Pædofilifrygt: Slut med børn på skødet

01/07/2013

Retningslinjer, der forebygger pædofili, skaber tryghed, men også begrænsninger for pædagogerne. Det viser en ny undersøgelse.

Af Julie Hardbo Larsen

Pædagoger, der ikke må eller ikke tør tage børn på skødet for at trøste dem. Institutioner, der ikke har ressourcer til de pædagogiske aktiviteter, fordi der skal to mand til hvert bleskift. Det er blot nogle af konsekvenserne, når institutioner for at mindske risikoen for pædofili indfører retningslinjer for børn og voksnes samvær.
Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse foretaget af forskningsgruppen Paradox fra Aarhus Universitet.

58 procent af institutionerne i undersøgelsen svarer, at de har indført retningslinjer. De kvalitative svar viser dog, en del flere institutioner har retningslinjer. Det fortæller Else-Marie Buch Leander, der er ph.d.-stipendiat på Center for Sundhed, Menneske og Kultur på Aarhus Universitet og projektleder på Paradox’ undersøgelse.

Klare linjer giver tryghed
I institutioner med retningslinjer mener 83 procent af medarbejderne, at retningslinjerne får dem til at føle sig mere trygge, end hvis der ingen retningslinjer var. Ifølge Else-Marie Buch Leander skal retningslinjerne godt nok beskytte børnene, men det primære formål er at beskytte personalet.

»Hovedtanken er, at alle hele tiden skal kunne se alle. Alle er hinandens kontrolvidner, så intet overgreb og især ingen mistanke kan finde sted,« siger hun.

I en del af de institutioner, der ikke har retningslinjer, er det et bevidst fravalg. Årsagerne her er ofte pædagogiske – og så ønsker ledelsen ikke at vise mistillid over for personalet.

»Der er nogle institutioner, som decideret går imod udviklingen. Som siger ’vi vil have lov at tage børn på skødet, vi vil give knus, vi vil kunne trøste’. Mange af disse institutioner fortæller, at de bygger deres kommunikation og samvær på tillid, åbenhed og dialog. De viser, at der kan være en anden vej,« siger Else-Marie Buch Leander.

Faglige hensyn i fare
Else-Marie Buch Leander fortæller, at retningslinjerne resulterer i en række konsekvenser for personalet, børnene og den pædagogiske praksis.

»I undersøgelsens kvalitative del giver mange udtryk for, at det er begrænsende for deres praksis, at de hele tiden skal overveje, om deres handlinger kan opfattes som mistænkelige,« siger hun.

Frygten for pædofili eller pædofilianklager kan tilsidesætte faglige hensyn og i mange tilfælde børnenes behov. Else-Marie Buch Leander mener, at pædagoger risikerer at svigte den pædagogiske opgave, fordi de skal beskytte sig selv.

Nogle retningslinjer betyder, at pædagogerne ikke kan udvise samme nærvær og omsorg som uden retningslinjer. Samtidig kan retningslinjerne begrænse mulighederne for for eksempel at gå i enrum med et enkelt eller en lille gruppe af børn.

Et markant kulturskifte
Ifølge Else-Marie Buch Leander er der i dag en større tilbøjelighed end tidligere til at tolke situationer og adfærd med udgangspunkt i en frygt for seksuelle overgreb.

»Der er tale om et betydeligt kulturskifte, når dele af pædagogstanden i dag ikke længere kan tage et barn på skødet, ikke kan hjælpe et barn på toilettet, uden at det skal problematiseres, seksualiseres, bevidnes og i sidste ende indskrænkes,« siger Else-Marie Buch Leander.

Hun mener, at institutioner med retningslinjer især garderer sig imod forældrenes og samfundets mistænksomme blikke, og at ’det mistænksomme blik’ er blevet en integreret del af den pædagogiske praksis.

»Man arbejder ikke længere blot ud fra, hvad man selv synes er god pædagogik. Man ser hele tiden sin praksis udefra og vurderer den ud fra overgrebstematikken. Det bliver et problem, hvis man tilsidesætter sin faglighed af frygt for en mistanke,« siger hun.


Læs hele artiklen i temaet Mareridtet om pædofilifrygt og frygten for pædofilianklager i Børn&Unge nr. 01/2013.
Læs også artiklen Pædofilifrygt: Mandlige pædagoger er bange.
Læs også artiklen Pædofilifrygt: Retningslinjer forarger pædagoger.
Læs også artiklen Pædofilifrygt: Nej til nøgenhed og numselege.

De fem mest almindelige retningslinjer for pædagoger og børns samvær i institutionerne

1) Man må ikke være alene med børnene.
2) Dobbeltdækning: man er to om at gøre tingene.
3) Man lukker ikke døre i institutionen – især ikke når man hjælper et barn på toilettet eller skifter ble.
4) Der er ruder i døre og vægge i institutionen, der i det hele taget er præget af synlighed og overblik.
5) Begrænsning af eller regler for fysisk kontakt med børnene.

 

Fakta om undersøgelsen

’Retningslinjeundersøgelsen 2012’ er foretaget af forskningsgruppen Paradox fra Aarhus Universitet med midler fra BUPL’s og SL’s Udviklings- og Forskningsfond. Undersøgelsen følger op på problematikken fra Paradox’ ’Spørgeskemaundersøgelse 2010’.

 
| Senest opdateret 24-02-2016 |