Ny aftale om dagtilbud: Et skridt i den rigtige retning

06/08/2017

BUPL formand Elisa Bergmann og børne- og socialminister Mai Mercado (K) var i marts på besøg hos Eventyrgården i Odense. Allerede her var ministeren, BUPL og øvrige interessenter i gang med at udforme dagtilbudsreformen og de nye læreplaner.


Den nye aftale om en dagtilbudsreform indeholder gode takter om bl.a. en styrket pædagogisk læreplan og sociale normeringer, men mangler en målsætning for normeringer og pædagogandel, mener BUPL-formand Elisa Bergmann.

Af Mikkel Prytz og Signe Skelbæk

En reform af dagtilbudsområdet, der lægger op til en styrket pædagogisk læreplan, større vægt på pædagogfaglighed i institutionerne og flere pædagoger til de mest udsatte institutioner.

Det kunne et bredt flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre fredag præsentere.

»Det er i børnenes allerførste år, fundamentet bliver lagt til deres videre færd i livet. Derfor skylder vi alle børn - især de mest udsatte - at give dem dagplejer, vuggestuer og børnehaver med tryghed, leg og udfordringer, så de bliver godt rustet til livet på legepladsen, i skolen og senere i voksenlivet,« siger børne- og socialminister Mai Mercado (K), der er glad for, at det er blevet en bred aftale, som kun Alternativet, Enhedslisten og SF står udenfor.

»Det styrker kvaliteten på et meget vigtigt område,« siger hun.

Et skridt i rette retning
Aftalen betyder, at det i dagtilbudsloven skal gøres tydeligt, hvad der er det fælles pædagogiske grundlag for arbejdet med den lokale pædagogiske læreplan og de lokale pædagogiske læringsmiljøer. Samtidig lægger aftalen op til, at institutioner ikke skal kunne pålægges en masse nye krav til dokumentation, skemaer og procedurer.

’Derfor skal staten og kommunerne som udgangspunkt ikke pålægge dagtilbuddene tiltag, som lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan’, hedder det i aftaleteksten.

Formand for BUPL Elisa Bergmann kalder på den baggrund aftalen for et skridt i den rigtige retning.

»Der har i de senere år været et overdrevent fokus på, hvad et barn skal blive til, frem for at se på, om det har et godt liv, trives og er fyldt af gåpåmod. Selv om vi pædagoger ved, hvor vigtigt dette er, så har koncepter, programmer og mål fyldt ekstremt meget ude i kommunerne,« siger hun.

Tydelig læreplan
»Så vi er glade for, at vi får en tydelighed i én læreplan, som den enkelte daginstitution kan arbejde efter og bruge som et værktøj til at designe og udvikle de lokale udviklingsmiljøer og pædagogiske miljøer afhængig af børnenes perspektiv og behov,« fortsætter Elisa Bergmann.

Hun er samtidig glad for, at der bliver sat penge af til, at de mest socialt udsatte institutioner kan ansætte flere pædagoger.

»Det stopper nogle af de sorte huller, vi har været bekymrede for. 1-2 pædagoger i de mest udsatte institutioner kan virkelig gøre en forskel. Men det er kun en dråbe i havet i forhold til at løfte kvaliteten i de danske dagtilbud generelt,« siger Elisa Bergmann.

Alle børn skal med
Hvis regeringen og aftalepartierne vil have alle børn med, er man nødt til at fokusere på en bred og stærk kvalitet over hele linjen, mener Elisa Bergmann.

»Det betyder, at vi dels skal have en højere normering, end vi har i dag, og dels at der bliver en massiv forbedring af fagligheden. Det vil sige en højere pædagogandel. Og ingen af de elementer ligger der nogen målsætning om i denne aftale,« siger BUPL-formanden. 

»Man kunne aldrig forestille sig, at man talte om kvalitet i folkeskolen uden at nævne dygtige, veluddannede lærere. Men selvom vi ved, at de første år af et barns liv er de vigtigste, og selvom forskning viser, at personalets uddannelsesniveau er afgørende for netop at sikre den bedste trivsel og udvikling hos børnene - så har man ikke det politiske mod til at sætte mål for pædagogandelen,« tilføjer Elisa Bergmann.


Om dagtilbudsreformen

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre aftalt en dagtilbudsreform. Aftalen indeholder 24 elementer fordelt på tre hovedoverskrifter. Regeringen og forligspartierne har sat 580 millioner kroner af frem til år 2020 og herefter 120 millioner kroner årligt.

Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier. Fra 2017-2020 sætter aftaleparterne knap 60 millioner kroner af til bl.a. kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider, mulighed for deltidstilbud under barsel eller forældreorlov samt større gennemsigtighed gennem ny informationsportal.

Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv. Fra 2017 til 2020 sætter aftaleparterne omkring 300 millioner kroner af til bl.a. en styrket pædagogisk læreplan samt flere pædagoger til socialt udsatte institutioner.

Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse. I årene 2017-2020 betyder aftalen, at der bliver sat omkring 210 millioner kroner af til bl.a. implementering af en styrket pædagogisk læreplan på pædagoguddannelsen samt efter- og videreuddannelse af ledere og faglige fyrtårne.

Se listen over aftalens 24 initiativer.

Se hele aftaleteksten.

Læs også: Ny læreplan har bredt læringssyn: Det kan gøre koncepter overflødige

Og læs interviewene med de pædagoger, der har været med til at forme de seks læreplanstemaer:

Læreplan: Legen er vigtig for børns udvikling

Læreplan: Man behøver ikke tage ud til skov og strand

Læreplan: Vi skal give plads til børnenes egen kultur 

Læreplan: Sprog er i alt, hvad vi gør med børnene

Læreplan: Vi har skrevet børnenes sanser ind

Læreplan: Børnenes udvikling er grundstenen i vores arbejde


| Senest opdateret 09-06-2017 |