Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 02 Børn&Unge i pdf-version
Pædagoger svigter de rigtig kloge
De højtbegavede børn skal opdages i børnehaven for ikke at halte bagud socialt, når de skal begynde i skolen. Men pædagoger er ikke gode nok til at skelne høj begavelse fra Aspergers syndrom eller almindelig asocial adfærd, mener ekspert.
Af: Julie Ring-Hansen
Højtbegavede børn er ofte særligt sensitive og kan have svært ved at se fidusen i at være sammen med jævnaldrende. De risikerer derfor at blive stemplet som asociale. Måske får de endda diagnoser som ADHD.
Det sker, fordi pædagoger og andre fagfolk ikke ved nok om de særligt begavede børn, mener børnepsykolog Ole Kyed.
"Pædagogerne mangler viden og indsigt, og de ved ikke, hvad de skal lede efter, og hvordan de skal fortolke det, de ser hos børnene," siger psykologen, der er forfatter til bogen 'De intelligente børn' og som i 30 år har arbejdet ved pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Usikkerheden opstår, hvis meget intelligente børn, der er langt fremme sprogligt eller kan læse, ikke har gode sociale færdigheder. Måske interesserer de sig ikke for almindelige børnelege, men foretrækker at være sammen med ældre børn eller voksne. Det er mere trygt, og de føler sig bedre forstået. Selvom årsagen nærmere er uvidenhed end uvilje, er det de professionelles ansvar at opdage et højtbegavet barn, mener Ole Kyed. Det begynder med nogle ordentlige rammer i institutionerne, hvor pædagogerne giver sig tid, og hvor børnene kan udvikle sig kreativt, mener psykologen, der ofte oplever, at de begavede børn i børnehavealderen klager over uro og larm i institutionen.
"Uanset vanskelighed skal vi stimulere styrkerne og de områder, hvor barnet trives godt. Ellers risikerer barnet at få mange ikke-succesoplevelser og et lavt selvværd," siger han.

Udsatte og svage. Foreningen Gifted Children har 877 medlemsbørn, hvoraf 119 er nul til seks år (dog ingen på nul og et år). Hvor det før oftest var forældrene, der 'fandt' foreningen, bliver nogle forældre i dag henvist til foreningen af professionelle, der arbejder med børn. Det sker desværre ikke så tit som ønsket, siger Pia Ryding, pressekoordinator og medlem af bestyrelsen i Gifted Children.
"Der er ikke en faglig viden i børnehaverne. Det betyder ikke, at pædagogerne ikke behandler børnene ordentligt, men at der er situationer, hvor de ikke ved, hvad det handler om, og hvad de skal gøre," siger Pia Ryding, der jævnligt er i kontakt med medlemmerne.
"Konsekvensen er, at børnene ikke bliver 'mødt', og at de kan ende med at blive udsatte og svage på grund af deres natur. Derfor er der børn, som går igennem institutionslivet og når til skolealderen uden at blive socialiseret og ikke har lært at være sammen med andre på en ordentlig måde."
Foreningen 'screener' børn, inden de bliver medlemmer. En screening er en timelang rådgivende samtale, hvor forældrene fortæller om deres oplevelser, mens repræsentanten fra foreningen prøver at afkode reaktionsmønstrene, som forældrene ifølge Pia Ryding ofte føler sig alene med og i første omgang bare gerne vil drøfte med nogen.
"Når jeg taler med forældrene og spørger til børnehaven, har pædagogerne observeret de reaktioner, der kommer fra højtbegavede børn, men de har ikke vidst, hvorfor barnet reagerer sådan. Derfor agerer de ikke altid hensigtsmæssigt i tide," fortæller hun.
Årsagen kan være, mener hun, at pædagogerne kun ser det, de kender, og derfor ikke anerkender det rigtige. Pia Ryding giver et eksempel:
"Et barn, der har kunnet skrive, siden han var tre år, skriver måske ikke så pænt. Så han bliver først anerkendt, når han i skolealderen begynder at skrive et flot a. Pædagogerne gør måske det rigtige ni ud af ti gange, men ikke lige den tiende gang over for det højtbegavede barn," påpeger hun.

