Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 24
Det pædagogiske Danmarkskort: Relationerne dominerer og læring vokser
Danske daginstitutioner er domineret af pædagogikker, som fokuserer på relationer mellem børn. Anerkendelse og inkluderende pædagogik er topscorerne, men læringsbaserede teorier som 'Mange Intelligenser' og 'læringsstile' vinder frem, viser Børn&Unges pædagogiske danmarkskort.
Af: Mikkel Kamp
Danske børn har stor chance for at blive anerkendt af pædagogerne i deres vuggestue eller børnehave. Anerkendende pædagogik er nemlig den mest fremtrædende form for pædagogik i hele 70 procent af landets kommuner.
I godt hver femte kommune dominerer den inkluderende pædagogik, mens 'Mange Intelligenser', natur og bevægelse, 'Reggio Emilia' og andre pædagogiske tilgange må finde sig i at blive prioriteret lavere i den pædagogiske og kommunale verden.
Det viser Børn&Unges pædagogiske danmarkskort, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Pædagogiske konsulenter i alle landets kommuner har svaret på en række spørgsmål, der tilsammen giver et bud på, hvordan den pædagogiske virkelighed ser ud lige nu.
Jan Kampmann, professor og børne- og ungeforsker på Roskilde Universitet, er ikke overrasket over, at netop anerkendende pædagogik ligger sikkert i toppen.
"Anerkendelse er et modeord, der dominerer den pædagogiske verden. Men det er også et buzz-word, der er svært at være imod. Hvem vil for eksempel være underkendende? Jeg tror, man i højere grad tager stilling, hvis man vælger at arbejde med eksempelvis 'Mange Intelligenser'. Så er man nødt til at gøre det mere aktivt," siger han.
Inklusion kommer ind på en sikker andenplads. 21 procent af de pædagogiske konsulenter har svaret, at dét er den dominerende pædagogik i kommunen.
"Jeg havde forventet, at den inkluderende pædagogik lå højere. I nogle år har der været stor faglig diskussion om at skærpe indsatsen for at bryde den negative sociale arv, og om at daginstitutioner skal kunne rumme børn med forskellig etnicitet og social baggrund," siger Jan Kampmann.

Opgør med individualiseringen. Jan Kampmann ser de to førende pædagogikker som et udtryk for en tidstypisk tendens.
"Pædagogikkens primære fokus har flyttet sig fra det individuelle til relationer mellem børnene. For 16-17 år siden ville alle have svaret, at de tog udgangspunkt i det enkelte barn. Man tager stadig hensyn til den enkelte, men man sætter relationer i højsædet. Der er tilsyneladende et opgør med individualiseringen i pædagogikken, og samtidig har man ikke underlagt sig læringspædagogikken," bemærker Jan Kampmann.
Hans Henrik Knoop er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har i en årrække beskæftiget sig med 'Mange Intelligenser' og 'læringsstile'. Også han har bidt mærke i de sociale topscorere.
"Det er påfaldende, at topscorerne alle angår social sammenhæng via hensyn til individualitet. Anerkendende pædagogik tager i høj grad udgangspunkt i det, der fungerer godt for forskelligartede individer og grupper og forsøger at bygge videre på det i fællesskab. Rummelig og inkluderende pædagogik er pr. definition socialt samlende. Og det bliver flere steder gjort muligt ved et øget hensyn til individuelle forskelle, som de kommer til udtryk i eksempelvis de profiler, pædagoger laver af børn ud fra 'Mange Intelligenser' eller 'læringsstile'. De virker langt hen ad vejen på samme måde," siger han.

