 |  |
04/2010
Kommuner skærer ned på service
Over halvdelen af landets borgmestre forventer, at de næste år vil være nødt til at gennemføre forringelser i den borgernære service på grund af regeringens krav om nulvækst, skriver Berlingske Tidende. Det vil blandt andet ramme daginstitutioner, ældreplejen, handicappede og udsatte børn.
76 af landets 98 borgmestre har deltaget i en undersøgelse om kommunernes økonomi næste år. Hovedparten af dem forventer, at kommunerne på grund af regningen fra regeringen må spare på servicen. Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), siger, at landets borgmestre har en dyb skepsis over for, om det er muligt at undgå besparelser.
Børn & Unge nr. 04 / 2010 |