Drop rundkredsen. Det er ikke det store hokuspokus at tage hensyn til et særligt begavet barn. Det behøver ikke at kræve andet end opmærksomhed, så man kan møde barnet og dets behov, sådan som mange institutioner allerede gør med de fleste andre børn.
Men når psykolog Ole Kyed skal sætte tingene på spidsen, siger han, at pædagoger tænker, at alle børn skal være på samme spor.
"Det skal de ikke, for børn er forskellige," siger han.
"Lad være med at tvinge børnene til at være som alle de andre og for eksempel sidde i rundkreds i flere timer!"
Ole Kyed mener, at det stiller høje krav til pædagogerne at lade børnene arbejde med det, der interesserer dem, og han mener, at det er nødvendigt for pædagogerne at finde deres ydmyghed frem.
"De må slippe deres tro på, at de er alvidende og i stedet søge støtte hos forældrene. Pædagogerne skal bruge deres team og basere deres holdninger på fakta," tordner han.
Den bedste måde er at spørge barnet og give det udfordringer, mener psykologen.
Hvis pædagogen finder sine fakta gennem litteraturen, kan han eller hun læse, at højtbegavede børn for eksempel er meget intense, fulde af energi, sprogligt udviklede, har talforståelse og kan forstå sammenhænge.
Det er ikke ensbetydende med, at de følelsesmæssigt er modne. Så voksne kan godt komme til at stille for høje krav. I stedet skal de voksne tage udgangspunkt i det enkelte barn og bruge kendetegnene som ledetråde, mener Ole Kyed, der gerne vil have pædagogerne til at undres og ændre deres opfattelse.
"Nogle børn har ikke behov for stor social kontakt, og det skal man ikke pådutte dem, hvis de ikke får lige så meget ud af det som andre børn. Hvis de elsker at fordybe sig, skal de da have lov til det," siger han og bløder lidt op.
"Det er jo ikke i alle børnehaver, det er sådan, det ved jeg godt. Nogle er meget gode til at stimulere børnene. Jeg sætter det på spidsen, fordi jeg hører børnene sige det," siger han.

Forveksles med autisme. Et højtbegavet barn kan for det utrænede øje ligne et barn med ADHD eller Aspergers syndrom (AS). Men højtbegavede børn kan netop også have vanskeligheder som ADHD eller AS. Men børnepsykologer er generelt for hurtige til at give en diagnose, mener Ole Kyed.
"Der er ikke noget at sige til, at pædagoger har vanskeligt ved at se forskel. Det har vi psykiatere og psykologer også," siger psykologen, som skyder på, at gruppen af højtbegavede børn udgør to til fem procent.
"Men der er forskel på autisme og de træk, som børn med høj begavelse viser, når de trækker sig eller eksploderer i følelser, og det har stor betydning for, hvordan pædagogerne forholder sig," siger han.
Daniela Cecchin, pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL, mener også, det kan være svært for pædagogerne at tyde og forstå de højtbegavede børns særlige optræden i en travl hverdag.
"Og der kan jo være mange børn, der er anderledes. Så det afhænger meget af pædagogens viden og de tilgange, der er i kommunen, om de får et 'negativt' eller et 'positivt' mærkat," siger hun og uddyber:
"Hvis børnehaverne har en ressourcetilgang, vil de måske tolke det som en styrke, at barnet kan noget usædvanligt. Men det er store krav at stille til pædagogerne, og de er svære at leve op til i en hverdag, der er præget af mange og flere opgaver," siger Daniela Cecchin, der derfor mener, at der er grænser for, hvor meget man kan prioritere sig til.

