, der mest af alt har lignet laboratorieforsøg med børn. Konkret skulle de involverede pædagoger give børnene et bestemt pædagogisk input – for eksempel sprogligt eller socio-emotionelt – tre gange om ugen i fem uger og i små børnegrupper. Herefter er børnene blev testet: Virkede den specifikke indsats eller ej.

»Det er svært at se på det her som andet end et eksperiment med pædagoger og børn, og det viser nu, at en meget snæver didaktikmodel som udgangspunkt for arbejdet med børns udvikling og læring ikke har nogen effekt, så lad os da lade være med det,« siger Elisa Bergmann, der håber at resultatet vil medføre, at manualerne fra Fremtidens Dagtilbud ikke vil blive brugt fremover.

Ingen quick fixes
BUPL-formanden hæfter sig også ved, at de steder, hvor der ifølge evalueringen kan spores små positive effekter på eksempelvis børnenes sprog eller matematiske kompetencer, er der, hvor pædagogerne har taget sig faglige friheder til at fravige konceptet.

»Det underbygger bare, at det, der virker, er den stærke faglighed og de gode faglige miljøer, og ikke en eller anden standardmodel, som en statistiker eller en konsulent har siddet og tænkt kunne passe på alle børn og bruges i alle institutioner i Danmark. Den model findes ikke. Det er ikke fordi, vi ikke vil udvikle på praksis, det vil vi gerne, vi skal bare gøre det ved at bygge ovenpå den gode daginstitutionstradition, vi har, og ved at understøtte de fagprofessionelle,« siger Elisa Bergmann.

Hun mener derfor, at de 25 millioner kroner, som staten har brugt på Fremtidens Dagtilbud havde været langt bedre brugt på efter- og videreuddannelse af pædagoger, bedre normeringer eller udviklingsprojekter, den enkelte institution selv var med til at definere lokalt.

»Der findes ikke nogen quick fixes på børneområdet, fordi alle børnegrupper er forskellige og har forskellige forudsætninger. Vi kan ikke lave en model, der passer på alle børn, men vi kan sørge for, at pædagogerne omkring børnene er kompetente og, at der er nok af dem. Vi pædagoger ved godt, hvad der virker, så det bedste er at give os mulighed for at gøre det,« siger Elisa Bergmann.

Glade deltagere
Mange af de deltagende pædagoger og ledere i Fremtidens Dagtilbud har dog været glade for at deltage i programmet, viser evalueringsrapporten og casestudies, og det anerkender BUPL-formanden også. 

»Deltagerne har i projektet fået mulighed for at arbejde med små børnegrupper – noget som, vi ved, virker positivt for både børn og pædagoger - og det er også positivt at pædagogerne under forløbet har fået mulighed for at kollektivt og systematisk at reflektere over og tale sammen om pædagogfagligheden - noget som ellers er svært at skabe tid til i hverdagen,« siger Elisa Bergmann.

Det med tiden har dog også været et problem i projektet, for ingen af de mange millioner kroner fra udviklingsprogrammet var afsat til vikardækning eller tilkøb af personaletimer i institutionerne, der stod for at gennemføre de tidskrævende interventioner og dokumentere testsvarene.

»I ethvert større udviklingsprojekt er vikardækning jo nødvendigt, for ellers presser det både pædagogerne, der får ekstra arbejde og børnene, der oplever, deres pædagoger går fra til dokumentation,« siger Elisa Bergmann. 

Logistisk udfordring
Også lektor på Roskilde Universitet og leder af Center for Daginstitutionsforskning Annegrethe Ahrenkiel påpeger, at opgaven har været stor for de involverede institutioner, og hun mener, at Fremtidens Dagtilbud har forudsat en pædagogisk virkelighed, som ikke rigtig kunne være til stede.

»Det lyder måske ikke af meget, at man skal køre voksenstyrede aktiviteter i en halv time flere gange om ugen, men når alle børnene skal igennem aktiviteterne i grupper af 4-6 børn, så har det været en voldsom logistisk udfordring at få gennemført. Man antog også, at pædagoger og dagplejere havde god tid til at planlægge og evaluere,« siger forskeren, der selv har interviewet nogle af de pædagoger, der har været med.

Hun fremhæver, at det ikke er nok, at pædagogerne, som det fremgår af evalueringen, er glade og har oplevet et fagligt boost.

»De (parterne bag Fremtidens Dagtilbud, red.) har jo sagt, at de ville skabe sikker og generaliserbar viden om effekter, men det de nu selv roser mest, er pædagogernes udsagn om, at ’de var glade for det’ – men de kan ikke vise nogen effekt. Men det er jo netop det, studiet havde sat sig for. Så er det ikke nok, at nogen har været glade for det,« fastslår Annegrethe Ahrenkiel.           

Rambøll medgiver manglende effekt
Spørger man Rambølls projektleder for Fremtidens Dagtilbud, Hanne Nielsen, medgiver hun i et skriftligt svar til Børn&Unge (se hele svaret nedenfor, red.), at der ikke er markante effekter af programmet på børnenes kompetencer, men dog ’små og spredte positive signifikante effekter for børnenes kompetencer på udvalgte mål’, skriver hun.