Kan ikke puttes i kasser. Selvom nogle metoder er mere dominerende end andre, kan pædagogik ikke puttes i kasser. Den ene form for pædagogik udelukker langt fra den anden, og i nogle tilfælde er de hinandens forudsætninger. Det gælder for eksempel i Faaborg-Midtfyn Kommune.
"Mange i kommunen arbejder anerkendende med rummelighed. Hele vores tilgang til børn med særlige behov og tilgangen til deres forældre er anerkendende. Man må tage udgangspunkt i netop den familie, man sidder overfor. Hvis man har en femårig, der fungerer som en treårig, må man arbejde ud fra det. I mange år har man haft en tankegang, som gik på at finde fejl hos børn og så reparere dem. Nu har vi en positiv tilgang, hvor vi fokuserer på det, børnene kan, og anerkender dem for det. Det er udgangspunktet for rummeligheden," siger Lisbet Brunse Holm, pædagogisk konsulent i kommunen.
På samme måde har flere pædagogiske konsulenter i undersøgelsen forklaret, at pædagogikken ikke er ensidig.
"Der er rigtig mange forskellige tilgange og kombinationer. Der er ikke mange, som rent bekender sig til én pædagogik," skriver én.
"Vi har ikke afkrævet nogle pædagogiske bekendelser fra daginstitutionerne," lyder det fra en anden.
Kradser man lidt i overfladen, viser undersøgelsen også, at man i hele landet gør flere forskellige ting samtidig.
Konsulenterne er ikke kun blevet spurgt, hvilken pædagogik der dominerer i kommunen. De er også blevet bedt om at svare på, hvilke andre pædagogikker der inspirerer pædagogerne.
Her svarer næsten syv ud af ti, at naturpædagogik bliver anvendt, mens bevægelsespædagogik kommer lige efter med 63 procent. De to er kun overgået af anerkendende pædagogik, inkluderende pædagogik og 'Mange Intelligenser'.
I det hele taget er det svært at skelne mellem teorierne i hverdagen, lyder meldingen.
"Meget af det systemiske og faglige er indeholdt i de anerkendende og rummelige tilgange, dels fordi de systemiske perspektiver er en del af grunduddannelsen for de fleste pædagoger, og dels fordi kravene til de pædagogiske læreplaner netop rummer en lang række faglige områder som krop, natur, sprog og kultur," siger Hans Henrik Knoop.

Læring vinder frem. Jan Kampmann bider mærke i, at 'læringsstile' og 'Mange Intelligenser' tilsammen ligger højt på ranglisterne.
"Lægger man dem sammen, kommer de op på tredjepladsen. For få år siden ville to så læringsdominerede teorier slet ikke komme ind på listen. Heller ikke 'Reggio Emilia', der også er læringsbaseret, ville være kommet på listen for 10 år siden," siger han.
Det betyder dog langt fra, at læringsdimensionen har overtaget tænkningen i institutionerne.
"Der er indført læreplaner i institutionerne, men det afspejles relativt lidt i undersøgelsen. I både den anerkendende og den inkluderende pædagogik prioriteres det sociale højst. De sigter begge mod, at daginstitutioner skal skabe sociale fællesskaber," mener Jan Kampmann.
Det pædagogiske danmarkskort ser ud, som det gør, fordi vi er blevet klogere på en række områder, mener Hans Henrik Knoop.
"Den anerkendende tilgang virker langt stærkere end den kritiske tilgang i ren form. Man skal dog være opmærksom på, at ligesom rituel kritik er uden pointe, er naiv anerkendelse uden modspil ulideligt. Det ser i dag ud til, at der skal tre gange så mange positive som negative oplevelser til, før et menneske oplever personlig vækst og høj livskvalitet. Det vil formodentlig være meget vanskeligt at opnå denne ratio, hvis man hver dag går på arbejde i overbevisningen om, at man undertrykker børn," siger Hans Henrik Knoop og henviser til, at den kritiske pædagogik er den pædagogik, der scorer lavest af alle.