Børnene ud af færdige kasser. BUPL's pædagogiske udviklingskonsulent mener ikke, at det behøver at være mere tidskrævende at rumme de forskellige behov i en børnehave.
"Det tager ikke længere tid, men 'en anden tid' at møde børn, der er usædvanlige. Pædagogen bruger måske mere tid på at lytte og være i dialog, men får meget mere ud af det i den anden ende," siger hun.
Men rammerne skal være i orden.
"Er betingelserne for det pædagogiske arbejde i orden, er det en anden situation, end hvis man fiser rundt fra det ene barn til det andet," siger Daniela Cecchin.
For det andet mener hun, at det kræver kompetente pædagoger, der er i stand til at reflektere sammen og udvikle pædagogikken undervejs, at møde de højtbegavede børn og forstå deres behov.
"Mit indtryk er, at det også er det, pædagogerne gerne vil. Men jeg møder stadig flere pædagoger, der siger, de ikke kan leve op til den kvalitet, de gerne vil," siger hun og advarer imod at gøre arbejdet sværere, end det er.
"Man skal passe på, at højtbegavede børn ikke bliver til endnu en problemgruppe i institutionerne. Børn kan ikke puttes ind i færdige kasser. Børn er både forskellige og ens og har i virkeligheden flere fælles træk, der forener dem end træk, der skiller dem," siger hun.

Kloge-Åger må ikke føle sig forkerte. Hørsholm Kommune har fokus på at rumme børn, der agerer lidt anderledes. I tre år har distriktspædagog Anette Gabel-Jørgensen vejledt kommunens børnehaver i, hvordan pædagogerne skal give de højtbegavede børn lov til at være sig selv, sådan at de ikke føler sig forkerte.
"Det er vigtigt, at børnene får svar og må interessere sig for det, de gerne vil. Før ville man sige til et barn, der beskæftigede sig med tal og bogstaver, at det skulle vente til skolen. Nu råder vi til, at det bliver bakket op i det," fortæller hun og kommer med endnu et eksempel:
"De intelligente børn falder ofte ved siden af på det sociale område. Nogle har svært ved at dele deres tanker med jævnaldrende og trækker sig. Det skal de have lov til en gang imellem. Før fik mange af dem ofte at vide, at de skulle lege med de andre, og det fik dem til at føle sig forkerte."
Anette Gabel-Jørgensen og hendes tre kolleger råder også pædagogerne til at styrke børnenes sociale kompetencer ved at lade dem være sammen med andre i mindre grupper.
Når hun kører rundt og besøger børnehaver, oplever hun, at rigtig mange pædagoger gerne vil rumme børnene, og at mange også er gode til det.
Børnepsykolog Ole Kyed bifalder indsatsen i Hørsholm og andre kommuner over for de meget intelligente børn. Han er sikker på, at der er tale om en win-win-situation for både børn og pædagoger.
"Jeg tror, pædagogerne ville få mere tid, hvis de lyttede og forklarede mere i stedet for at styre og irettesætte," siger han.

Lur signalerne
Høj begavelse kan vise sig ved, at barnet har nogle af følgende kendetegn. Men pas på med at stole blindt på listen.
• Har et intenst temperament
• Er videbegærligt og nysgerrigt - måske klogt
• Bruger sproget anderledes, mere voksent eller bare mere end jævnaldrende
• Trives bedst i mindre grupper
• Beskæftiger sig med andre ting og/eller beskæftiger sig anderledes med tingene end jævnaldrende
• Er perfektionistisk/selvkritisk
• Er filosofisk anlagt (stiller spørgsmål i stedet for at give svar)
• Har en stor indre politibetjent
• Er asynkront udviklet
• Har behov for struktur
• Eller måske bare er mere af det hele ... mere distræt, mere sart, mere koncentreret, mere nysgerrigt, mere følsomt, mere observant, mere ...

Kilde: Psykolog Ole Kyed, forfatter til bogen 'De intelligente børn'


Gode råd til pædagogen
• Hold øje med perfektionisterne og politibetjentene
• Hold øje med dem, der hakker og irettesætter
• Hold øje med dem, der hele tiden spørger - også for at drille. Mange af børnene har dårligt selvværd, og det er den eneste måde, de kan hævde sig på
• Hold øje med dem, der virkeligt prøver at være som de andre, men som bare ikke er det
• Hold øje med dem, der gør det hele rigtigt i første forsøg, men retter det til det forkerte (for at være en del af gruppen).

Kilde: Pia Ryding, 'Gifted Children'


Små genier skal også anerkendes

Aske har ordet i sin magt og kender menneskets for­døjelsessystem ud og ind. Han er kun tre år, men er højere begavet end sine jævnaldrende. Heldigvis går han i en børnehave, der kan tackle hans gemyt, så han ikke føler sig anderledes.

