Stiller op til formandspost: Mere fokus på lederens trivsel

Ledernes psykiske arbejdsmiljø fortjener mere opmærksomhed, siger dagtilbudsleder Kamilla Seerup fra Ringsted.

På onsdag stiller hun op til posten som formand i den lokale lederforening (LLB) på BUPL Sydøsts ekstraordinære årsmøde i Vordingborg.
Kamilla Serup, LTR i Ringsted

- Vi påtager også dagligt et stort ansvar, men glemmer nogle gange os selv.

Sådan siger pædagog Kamilla Seerup, der til daglig er leder i Nordbakkens Børnehus og BUPL's ledertillidsrepræsentant (LTR) på dagtilbudsområdet i Ringsted.

På onsdag stiller hun op til den ledige post som LLB-formand, når BUPL Sydøst afholder ekstraordinært årsmøde i Vordingborg.

Bliver Kamilla valgt, ønsker hun at løfte det psykiske arbejdsmiljø for ledere højere op på dagsordenen.

- Når lederen er presset, kan det ikke undgå at smitte af på resten af institutionen. Jeg savner mere opmærksomhed på ledernes trivsel og det krydspres mellem forskellige krav, som vi dagligt står meget alene med, siger Kamilla Seerup.

Lidt om Kamillas Seerups baggrund:

  • Uddannet pædagog og diplom i ledelse.
  • Leder i Nordbakkens Børnehus, Ringsted, siden 2017.
  • BUPL's ledertillidsrepræsentant (LTR) på dagtilbudsområdet i Ringsted gennem 4 år.

Er du ledermedlem af BUPL?

Så kom og deltag på det ekstraordinære årsmøde. Tilmeld dig, så fagforeningen kan tilpasse forplejningen til deltagerantallet.

Gå til tilmeldingside

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.