Pædagoger: De unge har en løs holdning til hash

10/23/2016

En øl eller en joint kan være hip som hap for de unge. I ungdomsklubben er Line Lund Møller altid klar til at tage en snak om hash, hvis de unge er nysgerrige. I Midtbysjakket i Aalborg oplever Jesper Svendsen, at hash er det største problem blandt unge.

Af: Steffen Hagemann

For de unge kommer det ud på et, om man drikker et par øl eller ryger en joint. Alle kan få fat i det, når de vil, og prisen er lokkende lav. 

Den erfaring deler Line Lund Møller, pædagog i Løvbakken ungdomsklub i Aalborg, og Jesper Svendsen, pædagog i Midtbysjakket, Aalborg Kommunes opsøgende gadearbejde rettet mod unge fra 12 til 18 år.

Men ellers står de to pædagoger med vidt forskellige udfordringer i arbejdet med unge og euforiserende stoffer. 

Hash og kriminalitet
I Løvbakken, som ligger i et socialt udsat boligbyggeri i Nørresundby, er hash ikke det store problem lige nu, fortæller Line Lund Møller. Det så anderledes ud for to år siden, hvor klubben havde en gruppe unge, som var op til 21-22 år. De var ude i kriminalitet, havde et stort forbrug af hash og andre rusmidler. Problemet var så stort, at kommunen valgte at etablere et andet tilbud til lige den gruppe.

»Men jeg fornemmer ikke det store misbrug blandt de unge, vi har nu,« siger Line Lund Møller. 

85-90 procent af klubbens unge har anden etnisk baggrund. En del unge befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er kriminelle, men stadig heller ikke har helt fast grund under fødderne. Samtidig er der en anden gruppe unge, som har en uheldig dagsorden med småkriminalitet og hærværk, fortæller hun.

Blandt klubmedlemmer, der går i folkeskolen, ser hun ikke et misbrug. Nogle gymnasieelever har et forbrug i ny og næ, men ingen er ude i et massivt misbrug

»Men vi oplever, at de er nysgerrige på det. Og kulturen er, at det er det samme, om du tager et par elefantøl eller ryger en fed. De har en meget løs holdning til hash,« siger hun. 

Kontakt til 100 unge
Hash er problemet. I Midtbysjakket, hvor medarbejderne har regelmæssig kontakt til omkring 100 unge, fylder hash meget mere, fortæller Jesper Svendsen.

»Det største problem hos os er hash. De unge sidestiller det med at drikke en øl på gaden. Det er ikke så hemmeligt, som det har været, for eksempel da jeg var ung. Måske lægger man mere mærke til det, fordi folk har fået den holdning, at de lige kan sidde her og ryge,« siger han og nævner blandt andet byens havnefront og parkerne som steder, hvor de unge ofte ryger hash. 

»Så er det nemt bare at følge strømmen og tænke: ’Det er åbenbart sådan, det er’. Og så er der også det med prisen: Alle kan være med,« siger han.

Samarbejde med klubberne
Midtbysjakkets arbejde bliver koordineret med ungdomsklubberne i Aalborg.

»Mange af de unge, som kommer i ungdomsklubberne, er de samme, som vi møder herinde, så dem har vi et godt samarbejde omkring. Det er de unge helt med på. De ved godt, vi snakker sammen,« fortæller Jesper Svendsen. 

Enkelte af de unge fra ungdomsklubben går også inde i byen, siger Line Lund Møller.

Heldigvis ved Midtbysjakket, hvem de unge er, så de ringer til klubben, hvis der er grund til bekymring. 

Line Lund Møller ’går opsøgende’ for klubben. Hun har et samarbejde med Midtbysjakket, blandt andet på blå mandag, hvor hun sammen med andre SSP-folk fra klubberne holder øje med, at konfirmanderne får en god dag. 

Ingen løftet pegefinger
Men selvom problemets omfang er forskelligt fra Nørresundby til midtbyen, er den pædagogiske tilgang den samme: Når de unge signalerer, at de er klar til at snakke om hash, skal man som pædagog forstå at gribe chancen. Men ikke med en løftet pegefinger, pointerer Line Lund Møller. 