Allerede som baby var Aske speciel. Eller måske rettere: specielt opmærksom på sine omgivelser. Når han lå på puslebordet, og det lykkedes ham at tumle sig hen mod kanten, skyndte han sig tilbage igen, når han så afstanden ned til gulvet. Tre måneder gammel kommunikerede han sin sult ved at sige 'gæng', fortæller Askes mor, gymnasielærer Marianne Larsen. Halvandet år gammel satte han sætninger sammen.
I dag er Aske tre år, og i Brønderslevbørnehaven Sct. Georgsgården er han er nok den eneste, der kan gøre rede for menneskets fordøjelsessystem.
"Børnehaven er rigtig god til ikke at gøre et stort nummer ud af hans evner. Det hele virker meget dagligdags, fordi pædagogerne er gode til at behandle børnene forskelligt, for at de skal føle sig ens," siger Marianne Larsen.
Det var børnehaven i Brønderslev, hvor familien bor, der som de første gjorde Marianne Larsen og hendes mand, Tue Larsen, opmærksomme på, at der var nogle særlige træk ved Aske, der kunne tyde på en høj begavelse.
Aske havde fået en vane med at bestemme alle lege og styre, fordi han som andre højt- begavede børn kan overskue en planlægning, som andre på samme alder ikke formår.
"Jeg tror, han kan se konsekvenserne, og det betyder, at han er en meget forsigtig fyr," siger Marianne Larsen.
Til gengæld har han svært ved at afvige fra planen, og det kommer til at virke styrende over for de andre børn i børnehaven. I værste fald bliver han frustreret og viser det igennem hidsighed.
Men i stedet for at skælde ham ud har pædagogerne på Sct. Georgsgården været gode til at forklare ham, hvordan situationen ser ud fra de andre børns synspunkt, hvilket han kan forholde sig til.
"De tager det pænt, at han reagerer med store følelsesudbrud. Der er ikke noget mystisk ved det for dem, så det føles trygt at sende ham af sted om morgenen," siger Askes mor.

Den lille politimand. Askes interesse for tarmsystemet begyndte, da han blev røntgenfotograferet hos lægen. Siden har han interesseret sig meget for muskler, knogler og nervebaner. Men det er ikke kun kroppen, der har grebet hans opmærksomhed. Han er uhyre nysgerrig og fanger det meste omkring sig, og det er samtidig hans svaghed, fordi han ifølge sin mor ikke har noget 'filter'. Han tager det hele ind.
"Han ved altid, hvem der har fået nyt tøj eller er blevet klippet. Men en situation som at tage tøj af og på i garderoben var meget forvirrende for ham tidligere, fordi han holdt øje med det hele. Der har pædagogerne været rigtigt gode til at slukke for hans indre 'politimand'. De løste situationen ved at tage ham ind i et andet lokale, så han kunne få ro til at tage flyverdragt på," siger Marianne Larsen.
Det manglende filter hænger også sammen med Askes trang til at finde rationelle forklaringer og sammenhænge.
Han har for eksempel luret, at julemanden ikke findes, men det gør ikke noget, hvis andre tror på ham.

Succes skyldes pædagoger. Askes børnehave, Sct. Georgsgården, ligger i skønne omgivelser i Vendsyssel med masser af gode muligheder for at være ude. Som mange andre børnehaver sætter pædagogerne udendørsaktiviteter højt, ligesom musik og motorik generelt er vigtigt. Med leder Sissel Jakobsens egne ord er det en helt almindelig, kommunal børnehave.
Hun har været leder i Sct. Georgsgården i 25 år og har et personale bestående af ni pædagoger, der tager sig af 71-81 børn. Men selvom normeringen er normal, har lederen i alle år kæmpet for kun at have uddannede pædagoger ansat. Og det har hun nu.
"At vi kan spotte børnene, skyldes det høje faglige niveau. Vi har hjulpet flere familier med højt intelligente børn, og vi synes, at det er spændende," siger hun og fortæller, at Askes pædagog, Lotte, hurtigt begyndte at læse om højtbegavede børn, da de spottede ham.
"Når personalet er uddannet, kan de også bedre sparre med hinanden. Men jeg er chokeret over, hvor lidt de ved, lige når de kommer ud fra seminaret."

