artikler
leder
noter
opslagstavlen
debat
årgange
søg
print
noter

11/2007

Varsling af konflikt for vikarer, der arbejder på private vikarbureauer

Hvis du er tilknyttet et privat vikarbureau, arbejder som vikar på en daginstitution og er omfattet af en vikaroverenskomst, er du omfattet af konfliktvarsel afgivet til Dansk Arbejdsgiverforening pr. 01.03.2007.
BUPL forhandler lige nu Pædagogisk Vikaroverenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver sammen med FOA - Fag og Arbejde og Socialpædagogerne. Overenskomsten forhandles som en del af hele det private område, og BUPL varsler konflikt sammen med resten af området.
Det vil konkret betyde, at en konflikt kan blive aktuel fra april måned.
I den forbindelse kan det tilføjes, at de konkrete forhandlinger forløber i en god stemning, og at konfliktvarslingen alene er udtryk for, at den nuværende overenskomst er udløbet, og at der derfor formelt skal varsles konflikt overfor arbejdsgiver og dennes organisation.
Er du medlem af BUPL og tilknyttet et privat vikarbureau, skal du kontakte BUPL med oplysninger om, hvilket vikarbureau du er tilknyttet, om du pt. er i et vikariat og i så fald hvor mange timer. Det er nødvendige oplysninger ved en eventuel udbetaling af konfliktunderstøttelse.
Du vil herefter blive kontaktet med henblik på yderligere information.
Henvendelsen kan ske til:
BUPL Forbund
Blegdamsvej 124
2100 København Ø
Att. Bettina K. Gottlieb
Eller på telefon
3546 5000

Børn & Unge nr. 11 / 2007

Emneord: BUPL; overenskomster; vikarer







Børn&Unge - fagblad for pædagoger og klubfolk organiseret i BUPL. Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø tlf. 35465000