Af: Af Familie- og Forbrugerminister Carina Christensen (K)

Jeg havde set frem til interviewet med Børn&Unge. Det er et væsentligt blad i forhold til pædagogerne, og det ville give mig mulighed for i mine første uger som minister at tale om udfordringer og visioner på området. Derfor blev jeg helt ærligt også lidt ærgerlig og træt, da jeg læste artiklen. Hele tre spalter handler om mit lyse hår, mit smil, min blå bog fra gymnasiet - og at jeg ikke kan være en lige så kvalificeret familieminister som Lars Barfoed - vel at mærke fordi han har tre børn, og at jeg ikke har nogen endnu! For mig at se er det udtryk for et temmelig snævert familiebegreb. Mener Børn&Unge virkelig, at man kun er en del af en familie, hvis man er far, mor og børn? Er det pludselig blevet et krav, at man skal være mor eller far for at kunne have klare familiepolitiske holdninger? Forhåbentlig ikke. Nej, jeg har ikke selv børn endnu. Til gengæld har jeg både forældre, søskende, niecer, nevøer, bedsteforældre, onkler, tanter, og så videre Jeg har i høj grad en familie.
Børn&Unge vælger så også at bruge plads på at påstå, at jeg ikke har klare visioner på dagtilbudsområdet. Ifølge bladet hænger det sammen med, at jeg endnu ikke har tæppebombet medierne med initiativer. Forestil jer, at jeg få uger efter min tiltrædelse havde præsenteret en fiks og færdig køreplan. Så kunne Børn&Unge for alvor have rejst kritik. Det er nu engang både respektfuldt og fornuftigt, at man sætter sig grundigt ind i området og lytter nøje til fagkundskaben, inden man fremlægger en færdig plan. Det er præcist, hvad jeg har tænkt mig at gøre.
Når det er sagt, så er der al mulig grund til at glæde sig over, at vi i Familie- og Forbrugerministeriet har gang i rigtig mange og gode initiativer. Det er jeg helt sikker på, at også Børn&Unge har bemærket. Som bekendt har regeringen afsat to milliarder kroner til forbedring af kvaliteten i dagtilbud. Mange af disse midler går til udvikling af de områder, som forskningen har peget på kan trænge til et løft. Vi har især fokus på arbejdet med udsatte børn i dagtilbud, kost og bevægelse samt ledelse.
Derudover vil midlerne også blive brugt til bedre sikkerhed på legepladser, en evaluerings- og rådgivningsfunktion på dagtilbudsområdet, børnemiljøvurderinger i alle dagtilbud, udvikling af efteruddannelse i forhold til arbejdet med udsatte børn og sprogvurderinger. Jeg er meget glad for etableringen af evaluerings- og rådgivningsfunktionen på dagtilbudsområdet. Funktionen, som er placeret hos Danmarks Evalueringsinstitut med egen dagtilbudsafdeling, skal selv forestå evalueringer, men også samle op på undersøgelser og forskning på området, så vi får et mere samlet billede af, hvad der virker og ikke virker.
Vi har netop fremsat den nye dagtilbudslov. Det er første gang, at tilbuddene til børn og unge får sin egen lov. Det er præciseret i loven, at hovedformålet med tilbuddene er at sikre børn og unges trivsel og læring samt at bidrage til at bryde negativ social arv. Det ses blandt andet i forslagene om sprogvurderinger af treårige børn, der gerne skal have afsmittende virkning i en endnu bedre tilrettelagt pædagogisk praksis i forhold til børns sproglige forudsætninger, mulighed for fripladstilskud til madordninger og en generel styrket pædagogisk indsats, idet kommunerne får cirka 40 millioner kroner årligt til at følge op på evalueringerne af de pædagogiske læreplaner.
Alt i alt synes jeg, at dagtilbudsområdet står midt i en meget spændende udvikling. Vi skal værne om det, der fungerer godt, og vi skal forny der, hvor der er behov. Jeg glæder mig til de fremtidige udfordringer, og jeg glæder mig til at få gode og konstruktive input fra de fagfolk, der arbejder med børn og unge.


Svar:

På Børn&Unge havde vi også set frem til interviewet med dig. Vi sendte endda vores spørgsmål i forvejen, så du havde tid til at forberede dig. Det drejede sig om 12 spørgsmål, uddybet over fire A4-sider, som spurgte til ministerens visioner på dagtilbudsområdet og hendes holdninger til blandt andet efterårets pædagogstrejker og forældreblokader, fritidspædagogikken og heldagsskoler, madordninger, normeringer, modulordninger, sprogscreeninger, daginstitutionsledelse, kvalitet i daginstitutionerne, ressourcer og meget mere. Havde du forholdt dig til og svaret indgående på disse spørgsmål, havde svarene selvfølgelig indgået i artiklen.
Vi er glade for, at du nu med dit læserbrev svarer på nogle af vores spørgsmål, og vi vil selvfølgelig holde dig fast på dine løfter ved vedvarende at skrive om de tiltag, der kommer fra ministeriet.
Du kritiserer, at vi nævner dit lyse hår og din blå bog fra gymnasietiden, og du spørger: "Hvad har det med familiepolitik at gøre?"
Svaret er, at det for så vidt ikke har med familiepolitik at gøre, men det handler om personen Carina Christensen, som vore læsere også er interesseret i at møde. Derfor er det ikke ualmindeligt, at journalisten i et portræt forholder sig til, hvad der tidligere er sagt og skrevet om personen. Derfor er det på sin plads i artiklen at indlede med en præsentation af personen. Og nærlæser du konteksten for benævnelsen af det lyse hår og den blå bog, vil du måske se lidt anderledes på det. Således kalder vi andre mediers fremhævelse af dit lyse hår "kedelig kønsstereotyp", og vi kalder Politikens gengivelse af din blå bog for "tvivlsomme beretninger".
Endelig tilskriver du Børn&Unge et snævert familiebegreb og mener, at vi kalder dig ringere kvalificeret som familieminister end din forgænger Lars Barfoed, fordi denne har tre børn, og du ingen har. At du dermed skulle være "ringere kvalificeret" end Lars Barfoed, bygger som nævnt i artiklen alene på en udtalelse fra din forgænger om, at det, at han er far, var hans bedste kvalifikation som familieminister.

Redaktionen

Børn & Unge nr. 11 / 2007