Accelereret barndom: Derfor har børn brug for langsom pædagogik

Forsker Alison Clark vil skrue ned for tempoet i det pædagogiske arbejde – og i børns liv og hverdag. Med bogen ’Slow knowledge and the unhurried child’ bringer hun erfaringer fra pædagogisk praksis i 11 lande, herunder Danmark.
piger med solhatte i sandkasse
Langsom pædagogik giver plads til det uventede og uplanlagte, og pædagogen har en stærk indføling med, hvornår han eller hun skal træde ind og hjælpe eller træde tilbage, betragte og lade børnene selv, forklarer Alison Clark.

Det begyndte med en erkendelse under åben himmel. Som led i sin forskning i, hvordan pædagoger kan blive bedre til at forstå børns perspektiver, fulgte professor i early childhood education Alison Clark en gruppe pædagogstuderende i Norge. 

Her blev det tydeligt, hvordan rammer og forventninger til dagens aktiviteter spillede en afgørende rolle. 

”Når vi var ude i naturen, havde de en helt anden rolig og afslappet måde at være sammen med børnene på. De havde mindre travlt og var langt mere nærværende og til stede, fordi der ikke var alle mulige planlagte aktiviteter og praktiske gøremål, som de skulle nå. At det var legitimt at være langsom, skabte rum for nærvær,” forklarer hun.

Pressede børn og udmattede pædagoger

Oplevelsen gav Alison Clark lyst til at undersøge værdien af langsomhed i det pædagogiske arbejde. De seneste årtiers stigende politiske pres på at gøre børn skole-og uddannelsesparate helt fra vuggestuealderen, og den udmattelse, som hun så hos mange pædagoger, var også en motivation. 

Hvilke muligheder har pædagoger anno 2023 for at skrue ned for tempoet og dyrke langsomme øjeblikke sammen med børnene? Det spørgsmål søgte hun svar på.

”Jeg ønskede at bidrage til en debat om det konstante tempo, vi udsætter børn og pædagoger for – den voldsomme acceleration af børns udvikling mod uddannelse og arbejdsliv helt fra vuggestuealderen. Med covid19-pandemien havde vi chancen for at stoppe op, gentænke og genindstille tempoet, men det momentum forsvandt. Lynhurtigt var vi tilbage i samme rille,” siger hun. 

Vi skal genvinde styringen over vores tid

Alison Clark har interviewet 20 daginstitutionspædagoger og forskere i pædagogik i 11 lande, heriblandt Danmark, om, hvordan de oplever, at travlhed har betydning for deres muligheder for at understøtte børnenes udvikling. 

Dernæst foretog hun dybdegående interview med respondenterne om deres erfaringer med at finde mindre travle måder at være sammen med børnene på.

Hun er inspireret af den slowbevægelse, der startede omkring madlavning. Som modsvar til acceleration og effektivisering skruer bevægelsens tilhængere tempoet helt i bund og insisterer på at genvinde styringen over tiden ved at dyrke langsomheden. 

At give børn ro til at udvikle sig

”At insistere på at have tid til at lave og nyde god mad var et forsøg på at matche værdier med praksis. Det samme vil jeg gøre med barndom, pædagogik og uddannelse. Jeg har forsøgt at samle eksempler på, hvad langsom pædagogisk praksis er og kan. Jeg vil vise, hvorfor det er vigtigt at generobre tiden, hvis vi skal leve op til vores pædagogiske værdier – at give børn omsorg, nærvær og ro til at udvikle sig.

”I fokusgrupper delte respondenterne i studiet deres erfaringer med at skrue ned for tempoet og dyrke langsomhed med børnene. Herefter definerede Alison Clark en række principper for en langsom pædagogik.

Et afgørende kendetegn er, at man er nødt til at flytte opmærksomheden fra målet til processen og gøre det tydeligt, at man tillægger kvaliteter, der er svære at måle, værdi, fx indføling, tid til at lytte og vente og understøtte børn samarbejde.

Tålmodighed er en vigtig værdi

”Mange af de menneskelige værdier, som er afgørende for at skabe tryghed og ro for børn, kan ikke måles og evalueres. Det at give sig god tid til at vente på et barn er svært at dokumentere. Men det gør det ikke mindre vigtigt,” konstaterer Alison Clark.

Tid til at lytte til børnene og forfølge deres ideer, også når de ikke følger planen for dagen, er også vigtige karakteristika for langsomhedens pædagogik. Ligesom det at gå i dybden og give sig god tid til at udforske det, der interesserer børnene, trådte frem i fokusgruppernes diskussioner.

”Tålmodighed er en vigtig værdi, også når det handler om at lade børnene udforske ting på egen hånd og give dem muligheder for at forfølge deres indskydelser og gå off-track. Langsom pædagogik giver plads til det uventede og uplanlagte, og pædagogen har en stærk indføling med, hvornår han eller hun skal træde ind og hjælpe eller træde tilbage, betragte og lade børnene selv,” forklarer Alison Clark.

Gode gamle pædagogiske dyder

På mange måder skal vi tilbage til de gode gamle pædagogiske dyder, som vi kender, men som politisk pres har skubbet på afstand, argumenterer Alison Clark, der har mærket længslen efter tid til fordybelse hos pædagogerne. 

Selv om nogle er i tvivl om, hvorvidt det er muligt at få god tid til arbejdet igen, er flere håbefulde.

”Mange af de pædagoger, jeg taler med, tror på, at vi kan genvinde tiden. De taler om, at vi må starte med at fejre glæden og værdien af de langsomme øjeblikke med kolleger og forældre. Jeg tror, at glæden vil smitte, og at vi kan skabe ringe i vandet, der spreder sig,” siger hun.

”Vi skal ikke dyrke langsomheden for langsomhedens skyld, men fordi børnene vinder ved det. Og det er en diskus­sion, der skal foregå på flere niveauer, ikke mindst politisk. Forhåbentlig kan det være med til at få tingene til at ændre sig,” siger forskeren. 

Læs også guiden Sådan giver I langsomheden plads i hverdagen, hvor Alison Clark giver gode råd om langsom pædagogik.

Om forskningen

Alison Clark er professor ved Universitetet i Sydøstnorge (USN) og Honorary Senior Research Fellow ved University College London. 

I sin forskning har hun interviewet 20 pædagoger og forskere fra 11 lande: England, Scotland, Wales, Norge, Danmark, Portugal, Israel, Japan, USA, Canada og Australien.

Alison Clark undersøger tidens betydning i pædagogisk arbejde, og hun har forsket i forskellige former for langsom pædagogisk praksis.

Med bogen ’Slow Knowledge and the Unhurried Child’ og lancering af begrebet langsom pædagogik vil hun inspirere til alternativer til den dominerende kultur, hvor målbarhed, evaluering, skoleparathed har skabt det, hun kalder en accelereret barndom, som lider under mangel på tid til ro, nærvær, fordybelse og udforskning af det, der er vigtigt set fra barnets perspektiv. 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.