Jobopslag: Sekretær til BUPL

BUPL Sydøst søger sekretær, der vil bidrage til at indfri fagforeningens ambitioner.

Som sekretær i BUPL bliver dine primære opgaver at opdatere vores registre og databaser, servicere fagforeningens medlemmer, varetage administrative opgaver i forbindelse med kurser og møder samt opgaven som IT-superbruger. Dertil kommer en række ad hoc-opgaver.

BUPL Sydøst er fagforening for 3.400 pædagoger på Syd- og Østsjælland, samt Lolland og Falster. På sekretariatet i Vordingborg er vi et team af 13 engagerede medarbejdere med høje ambitioner. Vores mål er at være en synlig og stærk fagforening, der hver dag skaber værdi for vores medlemmer.  

Vi forventer, at du:

  • Er rutineret IT-bruger og har viden om GDPR
  • Har erfaring med opdatering af databaser 
  • Har gode formuleringsevner og skriver korrekt dansk
  • Er struktureret, erfaren og imødekommende
  • Har lyst til at være en del af et ambitiøst team

Vi tilbyder trygge og velordnede ansættelsesforhold på en arbejdsplads med en uformel omgangstone, højt aktivitetsniveau og kontakt med mange mennesker hver dag.

Sted, arbejdstid og overenskomst
Arbejdssted: Vordingborg. 
Arbejdstid: 37 timer om ugen, som kan placeres hverdage 8-16.
Stillingen er omfattet af overenskomst mellem BUPL Sydøst og HK/BUPL’s medarbejderforening.

Søg stillingen
Ansøgning sendes på email til: sydoest@bupl.dk. Skriv “sekretær” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: 15. juni 2023. Kl. 8.
Ansættelsessamtaler: Forventes i uge 25.
Tiltrædelse: Efter aftale.


Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatsleder Jens Kristian Larsen: jkl@bupl.dk eller fagforeningsformand Betina Vincent Andersen: bva@bupl.dk

BUPL Sydøst er en af BUPL’s 12 regionale fagforeninger. BUPL har på landsplan ca. 53.000 medlemmer, der blandt andet arbejder i børnehaver, vuggestuer, skoler og skolefritidsordninger. 

Du kan læse mere på www.bupl.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.