Mobning starter allerede i børnehaven

Mobning er ikke forbeholdt børn i skolealderen. Allerede i børnehaven kan børns forhandlinger udvikle sig til mobning, viser ny forskning. Mobning kræver ikke onde hensigter, som først skal tillæres, men onde mønstre. Og mønstre er uafhængige af alder.


Af Marie Bille og Anne Anthin Andersen

Mobning findes ikke kun i skolen, men opstår også blandt mindre børn i daginstitutioner. Det viser et forskningsprojekt fra Roskilde Universitet.

»Der er sket et skifte fra, at vi ser mobning som et resultat af onde børn til et resultat af onde mønstre. Det har rykket ved vores forståelse af, at mobning også finder sted blandt mindre børn. Før afviste vi ofte idéen om, at decideret mobning kunne opstå i børnehaver og vuggestuer,« siger Kit Stender Petersen, som står bag den første danske undersøgelse med fokus på, hvordan mobning opstår blandt børnehavebørn.

Hun har observeret, hvordan mobning opstår og udvikler sig i en mobberamt børnehave, hvor hun har interviewet 32 børn og tre voksne om deres oplevelser med mobning.

Voksnes ansvar
Siden 2008 har daginstitutioner kunne tilmelde sig Red Barnets antimobbeprogram ’Fri for mobberi’, som indebærer et pædagogisk kursus og redskaber til arbejdet med børnenes relationer og mobning. Projektansvarlig hos Red Barnet, Lars Stilling Netteberg, har været i kontakt med børnehavepædagoger, som allerede blandt børnehavebørnene genkender de mønstre, der for alvor folder sig ud i 7.-klasses mobning.

»Vi er ikke i tvivl om, at de ekskluderende mønstre allerede etableres i børnehaven. Med ’Fri for mobberi’ vil vi klæde forældre, pædagoger og lærere på til at se processerne i en gruppe og indse, at de enkelte børn ikke står med ansvaret og problemet. Det er et mønster i kampen om adgang til fællesskabet, og det er vigtigt, at nogle voksne tager det styrende ansvar,« siger han.

Pædagoger har et stærkt udgangspunkt for at bryde mønstrene, mener BUPL’s næstformand, Birgitte Conradsen. For de er eksperter i trivsel og uddannet til at organisere rammer, hvor alle børn kan være en del af fællesskabet.

»Pædagogerne kan allerede noget meget værdifuldt i arbejdet med at forebygge mobning og skabe en inkluderende kultur. Det vigtige er, at de skærper deres opmærksomhed på tegn på mobning. At de bruger deres faglighed, går i dialog med børnene om deres handlinger over for hinanden og inddrager forældrene,« siger hun.

Ikke altid synligt
Mobbemønstrene kan være svære at få øje på, netop fordi det er en kultur, som udvikler sig over tid og langsomt skubber et barn længere og længere ud af fællesskabet. Vejen tilbage kan være lang, når et barn først er ude.

»Udfordringen er, at pædagogerne ofte opdager det for sent, når mobningen allerede har ramt det enkelte barn. De når ikke altid at opdage, at kulturen er på vej, og så kan det være enormt svært at finde ud af, hvad man så skal gøre. Det kan være rigtig svært at ændre en fastlåst opfattelse af det enkelte barn i gruppen,« siger Kit Stender Petersen.

Red Barnets undersøgelser viser, at cirka fem procent af landets børnehavebørn har oplevet at blive mobbet. Men det tal er langt fra dækkende, mener Lars Stilling Netteberg.

»Når mobning foregår, går det ud over hele børnegruppen, fordi alle bliver påvirkede af de ekskluderende processer, der udspiller sig,« forklarer han.

Om undersøgelsen ’Mobning i børnehaven’

Undersøgelsen ’Mobning i børnehaven’ er et treårigt forskningsprojekt, som afsluttes i november 2014. Bag forskningsprojektet står pædagog og ph.d.-studerende Kit Stender Petersen. Undersøgelsen bygger på observationer i en mobberamt børnehave, interview med 32 børn og 3 voksne samt dokumenter med for eksempel lovgivning og læreplaner.

 

Hvad er onde mønstre?

• Mobningen udspringer ikke af af onde hensigter, men af onde mønstre.
• Et mønster er et billede på den konstruktion og rollefordeling, der opstår mellem børnene i kampen om at være en del af fællesskabet. Mobbemønstret opstår, når et barn ubevidst træder ind i rollen som mobber, fordi vedkommende selv føler sin plads i legen og fællesskabet truet.
• Når flere går med i mobningen som medløbere, sker det af frygt for selv at havne i skudlinjen for mobberiet.
• Ofte skal der ikke mere til at bryde mønstret, end at en enkelt siger fra.
Kilde: Mai Brit Helgesen, norsk forsker i pædagogik og mobning.

 
| Senest opdateret 22-11-2013 |