Pædagog og fritidsekspert: Hvis vi styrer efter de unges ønsker, ender vi let med pizza og PlayStation
I takt med at timerne i skolen sættes ned mange steder, er interessen for fritidspædagogikken er vokset, både blandt politikerne og forskere.
Hvis drømmen om en genfødt fritidspædagogik skal blive til virkelighed, skal pædagogerne både have vovemod og handlekraft. Det mener Nils Falk Hansen, der har mange års erfaring som underviser på pædagoguddannelsen og er kreativ sparringspartner for fritidspædagogiske ledere og pædagoger.
”Nu er der momentum. Fra et snævert fokus på læring og skole er vi begyndt at snakke om leg og skabende eksperimenter igen. Hvis jeg var fritidspædagog, ville jeg kapitalisere på det,” siger Nils Falk Hansen, der selv har en baggrund som pædagog.
Vi skal tilbyde en oase
Men hvis SFO’er og klubber for alvor skal gøre sig relevante i det moderne børne- og ungeliv, kommer det også til at kræve noget af pædagogerne.
”Vi skal tilbyde en oase, hvor børnene og de unge ikke er underlagt en præstationstvang, der er snævert rettet mod skole og uddannelse. Vi må i dialog med de unge om, hvad vi skal tilbyde, og hvad de vil, men balancen er vigtig, for hvis vi entydigt orienterer os efter de unges egne præferencer, bliver det fritidspædagogiske projekt for snævert, og hvis vi forsøger at diktere, hvad de skal have lyst til, bliver det for ufrit,” siger Nils Falk Hansen.
Styr ikke blindt efter de unges ønsker
Det er vigtigt at rammesætte spændende aktiviteter, som nærer mangfoldige fællesskaber, påpeger han.
”Hvis vi nedlægger værkstedspædagogikken og styrer blindt efter at ramme de unges umiddelbare ønsker, ender vi let med pizza og PlayStation fem gange om ugen, fordi børn og unge søger det sikre og velkendte i en uforudsigelig verden under konstant forandring.”
Han medgiver, at børn og unge i dag ofte er overmættet af indtryk og måske har mere brug for bare at slappe af, når de har fri.
Men det må ikke blive en sovepude for pædagogerne.
”Hvis det fritidspædagogiske landskab er formet af sterile gange og tomme lokaler, hvor pædagogerne kigger skeptisk på uret, hvis en gruppe unge gerne vil låne nøglen til musiklokalet to timer før lukketid, bliver klubben en venteperron. Det er her, vi som pædagoger skal påtage os et ansvar som kreative rammesættere og inspiratorer,” siger Nils Falk Hansen.
En verden af hemmelige huler
Fritidspædagogik skal handle om det gode børne- og ungeliv her og nu, understreger han.
”God fritidspædagogik er en verden af hemmelige huler og selvforglemmelse i legen, hvor man kan være til på egne præmisser, men der skal også foregå noget aktivt skabende, så det summer af liv, glæde og aktiviteter, når man træder ind ad døren til mulighedernes land,” siger han og fastslår:
”Fritidspædagogikkens smukkeste opgave er at åbne børn og unges øjne for de værdifulde oplevelser og betydningsfulde fællesskaber, der gror ud af det at skabe noget vigtigt sammen med andre.”
Læs mere om fritidspædagogikkens comeback i Børn&Unge nummer 07/2022, som udkommer 23. august.