Skæld ikke ud. Efter kommunesammenlægningen i 2007 har der været meget fokus på relationspædagogik og udsatte børn i Brønderslev Kommune. Sct. Georgsgården har i flere år anvendt relationspædagogik efter teorien International Child Development Program (ICDP).
"Det spændende er, at man fokuserer på det positive. At arbejde målrettet med anerkendende pædagogik og at møde barnet, hvor det er, er ikke et problem. Det tager jo ikke længere tid at lytte end at skælde ud," siger Sissel Jakobsen.
I praksis tager pædagogerne og lederen selv initiativ til at kontakte forældrene, hvis de observerer noget væsentligt hos et barn. En særlig styrke, Sissel Jakobsen peger på, er, at pædagogerne tør tale med forældrene.
"Forældrene plejer at reagere positivt og er interesserede i at høre mere om det," siger hun.
"Men vi henviser altid forældrene til eksperter og andre familier, der har de samme oplevelser eller udfordringer, så de kan lære af hinanden."

Vigtigt at være skoleklar. Marianne og Tue Larsen har fået Aske screenet af foreningen Gifted Children, der ikke er i tvivl om hans høje begavelse. Men familien venter med at få ham testet af en psykolog, til han er lidt ældre og tættere på skolealderen.
Uden at have fået ham testet kan Marianne Larsen godt sige, at Aske er udviklet skævt i forhold til intellektuelle henholdsvis sociale kompetencer, og at han ikke er moden nok til skolen.
"Jeg er spændt på, hvordan det vil gå med at starte i skole, og vi har overvejet at lade ham teste inden. Vi vil gerne have, at han er seks år, før han begynder, så han har udviklet sin modenhed," siger Askes mor, der foretrækker, at han kommer til at gå i en almindelig folkeskole, selvom han er højtbegavet.
I Sct. Georgsgården kender Sissel Jakobsen problematikken, og hun mener, at forskellen på de sociale og boglige kompetencer har været et forsømt område i lang tid.
"Det tager ofte længere tid at få de højtbegavede børn i skole, fordi de tit halter bagud i forhold til de sociale færdigheder. Det er vigtigt at få dem forberedt, for risikoen er, at de keder sig, når de kommer i skole eller gerne vil lege nedad, fordi de er umodne," siger lederen.
Marianne Larsen tror, at børnehaven har været en stor hjælp for Askes sociale evner, så han forhåbentligt er klar til skolen samtidig med hans jævnaldrende kammerater.
"De har formået at holde hans sociale kompetencer ved lige, så selvom han er asynkront udviklet, har han nogle gode venner i børnehaven," siger hun.



HVORFOR Relationspædagogiske principper
Børnehaven Sct. Georgsgården spotter højtbegavede børn ved hjælp af relationspædagogik, som bygger på principperne i International Child Development Program (ICDP):

1. Vis positive følelser - vis du er glad for barnet. En spejling giver selvværd.
2. Justér dig i forhold til barnet, og følg dets udspil og initiativ. Accept af barnet, grundlæggende erkendelser af 'du er o.k.'.
3. Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at holde en samtale i gang. Anerkendelse af barnet som et selvstændigt individ med intentioner og vilje. Den voksnes udspil at ville barnet noget er en anerkendelse af barnets verden som værende vigtig.
4. Giv ros og anerkendelse for det, som barnet klarer at gøre. Det giver barnet selvtillid.
5. Hjælp barnet til at samle sin opmærksomhed, sådan at I har fælles oplevelser af ting i omgivelserne. Det er både en forudsætning for læring og for, at den voksne kan formidle viden.
6. Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen, og ved at vise følelser og entusiasme. Følelser giver vores erfaring mening - på godt og ondt - og støtter hukommelsen.
7. Uddyb, og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet. Det gør barnet nysgerrigt, motiverer det til at se nye sammenhænge og til at lære.
8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde - ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. Det hjælper barnet på længere sigt med at løse problemer.

Kilde: International Child Development Program

læs mere på www.giftedchildren.dk