Nyt fra kontoret 4. juli 2022  

Håber i nyder sommeren derude – det gør vi OG især når vi ikke sidder på kontoret, for her er godt nok alt for varmt. Det håber jeg er bedre på jeres arbejdspladser.

Siden sidst, så har der været pædagogisk træf og folkemøde. Vi havde desværre kun en enkelt afsted til Pædagogisk Træf, men det havde været en helt fantastisk dag. Vi satser på at kunne sende flere afsted en anden gang.

Dette års folkemøde er veloverstået og hvis I følger BUPL Bornholms Facebook, så har I kunne følge med i vores dækning af det der. Kort fortalt var det et Folkemøde der var tilbage til ”normalen”. Masser af arrangementer og mennesker – helt fantastisk. Vi havde på forhånd booket en række møder med eksterne samarbejdspartnere. Derudover blev det til en masse gode snakke med medlemmer og lokale politikere omkring pædagogernes vilkår og fremtiden. Det bliver spændende at følge de frø der blev sået der.

Nu er det sommerferie tid og det betyder at vi har lidt andre åbningstider end normalt – hold jer orienteret ved at gå til hjemmesiden HER

Sommeren skal udover ferie også bruges på at forberede tiden fra sommerferie frem til jul OG der er masser at tage hul på.

Der kommer en række spændende medlemsaktiviteter hen over sensommer og efteråret, så hold øje med hjemmesiden her https://bupl.dk/lokalt/bornholm .

En af de meget spændende, men ikke altid sjove opgaver er at holde øje med kommunens arbejde med det kommende budget og der skal efter sommerferien indgås et nyt budgetforlig - dette er vi selvfølgelig allerede ved at forberede os på og der bliver nok at tage fat på. Det er en af de opgaver som kommer til at fylde rigtig meget her på kontoret de næste par måneder.

En anden af de helt store er vores Generalforsamling den. 29. september i Åkirkebyhallerne. Der kommer mere info, men hold øje med vores fagblad og hjemmesiden. Sæt gerne allerede nu et stort X ved datoen og begynd at overveje om I selv eller én i kender kunne være som skabt til vores bestyrelse. Vi er alle på valg og det vil sige at der kan stilles op til alle poster. Det vi ved lige nu, er at vi som minimum skal have valgt en ny næstformand, et menigt bestyrelsesmedlem og suppleanter. Resten genopstiller som sagt, men skal vælges på ny.

Det at side i vores bestyrelse, gør at man har mulighed for at præge den vej, vi skal arbejde lokalt de kommende år, samtidig giver det mulighed for at få en masse førstehåndsindtryk omkring vores fag og fagforening.

Tjek vores hjemmeside for mere info om vores bestyrelsesarbejde, vedtægter mm (link til viden om vores bestyrelse) . Og kontakt gerne formand eller de enkelte bestyrelsesmedlemmer for en snak om hvad det kræver og GIVER at sidde i vores lokale bestyrelse – Udover at vi selvfølgelig har det skidesjovt sammen.

 

Med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig fantastisk sommer derude

M.v.h. Henrik Kofoed Hansen

                        Formand for BUPL Bornholm

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.