Høringssvar fra BUPL Midtsjælland
I Odsherred Kommune afgav vi høringssvar i forbindelse med, at kommunen genåbnede budget 2024. Der var flere forslag med stor potentiel negativ indvirkning på det pædagogiske område. Det drejede sig bl.a. om rammebesparelser på driftsbudgettet, halvering af puljen til lønnede studerende og manglende lønfremskrivning. Det presser et i forvejen med presset pædagogisk område yderligere. Det er svært at se, at kommunen lever op til kravet om minimumsnormeringer i dagtilbud, og levner ringere vilkår for implementering af tidlig indsats. Noget der er meget påtrængende i Odsherred. Du kan læse hele høringssvaret her
I Lejre Kommune afgav vi høringssvar i forbindelse med implementering af ny tildelingsmodel på skoleområdet. Her påteges det bl.a., at det er positivt, at modellens lønforudsætninger opreguleres, at det er betænkeligt, at der ikke afsættes nok midler til vedligehold, og så efterspørges der en tilsvarende ny tildelingsmodel for SFO-området. Du kan læse hele høringssvaret her