Trehøje har taget toppen af støjen
Der er samling i Børnehuset Trehøje sådan en onsdag formiddag. Eller rettere samlinger. For de omkring 55 børn sidder i små grupper rundtomkring i det gråmalede hus lidt uden for Roskilde.
I cafeen, et højloftet samlingssted med en snoet trappe op til kontor og personalestue, er en håndfuld børn samlet i rundkreds, mens en anden gruppe har fundet plads i krearummet, der er omdannet til hyggeligt mødelokale.
Inde hos Gekkoerne bliver der sat ord på dagen. Ved hjælp af billeder og piktogrammer taler de om aktiviteterne, og der bliver også tid til en afstemning om, hvilken sang de skal synge til skolebørnenes afslutningsdag. ’Fætter Mikkel’ vinder klart.
Deler morgensamlingerne op
Morgensamlingerne forløber i ro og orden. Og det er ingen tilfældighed, forklarer pædagog Natasha Elmdam:
”Vi sidder altid som minimum to forskellige steder og gerne flere. Jo mere vi deler os op, jo færre børn er der, og jo nemmere er det at nå rundt om alle. Det giver en god start på dagen, og der er ro.”
Det er noget, de tænker meget over i Trehøje. At støjen ikke bliver for voldsom. Den integrerede institution blev etableret for 30 år siden som fritidshjem, men har for nylig været igennem en omfattende renovering for at forbedre lyden og mindske støjen.
Flere steder, blandt andet i den højloftede café i den lille gang med klinkegulv, er der sat akustikplader i loftet og paneler på væggene, som sørger for, at lyde ikke bliver sendt tilbage i hovedet på børn og voksne.
Kunne tidligere være et hårdt arbejde
Natasha Elmdam har arbejdet i Trehøje i seks år og kan tydeligt mærke forskellen.
”Det kunne til tider være hårdt. Jeg oplevede nogle gange, at jeg skulle guide børnene til mere stille leg, end de havde lyst til. Det er en ærgerlig følelse, når man skal regulere børn, i stedet for at de udfolder legen,” siger Natasha Elmdam, der kunne mærke støjen på sit eget velbefindende:
”Jeg kunne føle mig meget brugt, når jeg kom hjem. Og jeg fik hurtigere nok, hvis mine egne børn larmede. Jeg havde brug for bare at sidde i ro og lukke ned. Sådan har jeg det ikke mere.”
Vi tænker over vores måde at være i rummet på
De nye plader og paneler står ikke alene. I Trehøje gør de sig også mange pædagogiske overvejelser om, hvordan lydniveuaet bliver holdt på et punkt, hvor alle har det godt.
”Vi rammesætter aktiviteterne og tænker også over vores egen måde at være i rummet på. Til en morgensamling må der gerne være lyd og bevægelse, men når vi sætter os igen, skal der være ro, og vi skal lytte til hinanden. Det er en vigtig del af vores kultur, at jeg hører, hvad min ven siger, og derfor må vi holde lydniveauet nede, så alle får noget ud af det,” siger Natasha Elmdam.
”Heldigvis er børnene gode til at aflæse rammerne, og de regulerer sig også i forhold til os pædagoger, vores nervesystem og stemmeleje. Så med få greb kan vi gøre meget for at skabe den stemning, vi gerne vil have frem,” tilføjer hun.
Overgangene er et vigtigt pædagogisk element
Klokken er blevet 9.30, og morgensamlingerne er ved at være til ende. Nu skal de fleste børn ud på legepladsen, der omkranser Trehøje. En gruppe går i garderoben og får hjælp til sko og overtøj. De andre børn bliver siddende lidt endnu. Da første hold er på vej udenfor, kommer næste gruppe ud til deres knager.
Personalet i Trehøje har haft mange snakke om, hvordan de får overgangene mellem forskellige aktiviteter til at foregå i ro og mag med tid til nærvær, fortæller Natasha Elmdam.
”Der kan nemt opstå støj og konflikter i garderoben, så vi koordinerer rigtig meget. Det at komme fra ét sted til et andet på en god måde er også et vigtigt element i pædagogisk arbejde,” siger hun.
Farver dæmper lydene
Der er nymalet i Børnehuset Trehøje. Ikke så der lugter af ny maling, men nok til, at man bemærker de flotte overflader uden skrammer og mærker.
Nogle rum er holdt i en diskret blå, andre i en grålig tone. Tidligere kunne man møde alle regnbuens farver, når man gik rundt i lokalerne. Tanken er, at det afdæmpede farvevalg er med til at signalere nærvær og fordybelse frem for vild aktivitet.
Det samme er de små læringsmiljøer, som alle rum er inddelt i. I den lille gang med klinkegulv, som tidligere mest blev brugt til at løbe igennem, er der indrettet en lille læsekrog med madras på gulvet og bøger i børnehøjde, og i et hjørne står et lille bord og små stole.
Små læringsmiljøer skaber rammer om legen
På Gekkostuen, hvor Natasha Elmdam er pædagog, er syv af de ældste børn blevet indenfor denne formiddag. De har spredt sig rundtomkring på stuen. Bea og Ida Sofie er ved at bygge en regnbue ved legobordet. Ved det ene store bord koncentrerer Asbjørn sig om at fremmane en krokodille på en perleplade, og ved det andet bord er pædagogstuderende Kathrine Kromann Tuxen ved at farvelægge pokémonfigurer på kopierede ark sammen med Iben, Selma og Erik.
Natasha Elmdam hjælper Otto med at bygge et hus af magneter i konstruktionszonen, hvor lyden fra klodser, magneter og biler bliver dæmpet af et lydabsorberende panel.
Børnene kunne også have valgt at lege i køkkenkrogen, ved barbiereolen eller i den hyggelige krog indrettet med puder og en lyskæde, der kan sætte scenen om en medrivende højtlæsning på en mørk vintermorgen.
Det må være hårdt for børnene
”Vi bruger lyset i forhold til det, vi vil have rummet til at kunne. En dæmpet belysning skaber en rolig ramme, og skarpere lys indbyder til aktivitet,” fortæller Natasha Elmdam om Trehøjes nye lamper, der som en del af støjreguleringen kan dæmpes i lysstyrke.
Pædagogstuderende Kathrine Kromann Tuxen er i sin første praktik, men har også erfaring som pædagogmedhjælper. Hun kender godt til de dage, hvor man kommer hjem træt og med ondt i hovedet efter en dag med meget støj.
”Som kommende pædagog tænker jeg meget over, hvordan støjniveauet er i mit arbejde. Om jeg kan holde til arbejdet. Og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor hårdt det så må være for børnene,” siger hun.
Vigtigt at arbejde i et roligt miljø
Natasha Elmdam fortæller, at hun er ganske støjsensitiv – især over for pludselige, høje lyde, som kan gøre meget ondt på hende.
”Jeg bekymrer mig for, hvilken påvirkning det kan få på mit arbejdsliv, og derfor er jeg meget opmærksom på mit arbejdsmiljø. Det er vigtigt for mig at arbejde et sted, hvor vi er dygtige til at organisere arbejdet og skabe et roligt miljø. Det har betydning for, om jeg kan blive i faget i mange år,” siger hun.