»Vi har god snak, hvor vi forsøger at påvirke dem. Vi skal lytte til det, de siger, og være i dialog,« siger hun og påpeger, at alle medarbejdere i klubben har viden om rusmidler og er vant til at snakke med de unge, som er nysgerrige. 

»Vi ved, hvad det betyder, når man starter i festmiljøer, så vi kan snakke om gruppepres og flertalsmisforståelser,« siger hun. 

Svære at overbevise
Medarbejdere fra klubberne møder også op i skolerne til forebyggende kampagner mod rygning og alkohol i 6. klasserne og mod rusmidler og doping i 8. klasserne.

Det er ikke let at overbevise de unge om, at de skal holde sig fra hash, når de i forvejen har et afslappet forhold til stoffet. Men Line Lund Møller fortæller de unge, hvordan hash i dag er meget kraftigere end tidligere. Hun fortæller også om en ung fyr, der for to år siden prøvede hash en enkelt gang og fik en hashpsykose.

»Hans liv blev ændret på én aften,« siger hun. 

Hun fortæller også om dem, der bliver afhængige og ender i et kriminelt miljø som pushere.

»Jeg tror ikke, det afskrækker dem, men det skal heller ikke være en skræmmekampagne. Jeg sår måske et lille frø, som jeg håber, kommer til at spire, så de senere vælger, at de ikke skal eksperimentere med stofferne,« siger Line Lund Møller.

Fakta gør indtryk
I Midtbysjakket møder de unge heller ikke en løftet pegefinger. Her ligger fokus på forebyggelse og oplysning, fortæller Jesper Svendsen. 

»De unge ved ikke meget om hash, når vi møder dem. Så vi bruger meget energi på at give dem en masse fakta, som hjælper dem til at være opmærksomme på, hvad de har gang i,« siger han. 

Blandt andet fortæller han de unge, at en plade hash kan være presset af tokomponent lim, som er dobbelt så kræftfremkaldende som cigaretter. Det gør indtryk.

Dømmer ikke
Hvis man som pædagog er for fordømmende, så vil de unge ikke snakke, fortæller Jesper Svendsen. 

»Hvis de ønsker at snakke om deres hashbrug, så spørger vi om, hvor meget de ryger og hvor tit. Vi spørger: ’Føler du, at du har kontrol over det?’« siger han. 

Jesper Svendsen forsøger også at udfordre de unge: Kan du tage 14 dage uden at ryge hash? Det kan godt knibe for nogle af dem.

»Det plejer at være en god indikation på, om de har et misbrug, og det er en øjenåbner for de unge. Men ikke alle indvilger i at prøve at stoppe. De fleste synes, de har fuldstændig styr på det. Hash er bare skrækkeligt vanedannende,« siger han.

Hård erkendelse
Hvis relationen mellem de unge og de opsøgende medarbejdere er god, er det ikke så svært at få de unge til at snakke om at ryge hash.

»Men når det kommer til at snakke om, at de har et misbrug – det vil de satme helst ikke. Det er en hård erkendelse for dem,« siger Jesper Svendsen.

Selv de unge, der når frem til, at de har et hashmisbrug, kan have svært ved at tage skridtet til behandling. Nogle gange lyder svaret, at ’det er jeg bare ikke klar til lige nu.’ 

»Det er helt fint, så snakkes vi ved, når de er klar. For hvis ikke de er klar til at snakke, sker der ikke en forandring,« siger Jesper Svendsen.

Bliver de klar, er Midtbysjakket også klar. De unge bliver hjulpet videre til eksperter, til ungerådgivningen, til misbrugscentret. En medarbejder kan også vise, hvor misbrugscentret ligger, tage med, fortælle, hvad der kommer til at foregå, og måske være med til de første samtaler.

Læs også 'Misbrugsbehandling: Casper og Michaels seje kamp'.
Læs også 'Misbrugsbehandling: Vi gør det, der giver mening.
Læs hele temaet 'Misbrugsungdom' i Børn&Unge nr 16/2016

| Senest opdateret 24-10-2016 |