Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 09 Børn&Unge i pdf-version
TEMA. SKOELREFORMEN: Fritidspædagogikken under pres
En skolereform vil sætte fritidspædagogikken under voldsomt pres. Måske rykker fritidspædagogerne ind i skolen, men deres pædagogik flytter ikke nødvendigvis med, mener to forskere.
Af: Steffen Hagemann
En længere og mere varieret skoledag vil sætte dybe spor i fritidspædagogikken. Fritidspædagogerne vil få mindre tid sammen med børnene i SFO, fritidshjem og klubber, når skoledagen bliver længere.
Det er ærgerligt, mener Charlotte Højholt, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
I sin forskning har hun fulgt børnenes liv på tværs af skole og fritidsordninger, og det har gjort indtryk.
»Jeg har været overrasket over, hvor komplekse processer børnene skal have til at fungere for sig selv. Der er en helt særlig læring knyttet til at lære at administrere fritid. Det er ærgerligt, hvis vi mister steder, hvor børn i høj grad selv organiserer livet, hvor der er et professionelt blik for det, og hvor pædagogerne understøtter børnene og hjælper dem,« siger Charlotte Højholt.

Indhug i aktiviteter. Den længere skoledag kommer også til at få betydning for, hvad der kan foregå i fritidsinstitutioner, forudser Pernille Hviid, lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Hun har i mange år forsket i børns liv i fritidsinstitutioner og skole.
»Hver gang du foretager et indgreb i tiden, sætter du rammer for, hvad der kan foregå. Det kommer til at gøre noget ved de typer af aktiviteter, der kan foregå på fritids­ordningen. Umiddelbart kunne jeg forestille mig, at der kommer aktiviteter, der var mindre langstrakte og mindre krævende. Det gør et indhug i fritidspædagogikkens aktivitetsudbud,« siger Pernille Hviid.
»Det er ikke sikkert, at man kan nå at komme i svømmehallen fra kl. 2 til 4.«
Hun frygter, at den kortere tid på fritidsinstitutionen vil få især større børn eller deres forældre til at vælge fritidstilbuddet fra.
»En familie, som betaler 2.000 kroner om måneden for en fritidshjemsplads fra kl. 14-16, vil vurdere, om kvaliteten er rigtig god, før de beslutter at bruge så mange penge på det,« siger Pernille Hviid.
Og forsvinder de større børn fra SFO’en, går det ud over den aldersblanding, som fritidsinstitutionerne giver mulighed for.
»Børn vil meget gerne blive større, og de vil gerne have nogle at blive lært op af. Vi ved, at større børn synes, at små børn er irriterende, men vi ved også, at de bliver bekræftet af, at der løber små børn rundt, som ser op til dem. Så i børnelivet har det enormt stor betydning, at vi har aldersblandede grupper,« siger Pernille Hviid.
»Jeg tvivler på, at der kommer årgangsblandet undervisning med skolereformen. Den kommer til at betyde, at en større del af børns liv bliver aldershomogent, og det er en dårlig ting,« siger hun og understreger, at aldersblandingen ikke nødvendigvis giver højere akademiske kompetencer, men det giver helt sikkert højere sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Stik modsat skole. Den tabte tid i fritidsinstitutionerne bliver ikke nødvendigvis indvundet ved de aktivitetstimer, som skal give en mere afvekslende skoledag. Anja Hvidtfeldt Stanek, adjunkt, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, har blandt andet forsket i pædagogers bidrag i skolen, og hun tror ikke, at fritidspædagogikken kan overleve i skolen.
»Det er ikke fritidspædagogikken, der kommer ind i skolen, uanset hvor meget vi tænker aktivitetstimer på en kreativ og nytænkende og ikke 45 minutters måde,« siger hun.
»Fritidspædagogikken er netop hæftet op på fritid og er på mange måder formuleret som opposition til skolen. I den fundamentale version er den ikke oversætbar til at flytte ind i en skoleramme, som netop handler om det stik modsatte. Skolen handler om at flytte børn i forhold til en fast dagsorden,« siger hun.
Men fritidspædagogerne vil rykke ind, forudser hun. Hendes forskning tyder dog på, at deres arbejde ændrer sig i skolen.
»Det er en tendens til, at når pædagogerne flytter med ind i skolen, overtager de skolens dagsorden og hjælper til med undervis­ningen. På mange måder forsøger de at hægte sig på det, der er skolens faglige opgave.«

Blik for socialt liv. Bliver fritidspædagogikken begrænset, vil det især få betydning for de børn, som fritidspædagogikken er specielt god til at favne, nemlig de udsatte børn, anfører Pernille Hviid.
»Der er en del børn og unge, der ikke føler sig hjemme i skolen. Jeg er bekymret for, at vi udvider lige præcis det, som er deres vanskelighed, deres udfordring,« siger hun.
»I gamle dage lavede vi fritidshjem for de udsatte børn, som måske ikke havde det alt for nemt i skolen. Det var vores hjertebørn. Med reformen skal pædagogerne være gode til at tænke på, hvordan de også i skolen skaber rum til de børn, der ellers trives bedst på fritidshjem, så også de får sat deres spor på aktiviteter og praksisser,« siger hun.
Det er vigtigt, at pædagogerne holder fast i pædagogfagligheden, når de rykker ind i skolen, understreger Anja Hvidtfeldt Stanek.
»Børn har brug for noget andet end voksne, der underviser dem. De har brug for voksne, der har et blik for, hvad der er på spil i børnenes sociale liv.«
»En pædagogfaglighed handler om at arbejde med børns liv og fællesskaber, langt mere end at det handler om at tage et læringsbegreb på sig. Det skal de holde fast, uanset hvor de bevæger sig hen – om det er i skolen eller på legepladsen – så er det ikke helt så vigtigt, om der er andre, der leger skole,« siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Læs bogen
’Fritidspædagogik og børneliv’, af Pernille Hviid og Charlotte Højholt (red.). Hans Reitzels forlag. 216 sider. Vejl. pris: 250 kroner. Tilblivelsen af bogen og forskningsprojektet bag er støttet af BUPL’s forskningsfond.