Under overskriften "Skilsmisse kan koste jobbet" skrev Børn&Unge i nummer 32, at pædagoger ansat under Foreningen Kristne Friskoler kan miste jobbet, hvis de bliver skilt, er utro eller får foretaget en abort. Det fik i de følgende dage både dagbladet Politiken og Kristeligt Dagblad til at følge op på historien.
I Politiken d. 14. august siger politikere fra SF og Socialdemokraterne, at staten ikke skal yde økonomisk støtte til en forening, der i forbindelse med ansættelse kræver, at pædagoger og lærere skal skrive under på et forståelsespapir, hvori der blandt andet står, at de som forbilleder skal tilslutte sig, at "ægteskabet er en livslang ordning", at "brud på ægteskabet eller et nyt ægteskab kan blive behandlet i bestyrelsen" og " i konkrete tilfælde kan føre til afskedigelse". Og at de "tager afstand fra provokeret abort".
"Det er dybt reaktionært og et angreb på det danske frisind. Hvis ikke de kristne skoler er i stand til at undervise børnene i et miljø med et minimum af respekt for menneskerettighederne og individets rettigheder, kan jeg ikke se, at de skal have offentlig støtte," siger SF's ligestillingsordfører Kamal Qureshi, som nu har stillet spørgsmål i sagen til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).
Socialdemokraterne er også parate til at straffe de friskoler, der benytter forståelsespapiret. Thomas Adelskov (S) siger, at han ikke tror, at det er lovligt for en arbejdsgiver at stille sådanne krav til medarbejderne.
"Hvis det er tilfældet, skal skolerne naturligvis ikke have offentlig støtte," siger han.
Til Kristeligt Dagblad siger Thomas Adelskov, at han mener, at sagen er et arbejdsretligt spørgsmål, og har derfor rejst sagen over for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
"Hvis skolen stiller sådanne krav, lægger det op til, at man har tænkt sig at føre kontrol med den enkeltes privatliv. Det mener jeg er et brud med, hvad man som arbejdsgiver kan tillade sig," siger han.
Dansk Folkeparti og De Konservative tager også afstand fra skolernes krav til de ansatte, men ønsker ikke at fjerne statsstøtten. I stedet skal Undervisningsministeriets tilsyn udvides, så det også omfatter nyansættelser.
"Skolerne går for langt, når de sætter disse regler for folks privatliv. Folk skal ansættes på deres faglige kvalifikationer. Derfor skal tilsynet sørge for også at se på ansættelsesforholdene på alle friskoler, så de kan opretholde en god faglig standard," siger Louise Frevert, undervisningsordfører i Dansk Folkeparti.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs afviser ethvert forslag om indgriben. Hun respekterer den gældende friskolelovgivning, som betyder, at friskoler har større frihedsgrader end folkeskolen.
"Det er et forhold mellem den enkelte skole og forældrene, og det vil jeg ikke blande mig i," siger hun.

Børn & Unge nr. 34 / 2003