Nye lokalaftaler for skolepædagoger i Holbæk
BUPL Midtsjælland har indgået to nye lokalaftaler i Holbæk Kommune gældende skolepædagoger. Den ene aftale er en arbejdstidsaftale, hvor der blandt andet er forbedrede vilkår med hensyn til forberedelsestiden, en formulering om, at ekstra børnetid ikke kan modregnes i forberedelsestiden og et afsnit om, at nyuddannede og nyansatte får del i en mentorordning.
Derudover er der lavet en aftale omkring aflønning af pædagoger, der underviser i 4. – 10. klasse, som beskriver forholdene for pædagoger på mellemtrin og udskoling på samme måde som Skiveprotokollatet, der gælder for pædagoger der underviser i 0. – 3. klasse.
Du kan læse arbejdstidsaftalen her: Lokal arbejdstidsaftale for pædagoger ansat i skole/SFO samt for pædagoger ansat i særlige undervisningstilbud i folkeskolen i Holbæk Kommune gældende pr. 1. august 2024
Du kan læse lokallønsaftalen her: Lokalaftale indgået mellem Holbæk Kommune og BUPL Midtsjælland vedr. aflønning m.m. for pædagogers arbejde på mellemtrin/udskoling