Jeg blev kaldt dum og doven

”Puh, det var hårdt at vokse op,” udbryder Cecilie Lang. 

I dag anser hun det hverken som et handicap eller en hæmsko, at hun er stærkt ordblind, men vejen dertil har været fuld af mobning, fornedrelse og manglende støtte.

Det begyndte tidligt. Lille Cecilie kunne ikke sidde stille i skolen. Hun forstyrrede og blev tit smidt uden for døren. Under højtlæsning læste hun forkert, og hele klassen grinede.

”Lærerne grinede med og tvang mig til at fortsætte. Da jeg blev ældre og skulle fremlægge, besvimede jeg foran klassen. Det var en stressreaktion, som jeg siden har gået til psykolog for. Jeg blev kaldt for dum og doven og også stædig og drama queen, for når jeg blev mobbet, udtrykte jeg min vrede ved at slås i skolegården,” fortæller 32-årige Cecilie Lang, som er pædagog i vuggestuen i Frederiksværk Børnehus.

Lærerne overså læsevanskeligheder

I 2. klasse fik hun ekstraundervisning i dansk og engelsk. Her lærte hun sig at genkalde ord. I dag skelner hun for eksempel mellem arrangement og engagement ved at huske det som henholdsvis ar og en enkrone. Men fordi hendes visuelle evne hjalp hende til at stave godt, overså lærerne hendes vanskeligheder med lydord og læsning. 

Efter 9. klasse søgte klassekammeraterne i Fredensborg mod Helsingør og Espergærde, så Cecilie Lang valgte at tage 10. klasse i Hillerød. Det var en omvæltning, for lærerne kunne godt se, at hun havde svært ved at læse.

”Jeg blev sat sammen med elever, som læste højt for mig, og til eksamen fik jeg ekstra tid, så jeg kunne nå at læse den tekst, jeg skulle analysere. Det hjalp på mine karakterer,” fortæller Cecilie Lang, som siden har fundet ud af, at hun læser 82 ord i minuttet, hvor en normal læser når 400.

Læs også: Pædagoger skjuler læseproblemer: Få hjælp, hvis du er ordblind

Lærer: Drop ud af HF

I den første uge på hf fik eleverne testet deres boglige niveau, hvorefter studievejlederen bad Cecilie Lang droppe ud.

”Jeg blev rasende over at blive mødt med så lidt empati. Dernæst blev jeg stædig. Jeg skulle nok vise dem,” husker Cecilie Lang, som stilede efter at blive socialrådgiver.

Hun kalder sin stædighed medfødt. Det samme er hendes evne til at huske stof, som interesserer hende, så i psykologi klarede hun sig ved at være aktiv i undervisningen. Men læreren havde svært ved at forlige sig en elev, som ikke læste lektier, og beskyldte blandt andet Cecilie Lang for at have lavet et plagiat i en større skriftlig opgave.

”Hun mente ikke, at jeg kunne skrive en så udførlig opgave. Jeg følte mig magtesløs, for hvad nyttede det, at jeg gjorde mig så umage, når jeg blev beskyldt for at snyde?”

Cecilie Lang fik 02 for opgaven. Læreren kunne ganske vist ikke bevise, at den var plagieret, men mente i stedet, at indholdet ikke var til en bedre karakter.

”Jeg endte med et snit på 3,9. For at forbedre det tog jeg enkeltfag på VUC, mens jeg var pædagogmedhjælper. Her fik jeg 12 i psykologi. I samme pensum som på hf.”

Læs også: Ordblind pædagog: Jeg kan ikke stave til institution

Smidt ud af studiegruppen

Studievejlederen på VUC vurderede, at Cecilie Lang var ordblind, så da hun begyndte at læse til socialrådgiver, bad Cecilie om at blive indstillet til en test. Først da hun efter nogen tid fik en socialrådgiver i kommunen til at tage fat i skolen, kom der skub i sagen, men da var det for sent. 

”Mine klassekammerater bad mig forlade vores studiegruppe, fordi de mente, jeg var doven. Jeg valgte at tage orlov, og imens testede en ordblindeskole mig til at være stærkt ordblind. Det kom som en lettelse. Men det var også frustrerende, at mine lærere i folkeskolen ikke var bedre oplyst om ordblindhed. I stedet fik jeg traumer med i bagagen.”

Klarede pædagogstudiet uden e-bøger

Cecilie Lang skiftede til pædagogstudiet, hvor ordblindetesten resulterede i en it-rygsæk, timer til at lære funktionerne at kende og adgang til elektroniske undervisningsbøger, som computeren kunne læse op.

”Jeg brugte ikke rigtigt e-bøger, for jeg klarede mig fint med at deltage aktivt i undervisningen. Jeg kunne selvfølgelig ikke helt undgå at læse, men jeg spurgte lærerne, hvilke sider der var vigtigst.”

Ordblindhed ikke problem som pædagog

Efter endt uddannelse fik Cecilie Lang job i Frederiksværk Børnehus. Hun skrev ikke i ansøgningen, at hun er ordblind, men fortalte det til samtalen.

”Jeg har aldrig været udfordret af min ordblindhed som pædagog. Jeg laver dialogisk læsning med børnene på min stue, og når vi skal læse noget til et personalemøde, får jeg teksten i god tid. Udviklingsprofiler skriver jeg derhjemme, så jeg kan få ro til at koncentrere mig. Jeg er god til at formulere mig på skrift, når bare tempoet er sat ned, men jeg får nu alligevel ressourcepædagogen eller min leder til at løbe teksterne igennem.”

Cecilie Lang er ikke i tvivl om, at hun er landet på rette hylde.

”Vi har en åben tilgang til, at børnene ikke er ens. Det gælder også os ansatte. Vi er ikke anderledes, fordi vi er voksne.”