Hun hæfter sig ved det positive resultat, at det pædagogiske personale oplever, at Fremtidens Dagtilbud har styrket den faglige refleksion, og at mange har oplevet en positiv betydning for børnene.   

’Det er et væsentligt fundament for det videre arbejde med dynamiske læringsmiljøer i dagtilbuddene’, skriver hun og støttes heri af børne- og socialminister Mai Mercado (K).

»Det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle og samle viden om, hvad der virker i praksis. Evalueringen af Fremtidens Dagtilbud bidrager med ny viden på området, og den bekræfter mig i, at systematik og faglighed er vigtig i forhold til at se alle børn,« siger ministeren i en pressemeddelse.

Skal være brugbare
Mai Mercado pointerer desuden, at nye værktøjer skal være brugbare for personalet i hverdagen, så de kommer børnene til gode, og det er her, BUPL mener, at Fremtidens Dagtilbud flopper.

»Nogen kan godt kan skyde os i skoene, at fordi vi kritiserer det her, vil vi ikke vil arbejde med børns sprog, og at vi ikke vil arbejde systematisk eller ikke vil arbejde med børns motorik - men det vil vi rigtig gerne. For os handler det om, at vi skal have forskellige redskaber på hylderne, som vi tager ned og bruger i en faglig og lokal kontekst i stedet for, at vi får et færdigt koncept med færdige skemaer lavet af konsulenter, og som vi bare skal krydse af. Det kæmper vi imod, fordi det er med til at afprofessionalisere vores fag og gør, at vi faktisk ikke kan bruge den professionelle dømmekraft, som er så vigtig, når vi skal gøre en forskel for det enkelte barn,« siger formand Elisa Bergmann.

Børn&Unge har forsøgt at få et interview med børne- og socialminister Mai Mercado (K), men det har ikke været muligt før artiklens deadline.


Sådan svarer forsker og konsulent bag Fremtidens Dagtilbud

Børn&Unge har spurgt projektleder på Fremtidens Dagtilbud Hanne Nielsen fra Rambøll og forsker på udviklingsprogrammet professor Dorthe Bleses fra Aauhus Universitet, hvad de siger til den manglende effekt udviklingsprojektet har haft på børnenes kompetencer. Her er er det fulde, skriftlige svar til Børn&Unge:

»Det er korrekt, at der ikke er markante effekter af programmet på børnenes kompetencer, men små og spredte positive signifikante effekter for børnenes kompetencer på udvalgte mål.

Vi hæfter os ved det vigtige resultat, at det pædagogiske personale oplever, at Fremtidens Dagtilbud har styrket den faglige refleksion. En stor andel oplever også, det har en positiv betydning for børnene. Det er et væsentligt fundament for det videre arbejde med dynamiske læringsmiljøer i dagtilbuddene.

Effektevalueringen viser ydermere, at jo mere børnene deltager i planlagte aktiviteter og lege i de små grupper, jo større udbytte får de af indsatsen. Det indikerer, at hvis der arbejdes mere med denne del i praksis, så kan det formentlig have en positiv betydning for børnene.

Sammenholdt med resultaterne af mere fokuserede indsatser, som er afprøvet i Danmark, så tyder resultaterne samtidig på, at faglige didaktiske refleksioner skal kobles med øget kompetenceudvikling i kvaliteten i selve interaktionen med børnene for at give den fulde effekt.

Resultaterne skal formentlig også ses i lyset af, at Fremtidens Dagtilbud er en ambitiøs organisatorisk indsats, hvor der er arbejdes helhedsorienteret med den pædagogiske praksis frem for at arbejde målrettet enkelte kompetenceområder hos børnene, og at det tager tid, før kulturforandringer som de, der arbejdes med i Fremtidens Dagtilbud, kan ses systematisk i udviklingen af børnenes kompetencer«.

Læs evalueringsrapporter, casestudies, tabelrapport og praksiskatalog på Børne- og Socialministeriets hjemmeside


Om Fremtidens Dagtilbud

Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram, der blev igangsat i 2013 af den daværende socialdemokratiske børneminister Christine Antorini. Daginstitutioner og dagpleje i 14 kommuner har været med siden 2014 - i alt 16.000 børn. Interventionerne blev afsluttet i sommeren 2016 og evalueringen af programmet blev offentliggjort af Børne- og socialministeriet den 29. juni 2017.

Fremtidens Dagtilbud er udviklet og gennemføres af et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, Aarhus Univer­sitet. Danmarks Evalueringsinstitut og University College Nordjylland har også indgået i samarbejdet.

Formålet med Fremtidens Dagtilbud er at få viden om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet, systematisk pædagogisk didaktik og forældresamarbejde, hvor ledelsen er drivkraften. Konsortiet har modtaget 25 millioner kroner til forskningen fra ministeriet.

Følgende kommuner har tiltaget i projektet: Assens, Egedal, Esbjerg, Frederiksberg, Guldborgsund, Herning, Jammerbugt, Lejre, Lolland, Mariagerfjord, Nordfyn, Randers, Silkeborg og Varde kommune. 


| Senest opdateret 30-06-2017 |