Fremtidens harmoni. Eksperterne er enige om, at kortet så helt anderledes ud for 10 år siden.
"Den italienske 'Reggio Emilia' ville have stået mere markant med idealet om børns tusinde sprog. I dag bliver det mere eller mindre udtrykt via idealer om 'Mange Intelligenser' og 'læringsstile'. For 10 år siden var der heller ikke mange, som havde forestillet sig indførelsen af pædagogiske læreplaner, så den stærke kobling af socialt integrerende og socialt differentierende tiltag ville også have været rangeret lavere," siger Hans Henrik Knoop.
For 8-10 år siden diskuterede Jan Kampmann i en paneldebat, hvordan pædagogikken ville se ud i fremtiden, altså nu.
"Dengang var der fokus på individualisering, så jeg gættede på, at der ville komme fokus på fællesskab, fordi man ville opdage, at det manglede. Det kom til at passe meget godt. Når så mange går op i det sociale i dag, er forklaringen, at det manglede dengang," siger han.
Med den succes i baghånden tør professoren godt give et bud på fremtidens pædagogik.
"Her må man tage udgangspunkt i, hvad der kommer til at mangle. Det kan blive orienteringsløshed, der kommer til at præge billedet. Det enkelte barns rodløshed og manglende evne til at være forankret i sig selv. Alt er skiftende, og intet er fast. Derfor kan der opstå rodløshed, ikke i forhold til geografi, men forankret i det enkelte individ. Jeg ved ikke, hvad sådan en pædagogik skulle hedde, men den kunne sigte på at skabe harmoniske mennesker," spår Jan Kampmann.
I de næste par år vil det fællesskabsorienterede og læringsteorierne fortsat dominere. Men læringsdelen vil blive styrket.
"Hvis man laver det pædagogiske danmarkskort igen om seks år, vil teorierne med en læringsdimension score endnu højere. Men efter nogle år vil der komme en reaktion på det lærings- og testfikserede, og så begynder man at arbejde med det enkelte barns psykiske velvære," spår Jan Kampmann.

Teorien er ikke afgørende. Måske har det slet ikke så stor betydning, hvilken teorier pædagoger arbejder efter.
"Vi ved fra psykoterapi, at det kun er en forsvindende lille del af effektiviteten af en given terapiform, som kan henføres til anvendelsen af bestemte teorier. Det er langt vigtigere, at folk er motiverede for at lære og ændre, at de kan lide hinanden, og at de bruger det, de har lært, i hverdagen. Jeg tror, det samme langt hen ad vejen gør sig gældende i pædagogikken. En pædagog, som kan lide sig selv, som kan lide børn, og som er stolt over at kunne hjælpe de små ordentligt ind i tilværelsen, er allerede godt på vej til at lykkes," siger Hans Henrik Knoop.
Det betyder dog ikke, at teorierne er ligegyldige.
"Det er en kæmpefordel med en stærk faglig referenceramme i en pædagoggruppe, når krævende situationer skal analyseres og kritiseres - og ny avanceret pædagogik skal udvikles," fastslår Hans Henrik Knoop.

Den mest udbredte
Sådan spurgte vi: Hvilken form for pædagogik er den mest udbredte i kommunens daginstitutioner? De pædagogiske konsulenter måtte kun pege på én.

Pædagogik %
Anerkendende pædagogik 69,4
Rummelighed/inkluderende pædagogik 21,2
Mange Intelligenser 4,7
Italiensk inspireret pædagogik (fx Reggio Emilia) 2,4
Læringsstile 1,2
Naturpædagogik 1,2


Top og bund
Sådan spurgte vi: Hvilke former for pædagogik anvendes i en eller flere af kommunens daginstitutioner? Der var mulighed for at komme med flere svar.

Pædagogik %
Anerkendende pædagogik 96,6
Rummelighed/inkluderende pædagogik 88,6
Mange Intelligenser 69,3
Naturpædagogik 67,0
Bevægelses-/idrætspædagogik 63,6
Italiensk inspireret pædagogik (fx Reggio Emilia) 62,5
Læringsstile 56,8
Flerkulturel pædagogik 38,6
Systemisk pædagogik 33,0
Musikpædagogik 26,1
Struktureret pædagogik 26,1
Dialogisk pædagogik 18,2
Dramapædagogik 14,8
Kognitiv pædagogik 13,6
Adfærdspædagogik 10,2
Kritisk pædagogik 1,1

Sådan har vi gjort
Det pædagogiske danmarkskort er Børn&Unges kortlægning af pædagogikken i hele landet. Det er blevet til på baggrund af spørgeskemaer, som kommunernes pædagogiske konsulenter har besvaret. De er blandt andet blevet spurgt om pædagogik, beslutningsprocesser og efteruddannelse. Konsulenterne er blevet bedt om at komme med deres vurderinger. Oplysningerne på kortet er dermed ikke ment som objektive sandheder, men som en indikator - et snapshot af pædagogikken anno 2009. Børn&Unge har spurgt samtlige 98 kommuner. 71 af kommunerne har svaret, 27 kommuner har ikke svaret.

Se det pædagogiske Danmarkskort her