Du kan skrive til
Opslagstavlen Børn&Unge,
Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø
E-mail: b&u@bupl.dk
eller ringe:
3546 5198 med gode ideer, efterlysninger, beretninger om vellykkede eller mislykkede projekter - kort sagt om alt, der kan interessere andre læsere.
Og det er helt gratis. |  |
19/2010
Opslagstavlen
Studiekreds om børnetegninger
Vil du være med i en studiekreds, der handler om børnetegninger, har du chancen nu. Studiekredsen omfatter undervisning på i alt 70 timer i to år fordelt på fredage aftener à 3 timer, kl. 18-21, og lørdage à 6 timer, kl. 10-16. Desuden forventes der i løbet af studiekredsen deltagelse i Center for Analyse af Børnetegningers (CAB) stormøder i Lyngby.
Læs mere om CAB på www.cab-boernetegninger.dk.
Hvis du er interesseret i at deltage i studiekredsen, beder vi digmaile til os inden midten af juli. Så snart vi har samlet et hold påhøjst 6 deltagere, vil vi starte studiekredsen i august-september 2010.Nærmere informationer om studiekredsforløbet udsendes, når vi ved , om der er tilstrækkeligt med deltagere til at udgøre et hold.
Tag ud i naturen
Børn af i dag er halvt så meget ude i naturen, som deres bedsteforældre var. Det er synd for børnene og skidt for naturen, for ophold i naturen giver glade, sunde og kloge børn, der vokser op som ansvarsfulde beskyttere og benyttere af naturen. Det mener Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som arrangerer den årlige 'Naturens Dag' den 12. september. Men i hele ugen fra den 6.-10. september inviterer de to organisationer skoler, daginstitutioner og fritidstilbud på spændende og lærerige naturoplevelser. Tilmelder man sig som institution, vil man gratis modtage en temapakke med alt det nødvendige udstyr til et lille sjovt forløb, der passer til aldersklassen. Børneinstitutioner og børnehaveklasser kan vælge temaerne: Det kribler og krabler, Vandhulsekspedition eller Skovsafari. Tilmeldingsfristen er den 13. august. Sender man efterfølgende et godt foto og en kort beskrivelse af oplevelserne, kan man vinde fine præmier.
Film KNUS
Film KNUS deltager i den internationale kortfilmfestival i Odense i uge 34. Vi viser film lavet af eller i samarbejde med udviklingshæmmede. Grib derfor kameraet og lav en film nu. Måske jeres kortfilm vises i biografen? En kortfilm kan varierer fra 2 til 45 minutter. KNUS sørger for fremvisning i biografen. Deltagelse er gratis. Film modtages senest 15. juli.
Elefantens forunderlige verden
Elefandanten bor på taget af et højhus i en storby. Stjerneskuddet Stjerne kommer forbi og foreslår, at den lille elefant skaber sit helt eget univers. Det fører til en række rejser og oplevelser med de nye venner, blandt andre stinkdyret Tino, der kun stinker, når den bliver mobbet eller forskrækket, samt de frække måger og ormen Arnold. Det er forfatterne Sys Matthiesen og Mona Basselbjerg, der i fællesskab har fundet på figurerne og historierne. Samtidig med at det er en god historie for de største børn i børnehaven og de mindste i skolen, er Elefandantens univers næsten også et menneskesyn. Det handler om at være en god ven, at lege - også med dem, der er anderledes - at passe på miljøet, at være positiv og at få en masse oplevelser. Sammen med bogen følger en cd med sange, som er forfattet af Jan Matthiesen og Rikke Kühn Gerlach.
Børn & Unge nr. 19 / 2010 |