Forebyg stress: Kend din kollega under pres

Vi reagerer helt forskelligt under pres og har brug for forskellig støtte, viser forskning. Viden om hinandens reaktionsmønstre kan være nøglen til at forebygge stress.
Kend din kollega under stress

Du oplever et stort arbejdspres og er frustreret over at gå på kompromis med din faglighed. Hvordan vil du gerne have støtte fra din kollega?

Det er sådanne spørgsmål, pædagoger skal stille sig selv og hinanden ved hjælp af et nyt forskningsbaseret værktøj til forebyggelse af stress på arbejdspladsen, som forsker Pernille Steen Pedersen, ph.d. og ansat på CBS, står bag.

Hun arbejder på at knække koden til, hvordan ledere og kollegaer kan forebygge stresssygemeldinger på arbejdspladsen. Det handler om relationer.

»Jeg prøver en helt ny vej. Lad os lære noget om, hvad det vil sige at reagere på et stort arbejdspres. Hvad vil det sige at være leder for medarbejdere, der oplever et stort arbejdspres. Og hvad det vil sige at være kollegaer, der støtter hinanden indbyrdes,« siger hun.

Pernille Steen Pedersen har som forsker interviewet op mod 70 lønmodtagere, heriblandt omkring 30 pædagoger og pædagogmedhjælpere, om stress, og hvilke udfordringer, de oplever, med at støtte kolleger med stress.

De beskriver oplevelser af, ikke at kunne stå inde for sig selv og ikke at kunne leve op til de krav, de stiller sig selv. For pædagoger handler det typisk om ikke at kunne give børnene den omsorg, de har brug for, forklarer hun. En følelse af skam, som ifølge Pernille Steen Pedersen er en helt afgørende faktor i udviklingen af stress.

Forskellige reaktionsmønstre på arbejdspres

Et vigtigt fund i Pernille Steen Pedersens forskning er, at det er enormt forskelligt, hvordan vi mennesker reagerer på et stort arbejdspres, og hvad, der udløser følelsen af skam hos os hver især.

Dermed er behovet for anerkendelse og støtte fra leder og kollegaer også vidt forskelligt. Det er den indsigt og dialog, som de nye værktøjer skal bidrage til.

»Gennem dialoger om de her ting, kan vi blive klogere på hinanden. Jeg tror på, at der virkelig er meget at hente i at opkvalificere relationerne, fremfor de enkelte individer. Ikke flere mindfulnesskurser, ikke flere eksterne leverandører, der tager den enkelte ud af sammenhængen,« siger Pernille Steen Pedersen og uddyber:

»En af de veje til at kunne opkvalificere relationerne på arbejdspladsen handler om at lære hinanden at kende. Hvordan reagerer du, når du er presset? Hvad er en hjælp for dig? Er det en hjælp, at jeg kommer uopfordret, hvis jeg kan se du er alene på en stue, eller vil du selv sige til? Min forskning udvikler værktøjer til, at vi kan have nogle dialoger om det.«

Hverdagens rammer er vigtige

En sådan øvelse er rigtig kærkommen, vurderer Malene Friis Andersen, organisationspsykolog og ph.d. og regnes for en af Danmarks førende eksperter i stress.

Hun har ikke set de konkrete værktøjer, der endnu ikke er helt færdigudviklede, men kalder ambitionen i Pernille Steen Pedersens forskningsprojekt for både spændende og vigtigt. Nye værktøjer er »garanteret nødvendige, men ikke tilstrækkelige,« lyder hendes vurdering.

»Det er vigtigt, at lederen og hele personalet får viden og redskaber. Men vi kommer ikke uden om også at se på rammerne. Jeg tror, alle kender det, at man går superglad hjem fra en temadag med ny viden, og bum – så rammer man rammerne og hverdagen igen.«

Ikke i mål

Pernille Steen Pedersen er enig i, at viden og dialogværktøjer ikke kan stå alene, hvis udviklingen skal vendes.

»Jeg tror, vi kan komme langt. Men hvis ikke, der er en fortsat kamp for rimelige vilkår og normeringer, så kommer vi ikke i mål med noget som helst, det er klart. For der er ingen tvivl om, at rammer og normeringer er ekstremt vigtigt inden for børneområdet, og det viser undersøgelser også. Det interessante er at få belyst, hvordan vi kan håndtere reaktionerne på de rammer,« siger hun.

    Problemløser eller relationsmester?

    Det er forskelligt, hvad der vækker følelsen af skam hos den enkelte, og dermed kimen til stress, viser Pernille Steen Pedersens forskning. Hun har udviklet teorien om to reaktionsmønstre: ’problemløser’ og ’relationsmester’:

    1. Hvis du er ’relationsmester’, er kilden til din skam din vurdering af, hvordan andre behandler dig. Du er bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Du er meget opmærksom på, hvad dine kolleger og ikke mindst din leder tænker.
    2. Er du ’problemløser’, er kilden til skam forbundet med din egen egen vurdering af din præstation. Du skammer dig over din manglende evne til at løse opgaven.
    3. Men du er sandsynligvis begge dele. Der er ikke tale om personlighedstyper, og du kan have begge reaktionsmønstre i forskellige situationer.

    Om forskeren

    Pernille Steen Pedersen er ph.d. og ansat som Post.doc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hun forsker i, hvordan ledere kan håndtere medarbejdernes stressrelaterede problemstillinger med særligt fokus på skammens betydning som en ny og fremtrædende problematik i forhold til stress. Lige nu afprøver hun forskningsbaserede værktøjer ’En ny anerkendelsespraksis’ i fire daginstitutioner i Skanderborg.

    Forskningsprojektet er finansieret gennem et partnerskab mellem CBS og Fremfærd, der er et samarbejde mellem KL, BUPL og andre faglige organisationer på det kommunale område. Derudover har de deltagende kommuner også bidraget. Værktøjerne ligger klar i starten af 2020.

    Kontakt din lokale fagforening

    Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.